Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. Lørdag 1. Januar 1898 - Fru Karin: Husmødre og Tjenestepiger - Ny Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er har allerede været strevet saa meget angaaende
dette — for næsten alle brændende 3porsmaal,
uden dog — saa synes det mig — at have
medført noget Resultat til en heldig, prsvende
løsning.
Gpgcwen er ogsaa isandhed saare vanstelig. heller
ikke mener jeg at stulle kunne magte at proponere
en for alle Hem passende Groning ; men jeg vil dog faa
Lov at iklæde mine Tanker Form ved at meddele dem
til „Urds" læserinder. For at modarbeide denne alt om
sig gribende Udbredelse af mange af Tjenestepigernes
urimelige Fordringer, er bl. a. foreslaaet streik fra Hus
modrenes side. Jeg tror ikke at en Modarbeidelse, tagen
paa den Maade, vil gavne sagen — tvertom, den vil
virke eggende. Vi faar holde os til et gammelt godt Grd,
der siger: „brug Forstand, den, der har den". At derimod
Husmsdrene ogsaa dannede en Forening, kunde det maaste
være noget i, ihvorvel jeg har mine Tvil om, at en saa
dan, netop paa dette Vmraade, vilde kunne bringe det til
nogen Overensstemmelse, da Aravene og Forholdene er
saa vidt forskjellig i de forskjellige Hjem. Men at en saa
dan Forening vil bidrage meget til at det stjæve i for«
stjellig Gjsremaal i det indre af Huset kunde crndres, det
tror jeg sikkert. Det er altid godt at komme sammen —
hore, drsfte og prove andres Meninger. <3n saadan
Forening vilde virke indirekte forædlende ligeoverfor Tjene«
stepigespsrsmaalet.
Vi maa erindre at dette Tpsrsmaal heller ikke er af
den slags, at man saaledes med en Gang kan finde den
rette Losning. Det krcever Tid — meget lang Tid —
maaste fordi det er de fleste Hjem — Hjem med smaa
Born — mange Born — Folk der maa leve af Logerende
eller hjælpe til med Husleien — der næsten drager afsted
med det halve af Ulandens Gage, ved Udleie af Værelser
o. a. som scerlig trcenger Tjenestepigen. Der er saa mange
Mennester, der lever under Forholde og Gmstændigheder,
der ikke kan sideordnes med andre, selv om Indtægterne
er en s. A. tjener til Eksempel 2 a 3000 Ar. B. ligesaa.
A. er gjeldfri og har ingen Born. B. har Gjeld
der maa afbetales. Born at holde frem. Fru B. maa
dertil have en eller to Logerende for at hjælpe paa med
den knappe Indtcegt. Man kan tage Dame, vil du ind
vende. )Tu vel. Men hvem stal bcere Aul og Ved. Ikke
har Manden Tid, han kommer hjem trcet og udslidt, ikke
heller har hun saa store Born. Og Indtcegterne tillader
ikke en saadan Familie at holde baade Gut og Dame.
Damen kan nok gjore det, men vi ved alle, at naar
Musklerne ikke bliver udviklet fra man er liden af, falder
det vansteligere i de senere Aar. Anderledes med en Ar«
beidsmands Barn, de er vant fra de er a Aar,
mange for, til at udfore den slags Arbeide. De har
ogsaa Tiden til sin Rcmdighed, idet der ikke fordres saa
meget for deres Uddannelse, som for en Dames.
Men det, som jeg synes Maatte være heldig for det
første, noget man maatte kunne sætte igang straks, hvis
en af vore Rigmænd, der ellers er saa offervillige, vilde
bestride de pekunicere Udgifter, det var, som for foreslaaet,
et Bureau — Husmsdrenes Bureau. Et saadant Bureau
vil være paa sin rette Alads paa alle Gmraader — ogsaa
paa dette. Vet vilde sikkerlig have en velsignelsesrig og
lys Fremtid for sig. ?Der maatte og stulde Husmsdrene
holde sammen, idet de kun henvendte sig til Bureauet,
Husmodre og Tjenestepiger.
URD
og del vilde det gaa ; idet det forudsattes, at kun stikkelige
Oiger, der er rettænkende og brave, faar Oladse derfra.
Det er altsaa det første, der efter min Mening maa
gjøres, og som vil have størst Udsigt til at frembringe et
heldigt Resultat.
Desuden maa vi absolut krceve en Forstole for vore
Tjenestepiger. Alle der vil have sig en Olads, erhverve
sig en stilling i verden — Mand som Kvinde — maa
have sin Eksamen eller paa anden Maade erhverve sig
Forkundstaber, for de blir antat — kun ikke Tjenestepigen.
Hun kan komme, om det saa var ud af selve Fjeldet.
Det lyser bare Uvidenhed og Urenslighed af hele hendes
skikkelse — men sine „Fordringer" har hun Greie paa.
Det er meget berettiget og mennesteligt at have Fordringer;
men for det første maa der sindes en Grændse ogsaa for
dem, og for det andet pligter en Tjenestepige at forståa,
at med Fordringer følger ogsaa Ansvar.
Her kommer dog saa ofte hun tilkort, og henligger
hele skaden. Gik det op for Tjenestepigerne, hvad man
kalder Ansvarsfslelse, da vilde de betragte det som en
ALressag, at de udfyldte sin Olads, at de vidste, hvad de
havde at gjøre, og at de havde Takt ligeoverfor sine
Overordnede, og viste dem Agtelse, og da vilde ikke denne
3ag være saaledes tilspidset, som den nu er.
„<3n dansk Oige" striver i „Verdens Gang" — tror
jeg det var, bl. a., at hvis gigerne sik mere Vpmuntring
og mindre Grin, vilde det være bedre. — Men hvorfor
er saa Oigen ikke bra der, hvor hun intet Grin hører?
Hvorfor kan hun ikke anstrenge sit Hode og bruge sine
Tanker som alle andre Mennesker? Vg hvem giver Hus
msdrene Vpmuntring? Er ikke vi ogsaa Mennester?
Gg hvorfor paalage sig Arbeide og Alads, hvor hun
maa vide, hun ikke duer? Lr ikke det samvittighedslsst !
Der sindes endnu heldigvis Tjenestepiger, derhcevder
sin betydningsfulde og agtværdige Ttand, men de er saa
faa, saa faa desvcerre. Men 2Ere være dem, som sindes,
fordi de holder paa sin Telvstændighed og gjør, hvad de
sinder rigtig og ret istedetfor uden at tænke, uden at
forståa, at følge Ttrsmmen.
3»aa længe gaar „Arukken tilvands, at den kommer
hankelss hjem igjen". saa længe vil Tjenestepigerne
holde paa, at de tilslut har ruineret sig selv.
Tjenestepigerne er saa aldeles paa Vildspor, naar de
mener, de er værst stillet. Nei snille dere. ler bedst
stillet. Det I tjener er ren Netto. I har Hus, Brcende,
3ys, Rost og Renslighed. Tænk paa alle dem, der slider
og slceber for at have en smule igjen, naar de har betalt
et usselt Værelse.
Der er saa meget, saa meget der kunde siges om
dette, men det kan jo være, jeg kommer tilbage til dette
Emne senere.
Fru Karin.
Fru Hgathe Backer Grsndcchl har paa lvarmuths
Musikforlag udgivet endel nye Kompositioner, hvorpaa
vi henleder vore læseres Gpmerksomhed nemlig op H3
8 Rjcempeviser og 20 Folke- og Tkjæmteviser
for scmg og Oicmo samt op HH I Blåa fjellet. —
Lventyrsuite i 6 Klaverstykker, hvilke værker i scerlig
Grad egner sig som presenter i musikalste Familier.
Ny Musik.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
