- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
2

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 1. Januar 1898 - Annie S. Swan: Wyndhams Datter. En historie fra vore Dage - 19. Den næste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2
a Ioyce vaagnede næste Morgen, kunde hun
ikke huste, hvor hun var. Hun reiste sig op
i 5engen og saa sig omkring i det lille tarve
lige værelse, og nu hustede hun endelig alt,
huskede at hun stod Ansigt til Ansigt med livets
Alvor. Hun tænkte nok ogsaa paa Foræl
drene, og at de nu rimeligvis var (engstelige for hende;
men den Tanke stjov hun straks tilside. Hurtig sprang
hun ud af 5engen og begyndte at klæde sig paa, men alle
5lags forvirrede Tanker om hvad Dagen kunde bringe hende
for hende gjennem Hodet. Inden hun var fcerdig med
sit Toilette, bankede det paa Voren, og Fru Hemmings
traadte ind. Hun bar en slidt, uklædelig Morgenkjole,
der næsten stjultes af et uhyre Ajskkenforklæde. Ioyce
vilde sikkerlig til enhver anden Tid have moret sig over
hendes underlige Udseende, men idag var hun altfor al
vorlig stemt til at ville indlade sig paa nogen 5pog.
— Godenorgen, min Ven, hvorledes har De sovet?
spurte hendes Vertinde muntert. Jeg haaber, at jeg ikke har
vackket Dem med mit huslige Arbeide. Mandag Morgen
pleier jeg nemlig at foretage en ordentlig Rengjoring for
hele Ugen. Jeg ser, Deres Gine bliver store af For
undring. Ja ser De, dette er en af Glæderne ved Fri
heden; jeg har ikke Raad til at betale nogen for at gjore
rent for mig, saa maa jeg enten gjore det selv eller lade
det være. Jeg foretrækker da det forste.
Ioyce saa overordentlig interessert ud. Her var der
da Alvor.
— Hvorfor vækkedeDe mig ikke, saa jeg kunde hjulpet
Dem? Hvis jeg ikke faar kov til at hjælpe Dem med
alt, saa vil jeg bare fole mig som Gjest HOS Dem, og
jeg vil saa gjerne faa arbeide.
— Aa, det stal De nok, det stal De nok, svarede Fru
Lemmings. Har De sovet godt? Det glædermig; her er
saa uroligt, iscer Mandagene; thi da er Ajsrselen mere
end almindelig livlig.
— Og jeg har siet ikke hørt det, sagde Joyce. Ran
jeg nu faa hjælpe dem med noget? spurte hun, idet
hun rettede lidt paa silkeblusens Tloifer. Maaste jeg
kunde gjore istand Frokosten, hvis jeg faar tov.
Tak, den er fcerdig, svarte Fruen. Den er meget
tarvelig. Jeg koger paa et lidet Gasapparat for at spare
Arbeide og Tid. Jeg har boet en kort Tid udenlands,
og der blev jeg vant til siet og ret at nsie mig med
Aaffe og Rundstykker til Frokost. Tror De, at De kan
nsie Dem med et saa tarveligt Maaltid?
— Det tror jeg nok, svarte Joyce, alt er saa interes
sant og nyt for mig.
Fru Hemmings smilte, et uudgrundeligt lidet smil,
og forte Joyce ud i Kjokkenet, hvor Frokosten var an
rettet. Hun havde ikke foretaget nogen Forandring hverken
ved sin Dragt eller Anretning; hun vilde, at pigebarnet
skulde se Tingene i sit sande tys og faa en Ide om,
hvad hun kunde vente sig.
— Og hvad tænker De nu at gjore idag? spurte hun,
medens hun stjcenkede Kaffe af en simpel, brun Mugge, en
stor Kontrast til den solvkande som altid fandtes paa
hendes Forceldres Bord.
wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
Af Annie 5. swan.
9de Kapitel.
Den næste Vag.
(Forts.)
URD
interessert.
— Ja vist, ja, nikkede Fruen. Og har De tænkt paa,
hvad slags Arbeide det skulde være?,
— Hvad synes De, jeg stulde tage mig til?
— Det er ikke Hpsrsmaal om hvad De bor vcelge,
men om hvad Hlags Arbeide De stal kunne faa, min
kjære Veninde. At undervise er vel det eneste De er
stikket til. De har naturligvis faat en god Uddannelse?
— Ja, meget god; jeg tror, at jeg vilde synes godt
om at undervise Born, iscer fattiges Jeg vilde ikke være
Guvernante eller sligt noget.
— Jeg tror ikke der er stor Udsigt til, at De kan faa
en post som Hannas, for De har ingen Gvelse. Jeg vil
imidlertid give dem Adresser til et par Familier, som
De kan forhore Dem hos. Jeg kan ikke folge med, da
jeg har to Moder idag. Jeg ved forresten ikke, om jeg
vilde, selv om jeg kunde. De vil have godt af at operere
paa egen Haand, og det er jo ogsaa det De snster?
— Aa ja! udbrod Joyce begeistret. Jeg ved forresten
ikke, om det er rigtigt af mig at blive her. De har
været saa snil at beholde mig inat — — —.
Ja, naar De kom saa sent, kunde jeg ikke gjore
andet, sagde Fruen alvorlig. Og hvis De bare kan trives
hos mig, bor De blive her saalænge; af mange Grunde
vilde det være det bedste for Dem.
— Jeg vilde saa gjerne blive her, hvis jeg maa faa
betale for mig; det sidste kom lidt nolende. Hun var bange
for et Afslag.
—Ja naturligvis ! Hvis De bliver, maa De betale
for jeg er meget fattig og har vanstelig for at slaa mig
igjennem. Jeg vil saa gjerne være gjestfri, men har ikke
Raad til det. De har ikke tyst til at gaa tilbage til
Denmark Hill og bede om Tilgivelse?
Joyce rodenede og saa ned. Nei, jeg kan ikke gaa
tilbage nu; synes De, at jeg stulde?
— Jeg sagde Dem min Mening igaaraftes, og jeg er
af samme Mening nu.
— tov mig, at De, hvis Far og Mor stulde lede efter
mig her, ikke vil hjælpe dem med at jage mig tilbage
til mit gamle tivl
— Jeg vil holde mig neutral, sagde Fru Hemmings
med det samme uudgrundelige smil. Jeg tror forresten
siet ikke, at Deres Forceldre vil lede efter Dem.
— Hvorfor ikke? spurte Joyce nysgjerrig.
— Fordi De har krcenket dem saa dybt, at De maa
gjore det første skridt.
Joyce taug; men hun var ikke enig med Fru Hem
mings. Hun ventede hvert Gieblik, at det stulde banke
paa Doren og at hun stulde hore Farens stemme spørge
efter hende. Det kunde jo ikke være vanskeligt for dem at
sinde ud, hvor hun var. Naar de henvendte sig til Hanna,
vilde hun straks forståa, hvor hun havde taget hen.
— Ved De, at Philip Dane og hans Bror bor i
Etagen over os? spurte Fru Hemmings.
— Jeg vidste de boede her i Nærheden; jeg stulde
have tyst til at se den lille Gutten. Han er altid syg,
stakkar, ikke sandt?
— Jo, men han er alligevel den mest fornsiede af os
alle. Det gjor mig altid godt at se han:. Naar vi har
spist Frokost, kan De springe op og hilse paa ham. Jeg
er sikker paa, han vil interessere Dem.
— Ja, jeg vilde synes det var svcert morsomt, og
hans Bror er vel da gaat til sit Arbeide?
— Ja, Philip gaar ved 6-Tiden.
Da de reiste sig fra Bordet, gik Joyce straks ovenpaa.
Fru Hemmings smilte, da Doren lukkede sig efter hende.
Det faldt det forvcente pigebarn saa naturligt at gaa og
— Jeg maa se til at faa noget at gjore, sagde Joyce

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free