Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vilkaarlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilkaarlighed — Vind. 953
©runb end Ens Villie, Tykke el. Skjer
mende", arbitrarius), godtyklig, egen-mæg
tiA (jfr. sy. godtycklig).
Nillaarlighed, tykke, *skjøn (»skyn«),
godtykke (sy. godtycke), godtyklighet,
L. K. D. Jfr. Godtbefind.
Villa, land-sted, løkke, lyst-gård.
Ville, ot, vilje, Han vilde gjort det,
*Q2N vilde gjort dæ’. V. Ett ilde, *for-
vilje.
Villen ( bet at ville", forn abstrakt Be
greb"), *viljing.
Villie, en, vilje, m. (vele, i; vilje, f.).
Med S. (Forsatt), *mæ> v., *viljande.
Mk. »*få fram sit«, 2: foo sin V frem.
«Han fek vilje-ve’ret sit«, o: fif fin V.
frem. Mk. og »gjære nåkon(o) *til vilje,
til vils», (oftest) *til viljes.
Villig, *viljog, villeg, *godvi’s; *til-vi’k;
(lysten), modoF (-dig); (redebon), sjøl(v)
mint, s>l’-de6enli): (af Vild. o: Gunst,
Partisthed), vildig. Jfr. Vild (Gunst).
Viljog siges og om trær og andre væk
ster. Gl. n. viljugr.
Nillighed, *lu’Ble^; (Tjeneste), åt-ve’k(i),
n., tilvek, n.
Billing, se Hvidling.
Villsts, lodden, *låden, o; trevlet, «filtet»,
o: *toven, *flokot.
Vilter, Bildter (lystig), vil, *kå’t (J. Moe),
*galen, *kipen (J. M.), *skripen, *spræk
(J. M., Østg.), urolig. 33Uter af vild
som ilter af ild, o: ond, vred". Molb.
V. brukes likesom ilter ikke i *.
Vimmel, *svejve-bor, *spikar-navar el. -bor
( Spic<erbor").
Vimmelflaft («Trcrstaftet paa en Vimmel"),
svejvebor-skaft? (Også en kroket gate i
København).
Vimpel (paa Mast), Ae], f. Sy. floj,
flojel. Sv. * flog.
Vims (ustadig Person), kvims, m., vejve,
m., tvi3l, m. Mk. tvætte-kop, -kolle, f.,
-d«tte(7), f., o: En som blander sig i
uvedkomm. Ting, — forn vil bære med
overalt.
Bimse (lpbe om, hid og did", svoeve om
kring), brækje (-te), *dylpe(ar), *firre, ar,
fjuke (— fauk : »han sn’r og fauk som
ejt fivreld»; jfr. Galskab), gyve (gyv,
gauv, gåve’[o]), *kipe, ar (jfr. *kipen,
o : Vilter, urolig), kvaste, ar (kviste, ko
ste, o’), kvime (i’, ar) kvimse, *kufte (dv.
Icuftin^, o: Omlpben), skjøjve (-de; dv.
zll^^v, m., o: en liben Udstugt, 23efj*g,
3Erend), skjøvje (sky , ar), *sigle,
snåsse(ar), *søple(,,egentl. stSVe"), *svanse,
svinse(ar) , svinte, tvisle(ar), vikle(ar),
*vimre (H. Ibs.); (fare hastig frem),
snødje (v. -dde), *svele, tvætte(ar);
(trippe om t Travlhed), *kjåve; (om nogle
Insekter), vsen^ie. Jfr. Flagre, FMe,
Svceve, Svcerme, Tumle. Vimsende
(Dyr), *kippog, *kippen. V. (urolig)
Pers., vejve, m. Jfr. Vims.
Vimsen, få’k(o), n., fjuking, f. , kviming(i’), f.
kvimzin^, f., sve’l,n., tvisl, n., tvisling, f.,
tvætting. Jfr. Ustadig Travlhed.
Vimset (ustadig, stygtig), *kvimen, i’, *kvim
sot, kvimsen.
Vi’n, vi’n, n. (m.)
Bind, vind, m., blåster, m., blåsing, f. ;
også *han de^nlause, o : Ej-vind bejnlaus.
loevn og noget vedvarende V. (paa
Spen), græle, f. ; jfr. gråe, m. LllNg
varig V. fra Vest, vestan-gje-rje (gyr ),
f. ; (nordpstlig), 12n6-nVl6ing(^), m. : (fyd
øftlig), landsynning, ra., land-skåtung
(o), m. ; (omlpbende), om^2n^3-ve’r,
n. ; (rum for Seiladsen), sl«’r, n;, bør,,
m. Sy. slor. Mk. *rom vind, mots.
*trång, nauv, krap. Sagte 8., sno, f.
(*snoe), kjøle, f., llo’I(u), f., go’l(u), f.
. Jfr. Luftning, Luftstrpmning. Skarp,
kold V., ANZelle, f., nare, m., Zvie, f.,
kaldsnoe, f., snoe, f., raume, f., skjælle,
f. Mk. (at) *nare, *skjælle, *snære, *snoe.
Stadig 8., med kold, skarv Luft, stejn
vind, m. ; jfr. s.-aust, in., om kald østen
vind. Stlrrk V,, storm, m., hard-ve’^
n., *stor-v., (ejt) fåra v. (fare, m., o:
Fare) ; (stedvis og tneb §bir»ler), *kaste
vind. *Vinden kastar, d : falder uj<evni7
(stoder tilside el. tilbage). «*vet kastar
imot«. »^Han k- frå landet*. Mk. *ka-
stot (vind), o: ujcevn. Vedvarende 8.,
med tykt el. toaget 2?etr, ®rje(y), f.
«Aust-, vest-, kald-ø.*. Annensteds *gjørje
(gy— f. Bind, som kruser Vandfia
den og gjor den groa, gråe, f. Mk (at)
gråe, o: kruse Vandflad. V., som efter
svag Begynd. har naaet sin fulde
Styrke, siges være *ful’-blæst; lsom tir
rer godt), *let-vind, m. Vind fra Fjcel
bene,’ lolb, glye, f., fjæl’-gust, f., hej
snoe, f. V. fra Havkanten, utan-v. ;
(V. fra Havk., fom vedbliver om Natten),
siges være *va’k, ål-vaken el. *årvaken ;
(fom fra Havk. i varmt Veir fcrdvanlig^
mest om Eftermidd., falder ind gjennem
Fjordene veften- og nordenfj.), nav-^ole
(-go’l, u), f., utrøne, f. (V. fra Land
siden), land-røne, f. (V. fra L. ær *lan6
røn, *landbær); (93. fra en stor Sky
banke i det Fjcerne), 3katun^ (3kattun^),
m. : Hav-, land-skåtlung. Skybanken he
ter *sk—s-bakke, m. Staben for 18.?
vind-åpen(o) ; (beflaffen med Hens. til 33.
vinda’. »Han er ikkje 30 v., at ejn kan
få sigle*. Smitet af V., vind-bråten(o);
(fort^rre§ af 93., om Kornstråa), væskje
(dv. væskjing, f.) ; (fri for V.), vindstil’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
