Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 29. Januar 1898 - Ester: Af Emil Frommels „Aus der Kinderstube” - Hønsehus og Hønsehold - Hvad man kan ønske sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Ord komnM oirekte fra Tankesvingningerne i dets Hjerte. Vrdene
er de frcGukne vindusskodder, der for et Gieblik tilsteder 02 at kige
ind i Voligen.
Et Par saudane Varnehistorier hidscrttes, saaledes som de kom
mer for mig. —
Der ligger et dybt psykologist Trcek i Fortællingen om hin H-
Aars gamle Gut fra Schlesien, der med sin Fromhed og Dyd dog
var en stor vnder af Sukker, og som spnrgte sin lille Søster, da de
to engang stod alene i Stuen Ansigt til. Ansigt med den fyldte Suk
kerstaal: „Du Grethe, er den kjære Gnd ogsaa herinde ved Sukker
skaalen?" Da Søsteren førsikrer det, folder den lille hsitidelig
Hænderne og siger: „Da beder jeg dig, kjære Gnd, gaa bare ud en
liden Stund".
En anden H-Aars gammel Gnt siger til sin Mor: „Mama, naar
jeg dsr, saa lægger du vel en Knippel i Tigkisten min, ikke sandt?"
Forfcerdet over dette Ønske spor Moderen: „Men Varnet mit, hvad
vil du med den?" Gutten svarer: „Naar jeg kommer i Himmelen,
vil jeg alle Englene ihjel med den". „Men Varn, siger Mo
deren med stigende Forfcerdelse, hvorfor vil du, gjøre noget saa grue
ligt?" „Jo, svarer Gutten, forat jeg da kan have den kjære Frelser
ganske for mig selv alene". Hvilken Vlanding af Kjcrrlighed og
Egoisme!
Man kan ikke fråkjende hin 5-Aars lille pige en vis cestestisk
Finfslelse, som efterat have gaaet gjennem Antiksalen i det gamle
Museum i Verlin udbrod: „Mama, der vil jeg aldrig mere ind,
altsammen derinde er enten uanstændigt, eller ogsaa er det istykkcr".
Det rober et hsist harmlsst Syn paa Doden, nåar et Varn,
som havde mistet flere Ssskende paa kort Tid, paa Sporsmcialet, om
naar den sidste var bleven begravet, svarede: „Far lader os sced
vanlig begrave Kl 6 om Morgenen".
Hvilken Tillid til Moderkjcrrligheden lyser ikke ud af følgende:
Meta, en Tjenestepige, truer et Varn med at ville kaste det i Helvede,
— straks trøster en liden 2-aarig Søster denne til Helvede saa gru
somt fordsmte med de Vrd: Det gjor ingenting, om Meta kaster
dig i Helvede, for Mama kommer straks og henter dig ud igjen".
Vg hvilkeu skjsn Tankeforbindelse ligger ikke i følgende: En større
Gut kommer hjem fra skolen med sin nye Frakke fuld af store Kalk
flekker. — Moderen tager stjcendende mod ham: Hvordan er det du
ser ud, ved du ikke, at Ralken brænder Huller, og tror du Far kan
skaffe dig en ny Frakke hver Dag?" Gutten fortæller bedrovet, at
han havde faat sin Frakke udskjemt, fordi han havde hjulpet en
Kamerat, der var falden ned ien Kalkgrube. „Hcenger det saaledes
sammen, siger Moderen formildet, saa er det dig tilgivet, og Far
blir sikkert heller ikke vred". „Ak Mor, siger Gutten, naar du bare
har tilgivet mig, saa er alt godt, og Gud kan nok gjøre det saa,
at Kalken ikke brænder Huller i Frakken min". —
Ved disse Frommels Barnehistorier kommer jeg til
at tænke paa en fra mit eget Barnekammer : — „Mama,
hvor bor Djævelen henne?" spurte engang min H —5-aars
gamle Gut. Det var ikke saa greit at skaffe Dyvelen
Hus ien Haandevending, men saa sagde jeg: „Han bor
der, hvor de gjor det, som er stygt og ondt, — i onde
Menneskers Hjerter". — Lfter nogle Dages Forløb, —
(jeg hustede ikke mere paa vor Djævlesamtale og min An
vendelse af Vrdet styg) kommer Gutten og spor: „Er
det stygt at spise med Fingrene?" „Ja det er det", svarer
jeg. „Ja, rcrsonerer han, da borDjævelen i . . . bcrg,
for der spiser Folk med Fingrene". —
TNen nu faar det være nok om Visdommen i Barne
kammeret, om den kunde man ellers fristes til at strive
Boger.
Honsehus og Household.
n ene Rugekasse blev ikke fugtet, da en Kylling allerede
var fremkommen, da Fngtningen skulde foretages; men
det gik lige godt. Det bemærkes, at jeg havde Jord i
Vnnden af Kasserne.
Som Rugerum benyttedes ovenncrvnte lille Rum.
Dette har jeg ogsaa faaet god Anvendelse for, naar
Hanekyllingerne maatte stcenges inde,
en
(slutning fra fr. No.)
URV
De mange førstjelligaldrede Kuld gjorde mig stort Vesvcer, saa
det gjor jeg aldrig op igjen.
Som Indhegning for Kyllinggaarden benyttedes kasserede Fiske
garn. Disse duede imidlertid ikke, da Kyllingerne idelig hcengte
sig fast i dem. Kyllingerne fik da sin fulde Frihed.
Kattene tog imidlertid en 4—5 Stk. fra mig i Vegyndelsen,
indtil jeg havde dresseret Hunden (Karasjok — Finnehund) til at
holde dem vcek. Nu vover sjelden en Kat sig indenfor Ejendommens
Enemærker.
Eggene var svcert billige her, 25 a qo Ore pr. Tylvt. Jeg
behsvede derfor ikke at fristes til at spare paa dem til Kyllingfoder.
Desnden har Kyllingerne faaet meget Venmel, fornemmelig i Vlsd
foderet. leq kjøber Ven fra Vyens Hoteller og lader dem male paa
Msllen. Derved bliver det billigt. At tænke paa selv at kunne
knuse alle de Ven, som trcrnges for en storre Hsnsefiok, synes mig
uoverkommeligt. En .Djcrvleknnser", som jeg har anskaffet mig,
benytter jeg til at knnse de i Husholdningen affaldne Ven samt
til at solde Venmelet fra Msllen, hvori meget store Stykker fore
kommer.
I det sidste har jeg ved Siden af Venmelet benyttet Sildemel,
som jeg selv har tillavet efter „Dyring"s Anvisning.
Malingen gik let for sig, Tsrringen Ipaa Vretter i en Vager-
var derimod værre. Muligens var Ovnen sor kold. Næste
Gang agter jeg at lave saa stor Portion, at jeg kan torre Melet
liggende lost paa Ovnens Vnnd. Derved vil jeg kun faa rsrt i
Melet under Tsrringen, Melet kom mig foruden Arbeide paa 5
Ore pr, Kgr.
Sildemelet bor visselig helst benyttes sammen med Venmel.
Man resikerer da mindre, at Eggene faar Sildesmag.
Vrun Italiener-Hane
do. - do.
do. -Hsne
Wyandotte-Hane . . .
do. -Hsne .. .
Orpington Hane . . .
do. -Hsne . . .
En Artikel af stor Nytte i Honsehusholdningen, som visselig kan
findes næsten overalt langs Kysten, hvor der er lang Fjære, er Skjæl»
sand. ved at grave i Fjcrren fandt jeg ca. 1/3 Meter under Over
fladen et nogle Cm. tykt Lag af smaaknuste hvide Skjæl. Da mine
Hsns har rigeligt af Kalt nu, har jeg endnu ikke taget noget hjem
heraf, men agter at tage vinterforsyning deraf. — — —
At man kan gaa temmelig langt i sine Gnster, det
er jo en noksom bekjendt sag, og det burde derfor ikke
forundre nogen, naar en Indsender i et engelsk Tidsskrift
bgynder en Artikel, hvis Indhold dreier sig om det vigtige
Emne: „Hvad jeg onsker til Jul", med at sige, at han
skulde onste han kunde tvinge alle Aonger og Aeisere til
at nedlægge sine Aroner og alle Redaktsrer til kun at
strive hvad der er sandt. Vg alligevel er vi i dette Tilfælde
fristet til at sige: man kan endog snske for meget!
Race og Kjsn.
’) Efter Timers Sult før Slagtning,
Fedt
den
12,6
12/«
Hvad man kan snste sig
26/? »1/7 2/8 9/g 18/g 28/g !»/g
9/« 800
700
H75
500
900
750
500
500
vei et den
950
800
600 800 1250
700 900
900
Hsholdningen, som visselig kan
- der er lang Fjære, er Skjæl»
jeg ca. Meter under Over
iknuste hvide Skjæl. Da mine
g endnu, ikke taget noget hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
