Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 15. Januar 1898 - Annie S. Swan: Wyndhams Datter (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2^
et var han ogsaa, men han forlod mig for et
Meblik siden. Jeg fortalte ham, at jeg modte
Joyce paa Veien hid, og jeg tror han er gaat
for at førssge at træffe hende.
— saa Ve Joyce? Vg hvad gjorde hun?
— Hun gik og kigede ind i Overtons Have,
da jeg fik Gie vaa hende. Jeg tror det er et godt Tegn,
Hr. U)yndham.
— Lt godt Tegn — vaa hvad? spurte Tom fra
værende, og der laa en msrk skygge over hans ellers
saa freidige Ansigt.
— <Lt Tegn vaa at hun lamges hjem igjen, mente
Ursula.
— Ja maaste. Tror De, Ferrars træffer hende?
Jeg vilde gjerne gaa efter ham; men det er kanske ikke
vandt.
— Han trcrffer hende, hvis hun stal med Toget fra
Denmark Hill station. <vg hun gik i den Retning.
— Naa, det er vist bedst at jeg lader være at gaa.
s>ig mig, hvad sagde hun til Dem, Ursula?
— Hun talte ikke meget. Hun var nedtrykt og ude
af Humor. Hun har ikke faat noget Arbeide.
— Jeg vil hore hvad Ferrars siger, naar han kom
mer tilbage. Far sagde, jeg ikke maatte sende hende
penge; han vilde, at hun stulde fole Trykket af de Van
steligheder hun selv har indviklet sig i; men for pokker!
en Mand kan da ikke se vaa at hans koster lider Nød,
naar han selv har fuldt op af alt.
Jeg førstaar Dem. — — —
— Hor, vilde det ikke være udenerket, om jeg kunde
faa bevæget hende til at vende tilbage inden Far og Mor
vender hjem?
Jo ganske vist. — sig mig, er det ikke Hanna
Thrale og hendes Far som kommer iyd af porten?
Tror De, at de er invitert?
— Jeg tænker det; jo — det er vist dem, sagde
Tom lidt konfus. Doktoren sætter megen pris vaa den
gamle Herre; det er en statelig Mand, ikke sandt?
— Jo det er han, og Hanna er yndig. Det er
noget eget ved noget destingvert ; men jeg tror ikke
hele hendes Kjole koster saa meget som min parasol, og
Ursula saa lidt crrgerlig ned paa den elegante, kniplings
besatte parasol, som havde kostet sine 50 Aroner. Hun
havde ikke let for at blive bitter; men hun havde set det
straalende Udtryk i Tom lvyndhams Vine, da Hanna
kom tilsyne, og det var med en Zmule Misundelse Ursula
betragtede Hannas hoie, graciose skikkelse. Hun reiste sig,
gik hen til en Alynge unge piger, som hun kjendte,
og deltog saa ivrig i deres passiar og muntre Katter, at
de saa forundret paa hende — saa livlig havde de aldrig
set hende for; men ingen lceste mellem Qnjerne. Da hun
lidt senere saa bort paa Tom, var han ved Hanna
Thrales side.
Omtrent en halv Time senere kom Jack Ferrars
tilbage, og Ursula og Tom, som begge ivrig studerte
hans Ansigt, stulde ikke blive meget opmuntret ved hvad
de der læste. Han gik lige hen til Tom og Hanna.
— Goddag Froken Thrale, sagde han, idet han
hilste paa hende lidt mindre venlig end sedvanligt. Tom,
jeg har netop truffet din koster.
wyndhams Datter.
En Historie fra vore Vage.
Af Annie 3. 2wan.
(Forts.)
URD
— Joyce? udbrod Hanna i hsi Grad interessert.
Har hun været her, nei, har hun?
— Nei, svarte Ferrars noget kort, for Modsætningen
mellem Hanna som hun sadderi den enkle, nette Dragt, sorgfri
og munter, og den stakkars Joyce, som han havde truffet
trcet og nedtrykt i sin smudsige blaa Ajole, var saa stor.
Det star ham i Hjertet, og han sagde til sig selv, at
indirekte — i det mindste — var det Hanna Thrales skyld
at Joyce havde forladt sit Hjem. Hanna lceste i hans
Ansigt som i en aaben Bog.
— Jeg ved, hvad De tænker paa, Dr. Ferrars, sagde
hun hurtig. Hr. Vyndham kan fortælle Dem, at jeg har
gjort alt hvad dcr stod i min Magt for at faa Joyce til
at lade være at i nse hjemmefra. Jeg har ikke havt en
lykkelig Dag siden.
— Det tror jeg nok; men Faktum er, at hendes
Rastloshed og Misfornsielse striver sig fra Vekjendtstabet
med Dem, og nu har vi denne fortvilede slutning, sagde
han koldt.
Hanna blev blussende rod. Hans Grd smertede hende
dybt; hun vidste, at de var sande, og hun havde desuden
den inderligste Medfolelse med ham.
— De taler haarde Grd. Men endnu bor vi dog
ikke opgive alt Haab. Jeg er sikker paa hun snart vil
indse sin Daarstab.
— Imidlertid lider hendes nærmeste ved Tanken
paa alle de lidelser og savn som hun maa udstaa, svarte
han. Han var saa stuffet over intet at have opnaaet ved
samtalen med Joyce, at han ikke formaaede at veie sine
Grd. Men da han saa, at Hannas 3ceber begyndte at
stjælve, angrede han sin Haardhed; og hvad Nytte var
der vel ogsaa i at stjcrnde paa hende? det var bare at
gjore endnu flere ulykkelige.
— Jeg beder Dem om Tilgivelse, sagde han; jeg
havde ingen Ret til at tale til Dem paa den Maade, og
det var saa meget mere utilladeligt af mig, som De er
min Fars Gjest. Men det ersaa haardt, saa haardt dette, at hun
har forladt Hjemmet og ikke vil vide noget af sine Venner.
Folk maa gjerne vide, at det for mig er den største sorg
i Verden.
Hannas Gine fyldtes med Taarer, og hun kunde
ikke tale. stakkars Toml han var et Bytte for de mest
modstridende Folelser, og bed fortvilet i sine Moustacher.
— Hvad sagde hun til dig, gamle Ven? spurte
han Ferrars.
— Hun sagde bare, at hun var lykkelig, og at hun
ikke angrede hvad hun havde gjort. Men hendes Ansigt
sagde noget ganste andet. Og da jeg bonfaldt hende
om at komme tilbage, og fortalte hende hvor meget vi
alle savnede hende, rystede hun bare paa Hodet. Idet
Toget kom ind paa stationen, fortalte hun, at hun havde
faat Tofte om en Oost fra næste Uge af.
— Fru Hemmings fortalte ogsaa det. Men jeg er
bange den ikke vil passe for hende, sagde Hanna langsomt.
— Hvad slags Menneste er denne Fru Hemmings,
og hvad Grund har hun til at vise saa megen uegen
nyttig Venlighed mod en hende uvedkommende? spurte
Ferrars og saa starpt paa Hanna.
Hun msdte hans Blik rolig og frygtlost.
— Hun er en god, venlig Kvinde, svarte hun ; den som
siger andet om Glivia Hemmings, den lyver. Hun vil
tage Vare paa Joyce.
Nu kom Dr. Ferrars og Elsie Macdougall hen
til dem.
— skal vi ikke gaa hen og tale med Damerne,
Tom, foreslog Ferrars. Idet de gik over Grcrsplænen,
sagde ,han: mig, Tom, hvordan vil de gamle tage
det ved at faa Hanna Thrale til svigerdatter?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
