Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Viktoria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viktoria — VilkaarjiA.
952
v3ndel(o), m. Mk. *floken, floka’, tusta’.
Jfr. Knippe. (Noget, som vikles om),
vav, n., røjring, f., vævling, m. Gl. n.
vaf.
SSiftorttt, sejer, overhånd.
Vittorios (-eux), Bejer-rik, 3ejrende.
ViktUlllier, guds-lån, f., matvare, f., niste,
i^de-varer, føde- el. nærings-»midler»,
levemåte, m., levnets-midler, mat-forråd,
maVråd, f.; (til Reise), jfr. StteifeFoft.
Viktualiehandler , fødevare - handler,
høker (som dog ær tysk). 8.-Kjlklder,
farr2ds-k2eller.
Bild «Gunst, Partisthed, forceldet"), se
Gunst og Partisthed. Dærav villig, u
villig, o : partisk, upart. ; eg. altså vildig,
uvildig.
Bild (vildfarende), »vil’ ( i Sammens.,
som bagtoitt, husvill, raabbitt, cettoitt") ;
(ustyrlig, laad, overgiven), "°vil’ («vil og
galen»), *kå’t, *kipen, *skripen, liv
møken(y), *galen, *ustyrleg, *spræk;
(om Planter og Dyr i fri Naturtilst.),
*vil’; (uscedelig, som fører v. Liv), vil.
V. (heftig) i©inbet, *vil, *kva3’.lvndt ;
(|ibfig), *mord-gjerog (gi-). B. (hidsig)
efter noget, *ørsk, *ørsken (etter), *vil’
(«han er 50 vil’ etter fisk»), *galen, *for
vilt etter (jfr. *mat-ør, *hav-ør); (ra
sende), av-tek, — jfr. Opbragt (o: vil’,
il’; vond, lu’l, arg, sinna’); (ustyrlig),
styrlaus (dv. styrløjse, f.). Noget V. el.
fOttb, vil’-voren. Gaa, fare v., *gå
vilt, *fare vilt, *ville seg, *tulle seg væk ;
vanke vildt, vimre. SSilbt (blindt hen),
ør-mærkes. Jfr. Blindt hen. B. Fugl,
ut-fugl, m. (ikke *husfugl). V. Kjod
(i Såar), *vil’-kjø’t, n. V. Landstab,
ulændt 1., ulænde, n. B. Mark, u-mark
(jfr. Vildnis). B. Person, vil-styring,
m., villinss, m. Jfr. Voldsom (Person).
B. Spil, vil-spe’l, n. Bilde Dyrs ©filtb
(Pelsvcerk), *vil’-vare, f., vilvar-zkin’, n.
Vildbane, *vejde-skogr »jagt-grun», vej’e
stig, m. Jfr. lagtfelt, -revier.
Vildbasse, jfr. Vildmand.
Vildbi, humle, f.
Bildbrad (Vildt), *vej(d)eskap, *vil-dyr
(? o: vildt Dyr"): (DyrekM, *dyr
kjøt, ’*3te^k.
Bilde, jfr. gforbUbe, aSilbfebe ; (vildes),
*villast, *gå el. fare vilt.
Vildelfe, "°^alen3kap ; ville, f., «rske, f.,
uavud-VNsle, f. ( af vesal, o: svllg").
Tale i 8., «re (-de), ørske(ar), *fare i
hovud-væsle. Jfr. Fantasere.
Bilderede, ville, f., vilske, f., misville, f.,
yingl, n. «Kome i vingl» = vinglast,
o: komme i V. Jfr. Forvirring.
Vildfarelse, ville, f. (gl. n. villa), vilske,
f. Mk. vim, n. Dv. *vime (d : tumle
i Blinde), »vimre, ha’ rare Indfald.
N. (falsk Tro), u-tru, f.
Vildfarende, *vilfarande, .*vil’ (»Nt.vil,
oj ikke orienteret-, *dag-v., *hav-v. ; jfr.
råd-v., hus-v.). Jfr. Orientere.
Vildgaas (Graagaas), gagl, f.
Vildhed, vilBlcap, m., vilske, f., ville, l.
(Ustyrl., Selvraad.), ageløjse, f. Jfr.
Vildig (oftest villig). se Vild. Jfr. Partist.
Vildtat, rigtig (Dyr, M.sle), ra’s-kolle, f.
(sy. ras-bytta). Om Mandfolk el. Han
dyr siges og" ras-kop, m., ras-basse, m.
Vildlede, ville (-te). Vildledes, villast,
*ga vilt, *fare vilt.
Vildmand, *vil’-man (som fit. også «ville
folk), varg, m., vargul, m., vil-basse, m.,
-gast, m.; (lystig Pers.), villig, m., vil’
ur, m., vil-skyt’, m.
Bildmark (ufrugtbart el. udyrkeligt Land),
uvæne, f., u-mark, f., u-land, n., u-lænde,
n. Jfr. *u-lændt, om en Egn: vild,
uhyggelig, übeboelig. Se og Uveisom.
Jfr. *fime, n. »?», fjerne, uveisomme
Egne", ’^are t)Ni og finne».
Vildnis (t. Wildnitz), urøde(y), n. (H. D.
uryd), ulænde, n., uland, n., øjde-mark.
f., øjde, f., übygd, udyrke (Lm.); skog
tykning (H. D.), vil(d)-mark, -skog (H.
D.), øde-s. (H. D.), øde-mark (H. D.),
uføre. H. D. Jfr.^ettøS, Uryd.
Vildraadig, *råd-vil.
aSilbrofc, se Hyben.
Vildskab (Kaadhed), *vilskaP, m., vilske,
f., ville, f., kjæte, f., kipne, f., ras’, n.,
ras-magn, f.; (Overgivenhkd), Visle, f.
(«sle), øse-færd, f,
Bildfom, *vil’. «Ville skogen, hej’i,
have’», f.
Vildspor, *vil-stig, m., vilstrå, n.; jfr.
Vildsti. Paa V., *slinXrke3. Jfr.
Blindthen.
SJtlbftt, vil’-stig, m., -stråk(o), n. Paa 8.,
uvN3e3(e); jfr. Vei. «Gange uvæges».
*Kome på vilstig = *k. på vil-gras el.
vilstrå (eg. på forvildende *gras, *strå).
Jfr. sy. vildgras.
Vildt (Dyr), vej(d)eskap, m.
Vildtvoxende, *vil\ »Vil’-apal, -hyl’».
Vilkaar (t. Willkiihr), viikår(o), n.. kår(o),
n., skil-ord, n.; (tilbudte), båd(o’), n.;
kost, u. Lidet brugeligt". «Ejn hard
k. 2 gange på». (Stilling), ro’m, n.
«Få seg est godt r.», o: faa en heldig
Stilling.
Vilkaarlig (t. wilkuhrlich), 1. ( som ud
gaar fra Evne til at handle efter Fore
ftittinger, SSiaie", spontaneus, f. E. Be-
Vcegelse), Zodtykli^, Uviljande (d: friv
illig, villende"), av sig selv, — jfr. sjøl
mint, sjøl-beden ; 2. ( som ilke har anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
