Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 15. Januar 1898 - A. Sollien: Anne Marie Frøsland (med Billede) - S. O.: Endnu en Side af Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
istedetfor den Gpium og Morfin, du her har, og vi
behsver ikke dennegang at tage det sidste Farvel med
hinanden".
Diakonissen, som passede Fru Thomle, spurte Mor
Frosland bagefter, hvorledes hun saa bestemt kunde vide,
at sygdommen ikke var Arcrft. „Jo" — svarede hun
— „det kjender man paa Tugten i 3ygeværelset, straks
man kommer ind, og det troede jeg ogsaa, at De som
Tygepleierste stulde have vidst.
Fru Thomle blev snart bra igjen og lever den Dag
idag, skjont dette hcendte for 8— 9 Aar siden.
Mor Frosland er meget førsigtig og samvittig
hedsfuld som Læge. I alvorligere Tilfælde henviser hun
vedkommende stadig til Doktoren, men de, som kjender
hende, ved, at man ikke faar give tabt for den første
Afvisning. Det stulde være interessant at vide, hvor
mange tusinde Aroner hun har sparet specielt sin Fode
bygd for ved sin Lægevirksomhed. Et saa velsignelsesrigt
Liv er vistnok enestaaende! Hvilken Avinde i vort Land
har udrettet mere til Gavn og Glæde for sine lidende
Medenennesker ?
Den cerede Lceser vil maaste spørge: Hvorfra har
Fru Frosland sin Viden som Læge? At besvare
dette spsrsmaal ved en ligefrem Gpregning lader sig
neppe gjore. Vistnok har hun lcest en god Del celdre
og nyere Lærebsger, hvortil kommer, at hun i tidligere
Aar som syg har konsuleret flere Læger baade i Ari
stiania og paa andre steder og saaledes paa denne
havt Anledning til at førsge sine men
Nedskriveren heraf er dog af den Mening, at det for
holder sig med hende som med enkelte Mennesker, man
nu og da horer om: de er fod te til noget bestemt, de
har en scerlig Begavelse i saa rigt Maal, at deres Aald
og Livsgjerning paa Forhaand er givet. Havde Fru
Froslands Ungdom faldt ind i den nuværende Tid, med
Adgang for Avinden til Uddannelse i snartsagt alle mu
lige Retninger, da vilde hun med en saa sjelden Ve»
gavelse visselig have naaet meget langt frem.
Hvor hyggeligt det mangengang har været at til
bringe en Aften paa Frosland, naar „Mutter" ikke har
været optaget, men har kunnet afse lidt Tid for sine
Venner! Vg saaledes som hun kan fort celle! gammelt
og nyt, fore Tamtalen om alt muligt — om de hoieste
og dybeste Tporsmaal i Livet — politik og alle Be
vægelser i Tiden — ligetil spiritisme, hvilken sidste Fo
reteelse hun forresten ingen Beundrer er af. Jeg kjender ingen
Avinde, som saaledes kan holde sine Tilhørers fcengslet.
Man faar, uvilkaarlig en Respekt og Agtelse for hende
som for ingen anden.
sluttelig vil jeg tilfsie, at hvis der er nogen, som
r»ed Lcesningen af disse- Linjer skulde snffe at henvende
sig til Mor Frosland, saa vil jeg for hendes Tkyld bede
vedkommende lade det være. Med sine Aar, med et
opofrende og strcebsomt Liv bag sig trcenger hun nu saa
vel at faa hvile ud og være i Ro, Gg vi, hendes
Venner, under hende saa vel devne Ro, nu mens „Aften
solen smiler" over hendes Liv og indtil den gaar ned.
28
*) Afdsde professor Locmann var meget interesseret i hendes
Virksomhed.
A. Collien.
URD
„Tjenestepigesporsmaalet" er efter min Mening i sin
dybeste Grund et Tamfundssporsmaal. Der klages over
Tjenestepigernes Maade at udfore sin Gjerning paa og
over deres manglende Ansvarsfslelse; men hcenger den
ikke paa det nsieste sammen med hele deres Opdragelse?
Det heder, at „Arbeidet adler Manden", men dette kan
ogsaa vendes om saaledes, at „Manden adler Arbeidet".
Vi ved jo, at hvilketsomhelst Arbeide indtil det
simpleste kan udfores paa forskjellige Maader; det kom
mer an paa, hvem der udforer det. Et intelligent,
dannet Menneske vil kunne gjore det samme Arbeide
langt mere fuldkomment og hensigtssvarende end et tan
kelsst og udannet.
Hvad der altsaa først og fremst mangler Tjeneste
pigerne er i de fleste Tilfælde Grundlaget: Dannelsen.
Altsaa : forbedrede skoler og Hjem maa være Fremtidens
Losen! Gg saa udfordres der naturligvis ogsaa en
speciel Uddannelse for Gjerningen.
Under de nuværende Forhold er jo desuden Hus
moderen nodt til at tage tiltakke med hvemsomhelst, saa
afhcengig hun er af fremmed Hjælp. Derpaa kan der
dog rettes, ved at Husmoderen opdrager sine Dstre mere
specielt for den huslige Gjerning og giver dem en bestemt
Lon for deres Arbeide.
De unge gigers Modvilje mod at udfore en Tje
nestepiges Arbeide skriver sig for det meste fra de For
dringer de i Tide og Utide ser bliver stillet til den
tjenende Aand. Husmoderen kan forenkle sin Hushold
ning og indfkrcenke det huslige Arbeide til det mest
nødvendige. Til de ikke strengt taget nødvendige Ar
beider maa henregnes al den pudsning af Blik», f)let
og Aobbersager, som vi er vant til. Vi kan sætte de
Ting, vi pryder Væggene i Ajokkenet med, i lukkede
skabe og bruge emaljerte Ajedler osv. paa Aomfuren.
saa kan vi ogsaa give Afkald paa lidt af den Nips,
der strses udover, og hvis daglige Afstsvning op
tager alt for megen Tid. Burde ikke ogsaa paa ameri»
kansk Mansr hver af Familjens Lemmer, smaa som
store, oplæres til at være mere selvhjulpne? Hvis vi dertil
kunde faa indfort en Del andre Reformer, f. Eks. Aog»
ning ved Gas, Tentralopvarmning, elektrisk Belysning
osv. vilde uhyre meget være vundet. Vi norste Avinder
burde lære af de amerikanste; vi er saa altfor konser
vative i vor Husholdningsforelse.
Ved disse Reformers delvise eller hele Gjennem
forelse vil det huslige Arbeide indstrcenkes, saa enhver
dannet ung Aige kan udfore det uden at tage Tkade
hverken paa Helbred eller Værdighed. Med det virkelig
dannede Menneskes Arbeide vil folge den Ansvarsfslelse,
som enhver bor være i Besiddelse af, det være sig ved
Udforelsen af legemligt eller aandeligt Arbeide.
Men hvis de her foreslaaede Reformer stal kunne
blive til Virkelighed, maa Husmodrene stutte sig sammen
for samlet at stille sine Fordringer og drsfte sine An
liggender, s. V.
Ingen er værd mere eller mindre end det rette som
han vil, eller det sande som han ved.
E. Tegnsr.
Lndnu en Hide af Sagen!
ar icks SZ. dlincl som clst 33.Z3,
don dMpLr til va’A3.
W. LacKman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
