Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 15. Januar 1898 - Ossip Lourié: En Drøm (med Billede) - Ilden renser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke at kunne aabne sit Hjerte, naar det er rent og fuldt
af Ajærlighed!
blev mig modbydeligt, da jeg havde Tyst til at befri mig
fra dets Vyrde.
hendes blege Ansigt, som jeg elskede tiltrods for alt, og
en usynlig Magt lod mig holde fast ved Livet.
Gg jeg vedblev at leve og lide og troede fremdeles
at burde skjule min Ajærlighed.
stjules. Den Time vil komme, da Verden, denne nys
gjerrige Masse, som er ligegyldig for alt, men altid beredt
til at spotte og vanhellige, denne Masse, for hvem intet
er helligt, den Time vil komme, da den gjætter din Ajær-
lighed og vil more sig med den
hende, hende som jeg tilbeder, hende, hvis Blik udstraaler
en saadan Hjælens Renhed, hvem stulde have tænkt, at
det kunde være hende, som vilde prisgive min Ajærlighed
for Mængdens Hpotl
Jeg havde faaet vide, at hun var syg . . . Haa glemmer
jeg alt, jeg glemmer, at jeg havde villet skjule min Ajær«
lighed . . .
Jeg saa hende i Tankerne bleg og lidende, og min
Ajærlighed blussede op med fornyet Htyrke
en hvid Oude. Hendes smukke gyldne Haar laa som en
Ramme omkring hendes Ansigt, der var farvet af en let
Rsdene. Acmdedrcettet var roligt, og om den halvaabne
Mund streifede hendes yndige Hmil
Ven kjære tilbedte! Jeg betragtede hende længe.
Jeg drsmte om alle Jordens Glceoer . . . Og jeg vilde
igjen sige til hende: „Jeg elster dig, forståa mig, tilgiv
mig, jeg elster dig, jeg tilbeder dig!"
Men ak! Hun spottede min Ajærlighed! . . .
Jeg vidste alt, jeg gjættede alt, — sagde hun
men jeg tror ikke paa Deres Ajærlighed.
hun ikke, at det star mig i Hjertet, saa hun ikke, at hun
knuste min Hjæl, mit Liv ? Hvorfor førstod hun ikke den
frygtelige Aamp, som jeg har kjæmpet lige fra den Htund
af, da jeg lærte hende at kjende, hvorfor førstod hun ikke.
at hele mit Væsen stiftevis brændte af Tvil og Haab?!
Ajærlighed! Trofasthed! I, som er min samvit-
tigheds evige Beskyttere, de eneste den har, I som lader
mig leve og udholde mine Lidelser og mine Horger, I
er blevne bespottede og vanhelligede ! Og af hvem ? Af
hende, som jeg elster!
Jeg forlod hende
hendes smerter, lette hendes Horger og være hende nær! . . .
Gg ingen, som jeg kan betro mine Horger til, som
jeg kan aabne mit Hjerte for!
Hvilken Aamp med mig selv! .. . Hvilken jDine
Hvor jeg led! . . . Der var Gieblikke, da Livet
Men i disse morke Gieblikke syntes jeg igjen at se
Forblindede! Den virkelige Ajærlighed kan ikke
Men hvem stulde have tænkt, at det kunde være
Jeg erindrer det, som om det var hcendt igaar
Jeg ilede til.hende . . . Hendes Hoved hvilede paa
Grusomme l Hvorfor sagde hun dette til mig ? Haa
Llste en Kvinde, vide hende syg og ikke kunne lindre
G menneskelige Lidelser, I er uendelige!
URD
Jeg for omkring som en Afsindig, medens hun var
s?- Jeg oplevede grufulde Dage, søvnlsse Tccetter. Gver-
alt, hvor jeg kom, saa jeg bare hendes blege Ansigt med
de lidende Gine
Gid hun bare maa blive frist igjen, sagde jeg til
mig selv, saa vil jeg gaa til hende og sige hende alt.
Jeg vil tilstaa alt for hende, aabne mit Hjerte for hende.
Det er umuligt, at en Hjæl saa folsom og god som hendes
ikke stulde gjætte mine Avaler og min Aamp. Det er
umuligt, at mine Horger ikke stulde finde Gjenklang i
hendes varme, modtagelige Hjerte!
Denne Dag er kommen .. . Jeg har seet hende.
ak, for sidste Gang! .. . Jeg sagde hende alt, mine
Tvil og mine Forhaabninger; men hun førstod mig ikke
Hun havde ikke Betingelser for at forståa mig
Hun vil aldrig komme til at forståa mig. Jeg ser nu
— jeg ser det med Forbavselse — vi taler ikke det samme
Hprog !
Hvad har jeg saa at leve for? Hvad nytter det saa
at lide ? !
Thi mine Lidelser er usigelige. Ajærligheden, som
forvandler Hjælene, som lofter dem og styrker dem, denne
Ajærlighed har tilintetgjort mit sidste Livshaab! . . .
Det var i Ajærligheden, jeg troede at finde ikke alene
Losningen paa min Livsgaade, men ogsaa Glemsel for
mine Horger . . . Jeg har drsmt om at elske ... og
være elsket ... Vi kunde have været lykkelige . . . Jeg
stulde have omgivet hende med Gmhed og Ajærlighed,
jeg stulde have ofret hende mit Liv . . . mit Arbeide
alt
vi kunde have vandret sammen, have stottst hin-
anden paa Livets tornefulde Vei
Men alt er forbi . . . forbi . . . Mit Hjerte er af
dem, som kan briste, men aldrig fortsrke!
Gg jeg elster, jeg elster trods alt . .
Hvorfor aabner vi vore Hjæle for dem, som ikke for-
staar dem, hvorfor giver vi vor Ajærlighed til dem, son:
viser den tilbage?!
G Dybder i Mennestehjertet, I er uudgrundelige.
og Eders Navn er Mysterium!
I Sygeværelser, hvor det er vanskeligt at faa luftet, burde
altid "et Lys eller eu lideu Lampe brcrnde Vegnet rundt. Ven
mindste lille Lue renser Luften mere end alle Desinfektionsmidler og
parfumer, hvilke sidste blot er skadelige.
<Lt vokslys er udenerket ; men der sindes jo ogsaa Lamper som
brænder uden at ose. God Vlje er rigtignok en Raritet i vore
Vage; men den kan dog renses ved at man helder lidt salt i Vlje-
kanden og lader denne henstaa udeu Kork.
)lden renser.
(Forts.)
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
