Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 15. Januar 1898 - A. Sollien: Anne Marie Frøsland (med Billede)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvem kjender ikke „Mor Frosland", — havde jeg
nær sagt — eller idetmindste hvem har ikke hort hende
omtale? Da jeg ved det er mange som interesserer
sig for hende, vil jeg som hendes Nabo i H? Aar for
tælle et og andet fra hendes Liv og Virke.
Mor’ Frosland er en af disse sjeldne, eiendommelige
Begavelser, som der ikke fsdes mange af i hvert Aarhun
drede; hendes specialitet er : Lægevirksomhed. Denne Virk
somhed har hun drevet i over HO Aar i stedse større og
større Skala, til hun nu paa Grund af Alderdom maa
prove at faa Praksisen indstrcenket saa meget som mu
ligt. Det er hende dog omtrent umuligt at „slippe",
saalænge hun har nogen Arcefter, da syge Folk stadig
kommer for at faa Hjelp, hvis det bare havde været
Folk herfra Bygden, kunde det enda være, men der har
fra Nabobygderne valders, Land, Birid, Faaberg, Gaus
dal og længre bortliggende Steder, fra Aristiania og
andre Byer kommet syge Folk,
saa der til sine Tider har været
rent "Sygetrafik" hos Mor Fros
land — ofte Stykker og
fiere om Dagen.
Hvorfor Folk soger hende, da
hun aldrig har gjort Reklame i
almindelig Forstand eller ssgt at
gjore sig bemærket? Svaret bliver:
hendes heldige, ofte forbausende
Aure. Vg saa billig som hun
er! Medicinen, som hun kjøber
i fra Apotheket, leverer
hun til samme pris som hun selv
har faaet den for, og hun tager
intet Honorar*). Og saa alt det
Traktement hun atpaa giver sine
patienter med Følge!
Mor Frosland driver altsaa
ikke Lægevirksomheden for eller
med nogensomhelst personlig Fordel,
saa hvis hun ikke paa Forhaand
var saa godt skonomist situeret,
vilde saadan Trafik ikke i Længden
kunne holdes gaaende.
Hvad Slags Sygdomme hun
Hvad Slags Sygdomme hun "kurerer? Herpaa vil
jeg svare: alt muligt, indvortes saavel som udvortes.
Men som hun selv har sagt er der Tilfælde hun ikke
vil befatte sig med, da der er forskjellig Slags Medicin,
hun ikke kan faa udleveret fra Apotheket. Blandt Syg
domme, som Doktorene ikke med synderligt Held har
kunnet kurere, vil jeg ncevne et par, som Mor Frosland,
saavidt jeg ved, stadig med Held har behandlet, nemlig:
„vand i Anceet" og „den engelske Syge". Førstncevnte
er vistnok en sjelden Sygdom, medens sidstncevnte er
meget almindelig. Nedskriveren heraf har havt tre
Born, som alle i mer eller mindre Grad har lidt af
den. Den celdste var det kommet meget vidt med. Hans
Ben var for Eks. blevet meget krogede og stjæve, inden
vi stjønte, at det var galt fat med ham. vi gik straks
til „Doktoren vor" med Gutten, men Mor Frosland
vilde endelig vi først skulde konsulere Doktor N. N., en
sjelden duelig Læge. vi maatte da gjore det og fik af
ham en Arukke „Maltekstrakt med Aalk", som Gutten
skulde spise Doser af. Forend vi gjorde nogen Brug
5) At enkelte faa yder hende en Lrkjendtlighedsgave i penge
eller Gjenstande kan ikke regnes for Honorar.
Anne Marie Frosland.
URD
heraf, gik vi imidlertid til Frssland og fortalte hende,
hvad Doktoren havde sagt. „Ja," sagde hun, „denne
Maltekstrakten er meget bra til at styrke Benvceksten,
men de stjæve, krogede Ben vil ikke komme i ret stil
ling med dette. I faar først faa noget at bruge af
mig, saa Benene kan komme i normal stilling, og saa
kan I om en Tid give ham af Ekstrakten".
Resultatet var, at Gutten blev bra igjen, men Eks
trakten var hamZ’modbydelig, saa det blev svert lidet,
han tog af den.’U
Mor Frosland har med Held kureret mange, som
har været opgivet af Tcegerne som uhelbredelige. 3aa«
danne syge har hun altid havt en scerlig Forkærlighed
for. De var jo vaa en Maade dødsdsmte, naar 3ce«
gerne ikke vidste’moget Raad lamger, og en Helbredelse
var derfor dobbelt glædelig baade for hende og for den
dsmte stakkel. Her en Historie blandt de mange:
For en H—s Aar siden var der en Gut vaa en af
Gaardene her i Nærheden, som sik ondt i det ene Gie.
Han sogte Doktoren og gik i lamgere Tid hos ham,
men Udfaldet blev, at Giet skulde
tages ud. Dagen for Operationen
han derpaa gjorde. Da jeg vaagnede, var jeg saa glad,
for jeg var sikker paa, at Midlet skulde hjælpe, enda det
bare var et simpelt Husmiddel."
Resultatet var, at Guttens Vie blev godt igjen paa
forholdsvis kort Tid. (Nedskriveren heraf havde Anled
ning til at se og tale med Gutten fiere Gange, mens
Ruren stod paa, da hans vei faldt lige der forbi.
som man ved, er det af allerstørste vigtighed, at en
3crge ikke tager Feil i Bedømmelsen af en sygdoms
Art og Beskaffenhed. En Begivenhed i denne Retning
meddeles her: Fru Thomle paa Ulfshus sendte Bud
efter Mor Frssland, da hun var syg og sengeliggende og
gjerne vilde tale med hende samt faa fagt hende det sidste
Farvel, hun reiste straks den over 2 Mil lange vei
derud og sik da hore, at H forskjellige Tceger havde varet
hos den syge, og at alle havde været enige i, at hun
havde en Arceftsvulst i Indvoldene og ikke kunde leve
lamger end q—s Uger. „Nei kjære, siger Doktoren det?"
— fa Mor Frssland — „min Opfatning er, at du flet
ikke lider af Arceft — tvertimod, du er ved ganske gode
Arcrfter og kan gjerne straks staa op af sengen. — sig
til Doktoren, naar han kommer igjen, at den og den
slags Medicin bor du have (hun opgav nogle Navne)
blev bestemt; to Doktorer skulde
foretage den. Guttens Bestemor
blev rent utrsstelig over, at han
skulde miste det ene Gie. Gik saa
til Mor Frssland og bad hende
for Guds Tkyld sinde paa Raad,
saa Gutten kunde faa beholde Giet
sit. Hun svarede, at hun intet
Middel vidste, men at hun skulde
tænke paa det til næste Dag, om
de vilde komme igjen.
„Den Nat sov jeg ikke stort"
fortalte Mor Frssland siden —
„jeg tænkte bare paa Gutten og
Giet hans og snstede saa inderlig,
jeg kunde hjælpe ham. Lndelig
sovnede jeg og syntes da, at der
kom ind i s>tuen en gammel crr°
værdig Mand med sslvhvidt langt
Haar, som rak ham nedover skul
drene. — Jeg er solon, sa Man
den, og jeg stal meddele dig Raad
for Giet til den Gutten," — hvilket
2?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
