Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vindside ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vindside — Vintervei. 955
vikles om n.), vav, n., l^lin^, f., V33V’
ling, f.
Vindside (ftaa Fartpi), jfr. Luvart.
Vindsked (paa Tag), svi’l, m., vin6-3k^e^, l.
Bindstibelig, anno^(o), trottog(oo), stræv
sam. Jfr. Flittig; Industriel.
Vindsky («tyk Sky, som synes at bebude
V.), vind-bælg, m., vind-sky, f.
Vindstille, børløjse, f. (y),lågn(o), f., løgne
(y), f.; børløshet (H. D.) ; (langvarigt),
vin6l»^se, f.; ommen), 3tav-3tille, f.
Vindftreg (Kompasstreg), vind-stre’k(i), n.
Bindstyd, vindkule, f., kast, n., *vind-kast,
dump, m., skjør, f., vind-s., vind-flage,
f., -gjærde, f., o: V, -stride paa ©øen,
-flod, n., ve’r-el, n.; (stcerkt), bøl(y), m.,
(«Oftere") vind(s)-b., IN. (gl. n. byIr).
Vindfyge, vind-sykje, f. Jfr. Opbloeselse.
Vindtid, vind-bålk(o), m.
Viudtorre ( iscrr gift"), *skjærpe. vy.
*skjærpe-fisk, o: VindtMet F. Vittd
tørret, vind-turka’.
Vindue, vind-auge (vindøj), n., gla’s, n.
8., som kan lukkes op, gang-glas, n.,
hekte(ee)-g., *slag-vindøj .
Vinduesllllbning, glas-hål(o).
Bindueskarm, *glas-kvarm, m. Mk. glas
råme, f., -*rute.
Vinduessiaade, *læm, m. (e), *luke, f.,
313,5.1., f..
SittbtteSffjærtlt fåalufi), vindues- (vindøj-)
skygge? Jfr. Skjcerm.
Vinge, vengje, f., VZLNF, m.; sl^s, at feie,
st/sve med), VZLNA, m. Dv. vZen^e-beM,
n. (Vingeben), -fjor, f., -laus, -3ll2,ten(c>),
o: vingestudt, -slag, n., o: Flugt.
Vingedcrkke paa visse Insekter, skåppe(o),
f. V—t Insekt (Ville), skåp’-trol’, n.
Vingeift, -Spiritus, vin-ånd. Jfr. Alkohol.
Vingepar (paa en Fugl), flugt, f. Slåa
med Vingerne, *flugte, *flagse.
Vink (Varsel), vitring’), 1., vitre(i’), n.,
tille^6)inA, f.; pc’k, n. (Lm.), fingerp.,
peke-stikke, tegn, varsel, nilc’, m.; (Nys
0M N.), nysn, f. Mk. nes’(y), m., o :
1. Lugt, Stank, 2. løS Yttring, et dun
kelt Rygte. V., som kan lede paa Spor,
njo’s, m. »Han fe ejn njos av det«.
Det aHcrmittbftC 8., jfr. *halvdrægen(e)
ande. (Vink ær i * 1. Ryk el. Stpd
fra Siden", 2. en Svingning). Vinke,
også *vinse, ær i * «rykke tilside", «vende
noget bort". Give V., vitre(i, ar).
Vinke (give Tegn med Haand), vitte(i’, ar),
vippe(ar), vikte. V. med fittene,
*blinke(ar)< Se Vink.
Vinkel, hjørne, horn- (-lad, -stejn), hørne(y),
f., kluft, f., kro’k, in., klure, in. ; (spids),
klåve(o), m. (klave, f.) Mk. og rip’
må’t, n. (ripmot, oo), *tvær-krok (p :
Tvcerbpining). B—n mell. Laarene,
klåv(o), n., kluft.f., sule,f., skræv(e), n.
Med stjoeve V., *rå-skak\ hørne(y)
skak’. Mcrrke ved Hjcelp af V., ripe
(ar), *riple. Mk. *hørne-bejn, o : ret
vinklet, *h.-skak, -*skå, ffjæbbinflet.
Vintelformig Figur, klave, IN. »Gjæserne
fljuge i ejn klave».
Vintelhage, vinkel, in. («Tydsk").
SJtnfelrct, se Vinkel.
Vinkelskriver, se Rabulist og Sykofant.
Vinometer, vin-prever; eg. vin-måler.
Vinsten, vin-stejn, m.
Vinftot, vin-tre, n.
Vinter, vætter(e), m. (væter, e, v®’tur,
væ’t, e), *vinter. Gl. n. vetr. Mk.: *i
vætter, *i fjor v., *i forre(y) v. (jfr.
Forrige og Vaar, forrige), *om vætteren,
høgst å v., til v.-s. Jfr. Vinterhalv
aaret. En Del af V., vNtter-dziKsa),
m. Lagt op til V., vinter-lagt (skip)
(Aftenp.). Optfolfåfttb for V., vætter
stø(d)e, n. V. blive, væt’re(ar, — væt’
ast, vintrast). Kreatur, aarsgl. el.
fostret om V.", vintrinF, IN. «Heder
oftere" vetrung, vetle og vetel. Kalv,
føbt om Vinteren, vintring. (C. Fri
mann, Molb.). Jfr. Aarsgammel.
93ittter6oltg (som neml. kan opvarmes),
varme-hus, n.
Vinterdragt, vætter(e)-bunad, m.
Vintersiskeri, vætter-fiske, n.
Vintertvarter, vinter-leje (Molb., H. D.),
v.-sæte (H. D.) ; (om Krigsfolk), v.-leje
(Molb.), -lejr (Molb.). Lcegge i V.,
vinter-lægge ? lægge op, kvær - sætte
(Molb.). Kværsætje(e -e)i * ær fætte
fast, holde fast". Mk. *vætter(e)-lægje,
n., o: Vinterleie, V.-havn"; v.-3w(6)e,
n., o: «Vinterleie, Opholdsfted for V."
Jfr. Kantonnement og Beslag.
Vinterskov (uden Lelv nemlig), svart-skog, in.
Vinterfolhverv, 3c>l-liov, n. (o’, s.-hæv,e, m.).
Ttden ved V., skam-tid(i), f. Jfr. gl.
n. skamdegf, n., ben Tid af Aaret, da
Dagen er kortest; av *skam\ o: kort.
Vinter(s)tid : Ved V., *vætters(e)-dag, -tid.
Vintersced, VNtter(e)-5N6e, n.
Vinterfsvn, vætter-dvale, m.
Vinteruld, jfr. Md.
Vintervei, vættervæ’g(e, e), IN., 0: Vei,
som benyttes om Vinteren. Vintervei(en)
paa Himmelen, ve’r-braut, f., vætter-b.,
f., vinter-færel(e), in., vinters-væ’g(e),
m., vinter-gate, f., stjærne-braut, f., hele
b., f. (cc), snø-rå’k, f. Mk. også *vætter
håggen(o), o: ugget om V.; -*klæd’,
.KlZ36e, n., o: V.-Klceder; -kulde, IN.,
-kvæld, m. ; -lang (nat’), o : faa lang som
om V. (jfr. *somarlang) ; -lægje og -stø’e,
se Vinterkvart. ; -måne, m., o : V.-maaned ;
-nat’, f., o: 1. V.nat, 2. (i fl.) 14de ok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
