Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 22. Januar 1898 - Urd - Døtrene i Hjemmet - Den russiske Kvinde - Laurentius Urdahl: Vildgjæs (Digt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Istrene i Fzemmet. Der har været talt og strevet
saa meget om det vigtige Sporsmaal: hvad stal vi gjore
med vore Dotre? I længst førsvundne Tider var Spors»
maalet forholdsvis meget let at besvare; man havde
bare en Udvei for dem: faa dem bortgiftet. Nu stiller
det sig anderledes; mange Veie er nu aabne: Skolen,
Aontoret, Universitetet, seminariet osv. osv. Men netop
fordi der er saa mange Ting at vcelge mellem, bliver
Valget saa meget sværere. Gg endnu et: ligesom den
unge Aviude for var bundet til Hjemmet og kun til
Hjemmet, saaledes soger hun nu stadig udenfor Hjemmet
og kun udenfor Hjemmet. Gg her tror vi der nutildags
ofte begaaes en stor Feil. Hvorfor ikke lade den unge
pige optage pligterne i Hjemmet, saasandt der er plads
for hende? Man har et Aar Tjenestepiger maaste, mens
Husets egne Dotre forgjæves soger Plads ude i Byen.
Hvorfor ikke, IW. hvis de har kyst og Anlceg for de
huslige sysler, heller beholde dem hjemme, der give dem
en plads at udfylde, og der lade dem fole det Ansvar
som for eller senere alligevel vil blive lagt paa deres
skuldre. „Ve kan ingen Ting", siger saa mangen Mor. —
Saa kan de lære! Vg netop her tror vi Modrene saa
ofte staar sine Dotre iveien. De tor ikke betro dem noget;
de betragter dem allid som Born, og behandler dem der«
efter. Men paa den Maade bliver de heller ikke noget
andet end Born, umyndige Vorn, hjælpelose fordi de er
ansvarslose. Det er klart, at man ikke kan betro en ung,
uerfaren pige Gjoremaal som kun en ovet, erfaren Haand
kan udfore ; men man kan dog betro hende noget, og om
man blot betror hende dette „noget" helt, saa vil Ansvaret
være den bedste Læremester, og hun vil snart kunne beho
ves mere. Vm Modrene var „saa strenge" at de for.
drede noget af sine Born ogsaa i Hjemmet, og „saa milde"
at de var overbærende, om dette „noget" ikke altid blev
udfort saa godt som om de havde gjort det selv, saa tror
vi meget var vundet. Bornens vilde dermed sinde sig
mere tilrette i Hjemmet, de vilde bedre forståa hvad Ansvar
og Pligt vil sige, og de vilde i mange Henseender komme
sine Forceldre nærmere. Som det nu er, er Forceldrene
ofte enten saa fordringsfulde at de strcemmer Børnene fra
sig, eller ogsaa saa eftergivende og blode at Bornens faar
sin vilje frem i alt og blot bliver nogen veklinger der
hverken har Araft eller Malm i sig til at mode op, naar
Kristiania 93.
URD
livets haarde, tunge Arav maner til Aamp og til Strid.
Derfor : lad Dotrene faa sin første skolegang i Hjemmet,
lad dem der begynde at optage sine pligter, og giv dem
først og fremst der en plads, saasandt der sindes nogen I
Zen russiske Kvinde ser ud til at stulle blive Frem
tidens Avinde, ligesom slaverne i det hele synes at stulle
blive Fremtidens Folk. Mens Avinderne i Vesteuropa
skridt for Skridt har tilkjæmpet sig Rettigheder i sam
fundet, har den russiske Avinde faat dem i Vuggegave,
faat og udnyttet dem paa bedste Maade. Ikke i
Teori, men i praksis. Den russiske Avinde stal være
meget energist, kraftig, sterk. Manden har Ideer, Alaner;
Avinden optager Ideerne i sig og bcerer dem ud i livet.
Manden drommer; Avinden handler. Avinden træder
til, hvor Manden kommer tilkort. Dette viser sig ogsaa
i disse Dage, idet Avinderne, fordi de mandlige lceger
bliver for faa, har kastet sig over det medicinske studium
med Iver. Man holder nu paa at organisere et Selstab
der stal arbeide for Oprettelsen af et kvindeligt medicinsk
Institut i Moskva. penge indsamles, og Mostvauniver
sitetets dygtigste medicinske professorer har lovet uden lsn
at holde Foredrag, lede Gvelserne paa laboratorierne og
undervise paa Alinikerne. Den akademiske leir i Moskva
har med megen Interesse taget sig af „Bevægelsen", og
en Flok dygtige kvindelige lceger, spredt over hele det
russiske Rige, vil visselig blive Resultatet af de ihcerdige
Anstrengelser.
(Buld over land !
Guld over Vand!
Hostglans saa fager og sin,
luft som berusende Vin. —
For Vinteren kommer med Dødens Bud,
staar Norden ismykket sit bedste skrud.
vildgjces paa spændte Vinger
seiler som Sneplog mod Sor, —
bort ifra Norden sig svinger,
for Som’ren og livet der dor.
Farten den gaar mod de sollyse strande
hen til de deilige, frugtbare lande,
langt imod Syden til livet og Solen,
bort ifra Vint’ren heroppe ved Polen.
Vildgjces, o vildgjces, cm lad mig bli med,
tag mig fra Msrket, som knuger min Sjel,
for mig did syd bag de stcengende Fjeld,
hvor Solen er evig og Sommeren med!
vildgjces.
laurentius Urdahl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
