Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 5. Februar 1898 - J. V. L.: Ex-Kaptein Dreyfus — Fru Lucie Dreyfus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«i
« sig for ham med
Emile Zola i Zpidsen
W og Universitetets første
professorer i paris.
Franske Blade for-
tæller, at han holdes
Fru Lucie Dreyfus. under strengeste Be
vogtning — saagodt
som helt isoleret inden sire tause Mure — der strives
endog, at han stundom Icrnkes til vceggcn. paa de spar
somme spaserture ledsages han af to Gendarmer med
ladte Vaaben, rede til at ffyde ham ned som en Hund
ved første Mistanke.
Aun i Ropi faar han læse de Breve, der indløber.
Ven strenge (Censur har opdaget, at Ex-Aapteinen muli
gens gjennem Uortograsier har ment at kunne sætte sig i
hemmelig Forbindelse med sine nærmeste.
Den Deporteredes Ildseende er kun den lidende Bleg
hed, den ffjærende Fortvilelse og smerte. Han skalvane
blevet 20 Aar celdre paa disse tre Aar — ser ud som
en gammel Mand.
Der spørges: hvorledes kan den franske Ttat nogen
sinde give denne Mand Vpreisning, forudsat at han er
uskyldig, at han engang slipper ud. Findes der Vpreisning
for et kncrkket 3egeme og en nedbrudt sjcrl? Der er dem,
der i Frankrig idag gjor sig disse Tporgsmaal.
Eller Fru Dreyfus? Hvormed lønne denne Avinde
for hendes førsmcrdede 3ykke? Maa hun ikke, hvad der
end ffer, do i sine Nag over den Vancere og skjcendsel,
der er overgaaet hende? Fru Dreyfus er et energist
Menneste og vil ikke give tabt, for hun har ydet alt,
hvad hendes sidste Arcefter eier for at bringe denne saa
opsigtsvækkende sag i det fulde 3ys.
Hun tror fuldt og fast paa sin Mands Uskyld. Fru
Dreyfus er som Aaptein Dreyfus af den forhadte, jsdiffe
slcegt.
Det maa være undertegnede tilladt for „Urd"s 3cesere
at offentliggjøre folgende senest kjendte Breve fra Fangen
paa Djcrvlesen . . .
INin kjcrre 3uciel
Jeg har hver Dag haabet at faa dine Breve, endnu
er de ikke naaet frem. Jeg har sendt dig to Breve alle«
rede. Jeg ved fremdeles ikke om noget andet i Verden
end mit vanelses H Vcrgge. Hvad min sundhedstilstand
UMtein Dreyß — Fru We Dreyfts.
Breve fra Raptein Zrenfus til hans tznstru.
. befinder sig
fremdeles under de
frygteligste Vmstcen-
digheder, trods den
Vpmion der har reist
j)aris 2?de Januar
I.
Vjcrvlesen, 28de Marts
dsmte Aaptein
Alfred Dreyfus, der
blev fornedret foran
sit Regiment — man
rev Distinktionerne af
ham og brod hans
Tabel over — denne
URD
cmgaar, er den altid siet. Foruden al legemlig Elendig
hed som jeg maa udholde, er mit Nervesystem fuldstændig
odelagt ved de sjælelige Tidelser, der uden Gphsr nager mig.
Du ved, at jeg ikke er blodagtig; mine legemlige
Tmerter — de være saa store de vil — aldrig stulde de
aftvinge mig den mindste Rlage, og jeg stulde koldt se
Døden komme, hvis min sjælelige Tortur ikke idelig og
altid formorkede mine Tanker.
Tanken kan ikke et eneste Gieblik rive sig los fra
dette frygtelige Drama, hvis Gffer jeg er, et Drama, som
ikke alene bersver mig mit 3iv, — det er det mindste, og
bedre vilde det været, om den Elendige, som havde be
gaaet denne Forbrydelse, havde drcebt mig end at piste
mig saaledes — men som berover mig Æren, mine
Bsrns Ære, eders alles Ære.
Denne evige pinsel: at vide min Ære krcenket, giver
mig ikke Ro Nat eller Dag. Mine Ncetter ! Du førstaar
nok, hvorledes de er. For var jeg plaget af Tsvnlsshed,
men nu plages jeg af de forfcerdeligste Feberanfald og
Hallucinationer, saa jeg hver Morgen forundres over, at
min Hjerne fremdeles kan arbeide, — Ncetterne er en eneste
Aval. Gg saa kan du tænke dig disse lange Timer
om Dagen, henvist alene til mig selv, absolut Ensomhed.
Tkulde det være muligt at hceve sig over alt saadcmt
og tvinge Tanken til at bestjceftige sig med noget andet?
Jeg tror det ikke, jeg kan det ialfald ikke. Der kan jo
ikke tænkes en grufuldere situation for en Mand, hvis
ALre der ikke er en Olet paa, end at sidde her i den samme
Malstrsm af fortvilede Tanker.
Men naar jeg tænker paa dig og vore kjæreßsrn,
bliver min Torg uudsigelig; Forbrydelsen, den Elendige
har begaaet, tynger ogsaa paa eder. Derfor maa du
for vore Bsrns Tkyld uden Rist eller Ro gaa paa, ar
beide for min llstyldighed, saa der en Dag ingen Tvil
længer eksisterer i noget Mennestes Tind.
Du førstaar — jeg gjentager det om og om igjen —
at det gjælder 3iv eller Død, ikke alene for mig, men for
vore Bsrns Fremtid. Jeg vil ikke leve uden min Ære;
at sige at en uskyldig bor og stal leve, det er en fortvilet
paradoks. Jeg sagde det samme og troede det ogsaa;
men nu, som jeg erfarer, hvad det vil sige, erklærer jeg,
at det er umuligt, naar man har Mod i Civet. Der er
kun en Mulighed for at leve, det er at kunne lsfte sit
Hode og se hele Verden i Mnene; kan man ikke det, maa
man do. 3eve for at leve det er simpelthen lavt og feigt.
Jeg ved jo forresten, at du tænker som jeg, alt andet
vilde være uværdigt.
Denne tragiske Tilstand bliver værre Dag for Dag.
Det gjælder ikke om at græde og jamre, men at bruge
hele sin Energi og Mod. For at faa en Ende paa si
tuationen maa du ikke vente paa noget heldigt Tilfælde,
men udfolde en fortærende Aktivitet, banke paa alle Dore,
bruge alle Midler for at bringe fuldt 3ys over Tagen.
Alle Underssgelser maa foretages. Maalet er mit 3iv,
3iv for os alle.
Min acmdelige og legemlige Tilstand er saaledes:
Nervelidelser og Hjernesmerter, men en moralst Energi
som holdes oppe ved Haabet om at ncm Maalet: Gjen
opreisning. Du førstaar, hvilken Aamp jeg hver Dag
lever i for ikke at foretrække en pludselig Død for denne
langsomme Aine, dette Martyrium, disse fysiste og moralske
Anfegtelser.
Du ser, at jeg holder mit 3sfte til dig at kjæmpe
for 3ivet til Gpreisningens Dag ; det er alt, hvad jeg kan
gjore. Du maa gjøre Resten, hvis vi stal opleve denne
Dag.
Fremfor alt ingen Tvaghed. Hust paa, at jeg gjen
nemgaar et Martyrium, at min Hjerne bliver svagere for
5?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
