Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 22. Januar 1898 - Mrs. Annie Besant (med Billede) - A. B.: Da „Smaapigerne” fik Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er en merke»
lig Avinde, A7rs.
Vesant. Rigt bc-
gavet, dybt tcrn«
kende og af en
meget religios Na- H
tur har hun taget
Tivet paa Alvor
og kun gjennem
haardeAampe og
store personlige
Gfre naaet frem
til det standpunkt
hun nu indtager.
Fodt inden den en
gelske statskirke og
gift med en prest
forlod hun omtrent
samtidig sin Mand
og tmi ortodokse
Tro og blev Ateist.
Fattigdom og Nod stod for Doren og hun led meget ondt,
ikke mindst paa Grund af al den Modstand som nu reiste sig
imod hende. Ikke for havde hun imidlertid hcevdet sin
stilling som Forsvarer for Ateismen og vundet Aner»
kjendelse ved sine Foredrag og sine skrifter, forend hun
atter tog et nyt skridt, dennegang til Teosofien. Atter
msdte hun megen Modstand fra de Venner hun havde
vundet, atter maatte hun bryde ny Grund under sine
Fodder, men ogsaa her overvandt hun vanskelighederne,
samlede en skare Venner om sig og vandt overalt Aner
kendelse og Beundring. siden den Tid har Mrs. Vesant
været teosofiens ivrige Talsmand, og som Foredragsholder
og skribent har hun førssgt at vinde proselyter for den
3cere hun selv med hele sin sjæl har tilegnet sig og
lever paa.
Gg det havde man ogsaa en levende Fornemmelse
af, naar man Horte hendes Foredrag her i Kristiania, at
hun selv var grebet af, hvad hun sagde, at hun med hele
sin sjæl levede paa de Doktriner hun fremholdt, og at
de var hendes Rigdom og kjæreste Eie.
Men saa er maaste ogsaa alt det sagt der bor siges om
Mrs. Vesant. Thi hvad beviser det at hun har lid t for sin
Tro ? Har ikke Mormoneren og Muhamedaneren og Aato
liken gjort det samme? Gg hvad beviser det at „hun tror paa
sinTro?" Gjor ikke enhver Religionsbekjender det samme?
Det er blot en Gjentagelse af den gamle Historie: man
kaster sig over en Tcerescetning, et 3ys som man tror at
have faat, og ser Verden, Gud og sig selv gjennem det.
Men den Aikkert giver som oftest et meget snevert Gverblik.
„Jeg liker siet ikke Buddhistens og Teosofiens Rar«
malære, siger Tambs Lyche. Den er mig altfor enkel.
Ln liden 3ommeteori. Alt er 3ov; alt er bestemt. Jeg
fodes med Resultatet af mine tidligere 3iv nedlagt i min
nuværende personlighed. Derfor maa mit nuværende 3iv
blive ene og alene den matematiske sum af mine Hand
linger i tidligere 3iv".
Gg vi vil tilfsie: hvor sand den 3>ats er: Mennestet,
sin Herre*), saa er den blot en af de vigtige
Faktorer som bestemmer Menneffets 3iv. Der gives og
saa andre, ikke og det er nødvendigt for
*) ltmnet for Mrs. Vesants første Foredrag her i Kristiania.
Mrs. Annie Vesant.
URD
ei, min kjære Nina, sagde en myndig stemme,
der tydeligvis kom fra et Mandfolk, og det fra
et Mandfolk som var vant til at fore Regi
mentet ogsaa, du faar ingen ny Ajole til
Ballet hos Holsts, hvis du ikke vil gaa i din
gamle, kan du være hjemme, og dermed basta!
Gaa i min gamle! den tiltalte, en ung f)ige mellem
atten og tyve, kastede sig ned i en tamestol, idet Doren
til det tilstodende Værelse haardt blev slaat i, og gav sine
5orger frit 3sb. — Gaa i min gamle! bestandig samme
Urimelighed. Aldrig har vi Raad til nogen Ting som
andre —— — 5pare og atter spare! Vet er Tosenet
hjemme hos os. Ak, den som havde en Alads, kunde
tjene Oenge, underholde sig selv! Gg saa urimelig som
Aapa er bestandig. 5para! vi kan da sandelig ikke
spare. — — — —
Hun blev afbrudt i sine Betragtninger af en ung
Aige, lidt celdre end hun selv, der hurtig og iført Reisetoi
traadte ind i Værelset.
— Nu? Nina saa sporgende op paa hende.
— samme Resultat. Der var femti Ansogere, og
alle havde de gode Anbefalinger: Handeløgymnasiet, Nis«
sens s>kole, Treider alt muligt — — — —
aa jeg er saa trcrt af det alt sammen! Hun sicrngte
Hatten vaa en stol, Aaaben paa en anden og anbragte
tilsidst sin egen person paa en tredie.
— Den som vel var gift du, og havde sit eget
Hus!
— Eget Hus ja, det var ogsaa noget attraaværdigt !
Horer du hvordan Mama og Oigen holder paa i Ajok«
kenetl At Mama ogsaa kan ville nedværdige sig
til
De to unge Aiger havde listet sig hen til den halvt
aabne Dor, hvorfra tyden af hoie, vrede stemmer trcengte
ud til dem.
— Det er formodentlig i „Fagforeningen" De lærer
at svare saaledes.
— Undskyld Frue, jeg er ikke Medlem af „Fagfor«
eningen", men jeg tror nok forresten jeg snart melder mig
ind nu — —
— Fordi jeg vil lære Dem at lave Mad?
— tære mig De! Jeg som har været hos
Aonsul — — —
— Ingen Uforstammetheder, jeg ber. Den Aonsu
len din er jeg forøvrigt grundig kjed
— Undstyld, vi er ikke dus! Gg hvad Deres tcerdom
i Aogekunsten angaar —
— Nu vil jeg ikke hore mere. Der er Doren, Ma»
lene, horer Del Gaa!
Malene styrter ud og Mina og Nina ind.
— Men Mama dog, at du bad hende gaa!
os at huste dette og have Gie for disse førstjellige Fak»
torer, hvis vort 3iv ikke stal blive en opslidende, sonder«
rivende Ramp. vi er da t. Eksp. ikke blot Individ,
men ogsaa slcegt, og som slcrgt maa vi lide og nyde
med vore kostende, de som lever med os paa en Dag.
Vi vil haabe, at den begavede, sandhedssogende Mrs.
Besant ikke bliver staaende ved Aarmalæren, men tager
endnu et skridt — er det ikke et tredie Rige Ibsen
taler om? —
Da „Smaapigerne" fik f)lads.
3?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
