Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. Lørdag 22. Januar 1898 - A. B.: Da „Smaapigerne” fik Plads - Hønsehus og Hønsehold - Ester: Af Emil Frommels „Aus der Kinderstube”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Bad hende gaal Ja hvad andet stulde jeg vel
gjore. Aa de gigerne og det Huset, de er min største
plage!
— Ja Malene var lei, men, Mama, du er ofte
svcert urimelig, du ogsaa!
— Itu stal jeg faa det ogsaa, og det af mine egne
Born, dem som jeg har pleiet og værnet oml Gg nu
staar jeg her uden pige og —
— Men hor nu. Mama, kunde ikke Nina og jeg
overtage Huset?
— Nina og du I Ja da sik jeg nok at gjore
— Nei vi stulde være alene om det. Ansvaret er
den bedste Læremester, siger de nu tildags.
—Ja Dere er Born af Deres Tid. Gg saa stulde
Dere tage fra mig mine huslige pligter, de eneste Glcrder
jeg har!
— Du sagde jo netop de var din plage —
— Plage og Glcrde paa samme Tid, Barn, det før
staar ikke Dere .
— Men Mama lad os bare faa 3ov til at prove I
Du maatte naturligvis have Gveropsynet, men det maatte
ikke være for strengt, lidt Frihed, ser du
38
Gg Mina og Nina prsvede, og om stegen første
Gang var lidt brændt og Haucen for tyk, saa smilte papa
alligevel opmuntrende, glad over at smaapigerne vilde
„tage i", og Mama gren „med Maade", fordi det dog
var saa „deiligt at have sine egne om sig". Gg Mina
og Nina sik nye Ajoler til Ballet hos Holst, og de gjorde
stor Lykke. Gg deres huslige Dyder spurtes viden om,
og Beilere strommede til fra alle Aanter. Men Mina
og Nina er kloge smaapiger. De har endnu ikke bestemt
sig for nogen; for den rette prinsen er endnu ikke
kommet . A. V.
et er en glædelig Ajendsgjerning, at Honserier
bliver mere og mere almindelige rundt om i
landdistrikterne. Husmodrene kan paa denne
Maade staffe sig en god Indtægtskilde, og
det Arbeide som er forbundet hermed er for«
holdsvis baade let og behageligt.
Hvis man imidlertid stal have det førsnstede Udbytte
af en Hsnsegaard, maa den indrettes efter alle Nutidens
Fordringer, med et solid hensigtsmæssigt Hus, og førsvrigt
alt hvad der kan befordre Dyrenes Trivsel. Andres
Eksempel kan maaste her være den bedste Læremester, og
vi vil derfor gjengive noget af hvad en Ven af Fjærkrc.’avl,
der tydeligvis med megen Dygtighed har provet sig frem
og derved hostet mange Erfaringer, striver herom i „Tids
skrift for Fjærkrcravl".
Jeg kom herop ivinter efter flere Aars Gphold i den skidne
Hovedstad med det bestemte Forscet : at blive Landbeboer. Desuden
var jeg af en Fjærkrceven indpodet en levende Interesse for
Honsesagen.
Det gjaldt da at se sig om efter passende Lokaliteter for Familjen
og den vordende Hsnsebestand.
Og jeg var saa heldig at faa leiet et sted, som, hvad de ydre
lokaliteter angaar, vil tilfredsstille den mest krcesne Hsnseolog, tror
jeg. lalfald opfylder den de Betingelser, som Dyrings Haandbog —
Honsehus og Honsehold.
:–
URD
der selvfølgelig var anstaffet — vag. opstiller paa det nær,
at „den rislende Væk" savnes.
Til Hsnsehus var ndvalgt et ca. 5 X 2 X 2,2 M. stort Rum
i tsinret og udvendig panelet Udhusbygning.
Dettes hensigtsmcessige Ini»redning voldte mig mange spekula
tioner. Jeg blev staaende ved følgende Arrangement.
ved en Lcegtevcrg med Dsr deltes Rummet i 2 Dele, det ene
ca. dobbelt saa stort som det andet. I det største afdeltes aabent
Natrum ved et Vpfangergulv af °/4" pløpiede Vord ca. M. over
Gulvet. Gulvet gaar fra vceg til vceg og er ca. M. bredt.
viser det sig, at Hemsene har vanskeligt for at klare sig i Nat
rummet i vinter paa Grund af Ruiden, agter jeg at lukke dette.
Dsr maa selvfølgelig da anbringes.
Fra Natrummet fører Trappe til ca. Fod fra Gnlvet.
Fik en smed til at gjøre noget 5 la Haunstrupske Vsiler for
Siddestceugerne. Disse kasseredes imidlertid og 3iddestcengerne
(af 2" 3") lagdes i Falser.
siddestængerne er anbragt saaledes, at Hsuseue ikke kan
komme i Versring med vcrgge eller Tag paa nogen Kant.
3aa Tcetning, Kalkning, Rede-og Rugekassers Anskaffelse, An
bringelse af Lem i Taget for ventilation, do. i vceggen for Gjødse
lens Udtagning, Anstaffelse af skrabe paa langt skaft for do., af
Oorcellænsredecrg, Drikke-og Madkar (brede Fjæle med høie Lister
paa Langsiderne) etc. og endelig af Hems, indkjøbt her og der.
Nu skulde da Rugningen straks tage sin Begyndelse. Jo tak
sa’n. Hele April gik, uden at en eneste havde meldt stg. Da det
ogsaa begyndte at drage langt ud i Mai, uden at nogen „Rink"
fra Hsnerne lod sig hore, blev jeg utaalmodig og gik i min Fortvi
lelse igang med at førssge at lave mig en Rugemastine (M. af en
liden Iskasse). Medens jeg holdt paa at eksperimentere hermed
(jeg var kommet til at faa en Temperatur i Rassen af Reaumur,
og havde saaledes ikke saa langt igjen), kom endelig en Rlukhsne.
Jeg til at skrive til Vr. Hansen, Aalesund, efter Rugeeg til 2 Hsner.
Nu kom Rugehsnerne slag i slag. Gg da det drog ud med
Rugeeggenes Ankomst, skrev jeg til Vle Rvello, værdalen, efter Eg,
ogsaa til 2. Eggene kom fra begge omtrent samtidig, og H Hsner
laa nu paa brune Italienere. En femte blev 8 Dage efter lagt
paa 8 wyandotter og 2 Vrpingtonseg og en sjette paa egne Eg,
samtlige i Rasser med Lciag, som let kunde tages af (fæstet med
Gieskruer). Rlcekningen gik iorden for alle Hsners vedkommende
lalt erholdtes H 6 Ryllinger af 58 Eg.
Jeg vil notere, at wyandotterne og Vrpingtonnerne var helt
fra Rragero, sendt i Oosten.
Det er ikke min skyld, at jeg nu har 3 Racer (Ryllingerne af
egne Eg er afhcendede). Forhandlere af Rugecg burde aldrig sende
andre Eg end de, som forlanges. Nu sidder jeg med 5.5, Vrpingtons,
som jeg er bleven svcert glad i, men jeg bliver nsdt til at skille
mig af med Hanen, (Forts.)
aar man bessger Folk, hører det jo til god Tone, at man
straks blir vistindistadsva?relset,Husets „bedste værelse".
De tjenende Aander svcever i den dødeligste Angst for,
at man skal tage feil og komme ind ad en anden Vor,
Varnekammerdsren nemlig. De ser i Aanden den For»
strækkelse en Fremmeds Indtrædelse vilde forvolde i
Barnekammeret med sin Syndflod af Uorden, sin kvalme
tuft, Barnestemmernes skingrende Konsert og til syvende og sidst
Fru Mamas uundgaaelige skjcendeprceken som en truende Nveirssky
over det hele, — Nei, nei, ikke derind, der er jo kun Børnene. Gg
dog) — skulde ikke Barnekammeret igrunden være Husets allerbedste
værelse, et rigtigt stadsværelse?
3ad kun salon m. m. være udstyret paa det mest fortryllende
med alt, hvad f>enge og god smag kan faa praktiseret derind,
stmnt og dødt er det jo altsammen, hvad en der har. Men bagenom,
derinde i Barnekammeret, der sindes Husets levende Inventarium,
den aandelige Eiendsm, — et stykke af Husbeboerens egen Til
værelse, og derind bydes man aldrig.
Jeg ved godt, at der gives Mennesker, for hvem alt, hvad Bsrn
heder, og hvad dermed forbindes, er noget ufordrageligt noget. —
De har ganske glemt, at de selv en Gang har sprunget omkring
Af Gmil Frommels
„Kus der Aiuderstube".
ved Ester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
