Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 1. Januar 1898 - Urd - Alex: Længsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6
Ved Harsskiftet. Det er noget vist vemodigt ved
Aarsstiftet. Der er saa meget at se tilbage paa, saa
meget at tage Afsted med, saa meget at angre .
Maaste Anger ogsaa ligger mere til Kvinden. Hun er
mere tilboielig til at dvcele ved Fortiden, at veie sine Hand
linger, sine Tanker, sine Gro. Men hvor meget er det
ikke ogsaa at angre for os alle, for Mand som for Kvinde!
Hvor meget kunde ikke været anderledes! Hvor mangt
et bittert Gro, hvor mangen saarende Bemerkning kunde
ikke have været uudtalt! Hvor mangen Gang har vi
ikke i Egenraadighed og selvtillid slaat ind vaa Veie hvor
vi kun hostede smerte! Og hvor ofte har vi ikke gaat
der triste og graa, mens Himlen over os var fuld af
stjerner og Glæden talte til os fra hver en Blomst som
Gud havde plantet paa vor Vei I
Aa ja, der er altid nok at angre, men Angeren
stader ikke. 3ad den blot faa Rum! Den blsdgjor Jord
bunden, gjor os mindre selvsikre, mindre stolte, lærer os
at blive varsomme, milde . Aa ja, lad os bare
tage Angeren med os ind i det nye Aar! 3ad os tage
den med, men lad os ikke stanse ved den. Mindet, det
tunge Minde, kan være os en god Tedetraad, men bcere
os fremover paa Veien kan det ikke. Troen, . Haabet,
Glæden, Ajærligheden er Araften som kan bcere os frem
gjennem Taage og slud, lyse for os naar vi vandrer iMsrke,
og holde vort Mod oppe naar Veien er ujevn og knudret.
Det git ikte. Det gik alligevel ikke for Mademoiselle
Vi 9^-
denne
Gangialfald. Men
kjender vi Kvinden
for Ret, saa kom-
mer hun nokigjen!
Hendes Andra-
gende gik, som 3ce-
serne vil erindre.
ud paa Ret til at
aflægge Advokat«
eden, en Ret hun
som Doktor ju
ris og ststtet af
Venner i Ind« og
Udland med megen
Bestemthed gjorde
Fordring paa. sa«
URD
gen er imidlertid nu faldt til Marken — forelsbig ial
fald — og hermed er Jeanne Thauvin, licsnti« 63 lettres,
coctsur en ctroit, der for en Tid satte hele Aaris i Be
vægelse, gaat ud af sagaen. Forsvrigt gaar det fremad
med i Frankrige. Kvinderne har faat sit
eget Dagblad, 1.3. og har Mændene stcengt Avin
derne ude fra Domstolene, har Kvinderne stcengt Mændene
ude fra Hver 3inje i Bladet stal strives af
Damehcender, Ekspedition, Bud, Avissalg, alt udfores af
Kvinder, ja endog Tcetteri og Trykkeri stal saavidt muligt
rekrutteres fra spindesiden.
Frsten tlagna Gulbrandsens paa s>tockholmsudstil
lingen prisbelonnede Broderier, der for Jul var udstillet
i Haandverks- og Induskriforeningens lokale, fortjener i
sandhed al mulig Anerkjendelse. Froken Gulbrandsen,
der har været Bestyrerinde for en større Broderiforretning
i New Hork, herhjemme har kastet sig over
samme Branche inden Haandarbeidets mangfoldige Afde
linger, har ved disse sine seneste Arbeider lagt for Dagen
en kunstnerist smag og teknist Fcerdighed der er al Ære
værd, saa meget mere som Valget af de førstjellige Monstre
rober en frist Griginalitet, som man sjelden sinder den
hos os.
tankefuld jeg stirrer mod min Vinterhaves Flor,
der gjærer som en 3cengset, en eneste, en stor.
da trcenges du,
da længes du,
at faa hvert Glimt af Gmhed fra dens fulde, dybe Væld.
at fange Hostens 50l inden skodden lukker for.
Gm engang du fik scenke dig dybt i en anden s>jæl,
sik ose af dens Rigdom, men maatte ta Farvel,
Aa, kunde jeg glad
leve Dagenes Rad
som en Gave fra Gud,
som et Lvighedsbud,
saa jeg aldrig paa Borg
tog en kommende sorg,
men som Aarene gik
kun en dybere Glæde af Tivet jeg sik.
de rcekker sig,
de strækker sig
-!-
tcengsel.
5
5
Alex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
