Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viuli — VW6861.
954
v.-laus; lkjMg af V., 0M Luften), *vind
sva’l; (ftæbne op mod V.), take høgd ;
(übfat for 58.), vindal, vindsam, blåsal.
jfr. vindskå(t), veirhaardt. Se og Lu
vart. Sådant sted kalles *vind-skav, n.,
o: som skaves av vinden; vindska’F, n.;
(Übfat for ftærf V.), vind-har(d). »Der
er vindhar’t«. (58øtge, som frembringes
af 58.), vind-båre, f., mots. *straumbåre,
tungalde, f. (-alle, o, -hald, o). (58. be
øubenbe t^! Sky), vind-bælg, m., vind
sky, f. ; (V. bebudende røbe Skyer), vind
råde(o), IN. Hen i Vind og Veir, rejnt
bort i lufti (lukta).
Bind (Arbeide), vin’, f. Lcrgge V. Paa,
læggje v. på, gjære seg føre, gøre sig
uma’k ; *ha’ slik ej vin’ med.
Vind (skjcev), *vind (gl. n. vindr; sy. vind);
dv. vinde, f., o : SkjcrVhed. Mk. vind
føt’ (d. * vindbenet), -øjgd (d. * vind
piet), -vaksen. Blive v. (skjoev), kaste
seg, vinde s., varpe s. Efter Molb. har
vind måt’ vike for det tyske »skjæv« og
bruges kun lidet i Skriftsproget" ; «hel
ler ikke figurlig som skjev" (se fEjcesot til,
ikke: se Vindt).
Bindaaben (liggende udstrakt paa Ryggen),
vid-åpen(o) (at’- viåpen, væg’-v. (at’
vippen). Sy. vidoppen.
Vindbeutel, vind-maker, skryter, *skrøjtar,
ord-gytar. Jfr. Prater, Humbug.
Vindbrud (Paa 58cer.t el. Bygning), vind
brå’t(o), n. Jfr. *vindbråten(o), o : brcek
fet, forvreden af Vinden.
Vindbyge med Sne og Regn i Horiz.,
vind-kave, m. Se 58tnbftcib. V. Med
tcrtte Skyer, men uden Regn, tur’-flo
(d)ing, m. (tør-floing).
Vinde (rcekke, aarke), *vinne (— van’) (jfr.
S3ringe) ; (erhverve under Kavstrcev), vinne
(pengar, slag, spe’l, Ba’k) ; (feire), *vinne
(motsat *tape) ; ( vinde Ens Hjerte, For
trolighed"), *vinne; (gjpre Fremgang,
undergaa heldig Forandr. : vinde Klar
hed", har vundet meget siden"), *vinne.
Der er noget Vindende ved ham, d’er
seger(i) med hånom(o) (eg. Seier). Mk.
*årke, o, *trotte, være god til.
Vinde (fno), vinde (— vat’, vunde1 ). *»V.
tråd*. *»V. ’ta, o: utav, snælda*, »v.
op ej hæspe*. Også vire(ar), røjre (-de),
vævje — vavde), vave(ar). Jfr. Vikle,
Svpbe. «Snare om« (v., dreie — om).
Fr. Bg. V. sammen (Hp, Halm), *viske,
*våndle, 0 (vandle, vøndle) ; ( trcekke Med
en Vindeblok"), *blokke.
Vinde, en, (Redflab), vinde, f.; (stor), vinde
spe’l, n.
Vindeblok (med Tridse), *blok’, f.
Vindebom, rev(i), m.
Hindebro, vinde-bru, f.
Vindelbugt ( der snor sig i ©negtegang"),
se Spiral.
Vindeltrappe (t. Wendeltrepfte), snelle
trappe (Molb.) ; skru(v)-tråp’(o)?, o: T.
med ©fruegang. I likhet med skruv-far,
n., -gang, m., -lag, n.
Vinden, vinning, f.
aStnbefpU, se, Vinde, en. V—s-Axel, vind
ås, in.
Vindez, hævner; hævder, håndhæver (jfr.
(Oestytter), frelser, jfr. Befrier.
Bindfipi, flej, f., vind-hane, m., vind-
visar, m.
Vindfuld, *vind-ful’.
Bindfcelde (omblceft Troe), vind -fal’, n.,
-brå’t(o), n., låg, f., ned-låge(o), f., rot
vselte, f. Mk. rulte-fure, f., oftrevet el.
nedblåst Fyrretrce".
Vindicere, refse; forsvare, hævde, berge;
hævde til el. for sig, underlægge el. til
egne sig, intale, kræve, k. tilbake (som
eiendom), «mangle (o: ftaatale, krceve),
påstå sin ret, (*åmåle, *åmage ; gl. n.
amålgå, amåga, 3.- paatllle). Mk. *odle,
ta’ igen. Mk. og tilvælde sig (med vald).
H. D. Bv. tillvalla sig; hjemfælle (H.
D., H. P. S.), o: lade hjemfalde (til),
I. tilfatbe.
Vindicering, liNvH(eise), vZern, f., værning,
f., intale (f. e. av odelsret, Morgenbl.).
Se SSinbtJation.
Vindig, *vindal, vin6sam, °^dl3sen, dlazal,
blåstersam, gustot. V. Person, r^te, f.,
røjte-kop’, m., -stamp, m., spræt’, m.
Jfr. Skryde, Prale. V. (om Pers.), *spræt
ten, *skræppen, *kyten, *skrøjten.
Vindikation, hævn; forsvar; berging; (til)
hævdelse, påtale (intale), mangl, m. ; til
bake-krav, krav på overgivelse (utleve
ring*); æres- «redning», o: -berging,
-frelse. 25—året, genkravs-ret? Mk.
odelsret ?
Binding (Gevinst), vinning, m. (f.). Gl.
n. vinningr. Han havde ingen V. beraf,
*han vart ikkje nåkon(o) man av det.
Også *mon(u), in. »Kjær etter monen*.
SSefljærl. efter V., *vinne-kjær.
Vindkast fra Landsiden, inna(n)-kast, n.;
(V. fceftenfra), *vestan-k. V. med Drev,
drev-k.(i).
Vindmager, jfr. Prater, Skryder.
Vindpust (svagt), vindande, m., -gust, f.,
-gufs, f., -svepe(i), f., -ko’l(u), f., -go’l(u),
f.; kjøle, f. («nordan-, austan-»), ejm, m.
Dærtil *ejme(ar) = *guste, d: lufte.
V., som danner fmaa bølger Paa
Bandfladen, kåre, m. Mk. (at) *kåre,
o : gøre *kårar, o : blcese lidt.
Vindsel (at vinde noget, f. E. TraadnMe,
om), vindel, NI.?; (det, som vindes el.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
