Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. Lørdag 15. Januar 1898 - Af en Forbryders Bekjendelse - Jeanne d’Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af en Forbryders Vekjendelser
Fengselspresten gik med boiet Hoved nedover den
stumle Aorridor i Fengfiet. Vesoget gjaldt en Forbryder,
der aldrig kunde bringes til at sige en stavelse om Grun
den til sin Forbrydelse. Naar Oresten varmt og ind
trcengende førsogte at faa ham til at angre sin Gjerning,
sad han som oftest med et indadvendt, lunt Smil.
„Hvad stal jeg gjore med denne Mand," tenkte
Oresten, idet han vandrede fremover. „Gud give, jeg
kunde faa ham til at tale lidt." Imidlertid havde han
naaet (Dellen, og med et „Goddag, Johan", satte han
sig ned.
Uden at se op fortsatte den tiltalte sin Gang frem og
tilbage i det lille Rum; en udsædvanlig Uro syntes at
herske i hans indre.
Oludselig standsede han foran Oresten, stirrede en
Stund paa ham og begyndte saa afbrudt og nolende at
fortcrlle sin Historie.
„Jeg er Son af en Orest; egentlig skulde jeg studere,
og blev derfor sendt ind til Byen; men der traf jeg en
Aamerat, som narrede mig med sig, og snart vandrede
vi paa hyndens vei; aldrig lceste vi vore Tekser, og om
Aftenerne var vi ude, saa der kom Alager til Far baade
fra skolen og vertinden. Saa strev Far, at jeg skulde
komme hjem, men Straffen og skammen stod saa klart
for mig, at jeg foretrak at førsvinde i Hovedstadens Myl
der. Her slog jeg mig paa Murerhaandverket, var flink,
paapasselig og fiittig, og Mesteren roste mig ofte. Nu
fik jeg en Ssndag se en Oige, som gjorde et dybt Ind
tryk paa mig. Hun var vakker og saa saa elskverdig
ud. Hun blev snart min fortrolige, thi ogsaa hun var
fra et godt, dannet Hjem. Hendes Foreldre var døde,
da hun var liden, og hun maatte derfor ernere sig som
Tjenestepige vi giftede os og holdt inderlig af hinan
den. Mit Arbeide gik det godt med, jeg tjente saa
meget, at vi levede som hederlige Arbeidsfolk, men da
vort Hde Varn blev fodt, blev Marie alvorlig syg.
langsomt gik det tilbage med alt. Huset blev uhyggeligt.
Barna og jeg fik daarligt Stel, og for at rette lidt paa
det hele maatte jeg ofte skofte mit Arbeide. Mesteren
likte ikke dette, og da jeg i Dage ikke viste mig l landt
Arbeiderne, tog han en anden i mit Sted. Da jeg kom
igjen for at gjenoptage Arbeidet, blev dette negtet mig;
jeg gik til andre Mestre — men fiere end nok Murere
havde de alle.
Saa kom Noden til vort Hjem.
Far havde hørt om vor Tykke, — nu vilde jeg ikke
skrive om Ulykken. Marie laa syg og bleg paa den
haarde Seng, Varna gred, fordi de var sultne, og jeg
— ja jeg saa, at en Mand, som var flyttet ind i Nabo
huset, havde ladet Masser af Mad og gode Ting bringe
ned i Ajelderen, og saa gik jeg derned en Aften. Doren
var laaset af, men bare med sn Hengelaas. Om jeg
tog Arampen ud! ... .
Hele Natten dromte jeg bare om den gode Mad,
som jeg kunde skaffe Marie; om Morgenen tænkte jeg
først paa at bede Fruen om lidt Mad; men saa faldt
det mig ind, at hun kanfie kunde faa vide mit Navn,
og saa kjendte hun kanske Far; min Stolthed forbod mig
at tigge.
Om Eftermiddagen gik jeg stille ud af verelset; jeg
gav hver af Varna et Nik og kyssede Marie, ved
Hjelp af en Aniv, som jeg havde i Tommen, vilde jeg
skaffe dem alle Mad. taasen gav hurtig efter, og der
stod jeg midt mellem mange gode Ting; jeg valgte H
URD
Daaser, 2 Flasker og Stykke Ajod, listede mig ud, blev
overrastet af en Aonstabel — og arresteredes. Saa kom
Dommen — paa Tugthuset for Indbrud — og nu stal
jeg angre denne Gjerning! var det ikke for at skaffe
Mad til dem, jeg elstede, at jeg stjal?"
Han gik atter fortvilet frem og tilbage.
„Set dig ned, Johan. Du siger, du ikke kan angre,
hvad du har gjort; altsaa vil du ikke erkjende, at du har
syndet?"
„Nei. Fortjente ikke Straf for dette. Nu er jeg
erelos, erelss for Tivet. Slig stor Straf!"
„Men — krever ikke en saadan Handling Straf?"
„Aonen og Varna."
„Ja, Aonen og Varna, ja. De vil bede for dig og
tilgive dig. Jeg gaar op til dem ldag og forteller dem
dette. Det vil trøste dem."
„Det blir lang Tid, for vi sees!"
Ja, men Marie er trofast."
„Haaber det; jeg vil ogsaa bede om det."
„Gjor det, Johan."
Der var lenge stille i det lille Rum. To Menneske
sjele kjempede for at komme til tys og Alarhed. Et
Suk hørtes af og til og endelig en sterk Graad, der los
nede noget ondt og haardt og gav Andring for en
ulykkelig Sjel. Tilslut sagde Fangen! „Det er retfer»
digt, at jeg blev straffet, og Oligten, som bod mine Dom
mere at give mig saa lang Straf. Mit senere Tiv stal
vise dem, at jeg angrer min Gjerning. Gud hjelpe mig."
„vi sees imorgen, Johan."
„Tak. Hils hende."
Ja en ny Jeanne d’Arc — en Jeanne d’Arc hvis
Maal det er, ikke at befri Tandet fra ydre Fiender, men
at befri dets Ssnner og Dstre fra mangen en Olageaand,
fra daarlig Hud, slappe Muskler, „Tommelstokker", uren
Haarbund, omme Fsdder osv.
Jeanne d’Arc er Navnet paa en elegant og tidsmessig
Forretning, enestaaende i sit Slags, der nylig er etablert
i Tostrupgaarden. vi havde den Fornsielse forleden Dag
at aflegge et Vesog i Etablissementet, og kunde ikke nok
som beundre det komfortable Udstyr, den Elegance og
den Vmtenksomhed der havde givet det hele sit Oreg.
Alt fra de mindste Redskaber til de hyggelige, komfortable
Saloner gjorde det bedste Indtryk, og intet syntes her at
vere spart for at forene det nyttige med det behagelige.
Den Dame der staar i Spidsen for Etablissementet
har i Udlandet uddannet sig i Frisering. Haarbunds
massage, Haarfarvning (Oariser-Methode),
hygienisk Damp- og elektrisk Ansigtsbehandling, Oedicure
(antiseptisk Fodpleie) samt Manicure (Tondoner Methode).
ved Hjelp af dygtige Assistenter har hun ogsaa paa en
tilfredsstillende Maade formaaet at lose den Opgave hun
har sat sig: ved Oleie af det menneskelige Tigerne at
befordre Fundheden og Skjsnheden. Thi Sundhedspleje
og Skjonhedspleie er visselig paa det inderligste forbundet
med hinanden. —
Jeanne d’Arc.
29
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
