Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. Lørdag 12. Februar 1898 - Aino Achté (med Billede) - Annie S. Swan: Wyndhams Datter. En Historie fra vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b’2
duelige Tedelse, reiste hun Hosten HH til jDaris, hvor hun sogte
Oplads ved Aonservatoriet. 6 Oladse var ledige, mens
Ansogernes Antal var 9?. Den unge Oiges Anssgning
blev dog enstemmig indvilget, linder studietiden modtog
hun flere Gange Underststtelse og Belonninger af den
franste stat, og hun forlod Aonservatoriet ihsst med
første Aris.
To Aars Engagement ved den store Gpera var det
næste 3ed i Udviklingen, men da hun debuterede i „Faust",
gjorde hun en saa stormende tykke at hun straks blev
tilbudt Engagement for tre Aar vaa betydelig bedre Vil
kaar. „Faust" blev spilt tre Gange ien Uge, og pariser
bladene kunde ikke noksom lovprise „den nye stjerne".
„Det er ikke en Nlargarethe, det er INargarethe selv",
sagde en af Aariserbladene om hende, og disse Grd er
sikkerlig et sandt Udtryk for, hvad de har fslt som har
hort og set hende. Taadan maatte den Gretchen være
som Faust engang modte — fager, naturlig, med Ufkyldets
stempel paa sin f»ande og Barnets Glæde i sit Blik.
ei, det har de ikke. Jeg stal sige Dem, jeg er
ikke en Fyr som snakker meget om mine egne
Folelser, og nu har de været saa optaget
med Ioyce, at de ikke har havt Tid til at tænke
stort paa mig. De er aldrig engstelige for
mig.
Nei, Deres Mor har fortalt mig, at De aldrig
har staffet hende Bekymring eller 5org.
— Nu vel, men det er ogsaa en Grund til at de
bor være fornsiet nu, og jeg er vis paa, de vil blive det,
nåar jeg fortæller dem alt om Dem. Jeg vil tale med
dem endnu iaften. Men jeg maa have noget bestemt at
sige. De vil have mig, Hanna, ikke sandt?
Hun vilde have leet hoit af 5>psrsmaalets ligefrem»
hed, hvis hun ikke havde felt Gieblikkets Alvor saa sterkt.
Hun snstede, at Udsigterne havde været lysere, for hun
troede siet ikke, at Hr. og Fru lvyndham vilde synes om
dette, og hun tænkte paa, hvor tungt det vilde falde hende,
om hun stulde blive nodt ttl at opgive Tom Wyndham.
— Fremtiden ser ikke lys ud; men maaste alt tilsidst
kan ordne sig, sagde hun med et 3>uk.
— Ja, det vil det ganste vist, sagde Tom freidig.
Jeg vil tale med Far og Mor endnu iaften. — — —
— Det var sent, da Tom gik. Han
tog den første Drosche han msdte og kjsrte hurtig hjem.
Der fandt han sin Far rogende sin Aftenspibe; Moren
var gaat tilsengs.
— Det er koldt ude, ikke sandt? sagde den gamle
Herre og saa op, idet Tom traadte ind. Det faldt ham
wyndhams Datter.
En Historie fra vore Dage.
Af Annie 5. sroan.
(Forts.)
URD
aldrig ind at spørge sonnen hvor denne havde været ; han
nærede absolut Tillid til ham.
— Ja, det er lidt koldt. Jeg kom hjem i Drosche.
Jeg har været borte i Westminster Bridgervay.
— Ja saa? svarte Wyndham interessert. Har du
set Joyce, hvad?
— Nei det har jeg ikke. Jeg har bessgt Hanna
Thrale, Far.
— Det var Toms almindelige vis at buse frem
med det hele straks. Hans Far tog f)iben ud af Munden
og saa ufravendt paa tonnen.
— saa, — sagde han tilfidst, du har besogt Hanna
Thrale, ja saa? og hvorfor, om jeg maa sporge?
— Jeg troede, du vilde gjætte det, sagde Tom, jeg
er vis vaa du kunde, hvis du førsøgte.
— Vil det sige, at du holder af hende? spurte
han, og der faldt som en skygge over hans Ansigt.
— Jeg tænker vi kan kalde det saa, sagde Tom,
idet Glæden lyste ud af hans Ansigt; jeg bad hende blive
min Hustru, og hun lovede det, men vaa visse Betingelser.
Wyndham lagde Aiben fra sig; den var gaat ud.
— Dette kommer uventet, sagde han alvorlig. Naar
er dette steet? Jeg vidste ikke, at du kjendte hende saa
noie. Har du vanket derborte i Westminster?
— Nei, det har jeg ikke. Jeg har bare set hende
en Gang, siden de flyttede fra Tamberrvell. slige Fslelser
kommer ialmindelighed pludselig, ikke sandt? Jeg har
nu bedt hende blive min Hustru, og kan jeg ikke saa
hende, vil jeg aldrig gifte mig. Jeg haaber, du ikke vil
lægge Hindringer iveien. Far.
— Nei, jeg har intet alvorligt imod Aigen; jeg
liker hende og har altid gjort det, sagde han hurtig ; men
der var ingen Hjertelighed i hans Grd. Det er Forviklin
gen med Joyce jeg tænker paa. Jeg tror ikke, at din
Mor nogensinde vil billige dette.
Tom Wyndham satte sig ned ligeoverfor sin Far og
sendte ham et saa indtrcengende, bsnfaldende Vlik, at den
gamle Mand blev dybt rsrt.
— Men hun vil da ikke lade mig lide for Joyces
Hynder! Jeg kan ikke forståa, hvad hun kan have at
indvende imod Hanna; enhver maa sige, at hun er en
fuldendt Dame; og du ved selv, at hun staar hsit over
de fleste unge Oiger, ligesom hun staar hoit over mig.
— Du tænker ringe om dig selv, min Gut, og det
synes jeg om; thi eu oprigtig Ajærlighed gjor altid
Mennesket ydenyg. Men det vil blive en strækkelig skuf
felse for din Mor.
— Hvorfor det? spurte Tom og flyttede sig lidt
urolig paa stolen. Jeg har da mindst et Dusin Gange
hørt hende sige, at hun liker Hanna Thrale.
— Aa ja, men paa Afstand, ikke som svigerdatter.
Du ved ligesaa godt som jeg, hvad hun har haabet paa.
— Ja, jeg ved, at hun engang onstede, jeg skulde
gifte mig med Arsula Meynell; men jeg har engang for
talt hende, at der kunde ikke være tale om det. Det gjor
mig meget ondt, hvis dette stal være en saadcm skuffelse
for hende, men en Mand maa have 3ov til selv at vcelge
sin Hustru. Du gjorde det, ikke sandt Far?
— Jo, og jeg har aldrig angret det. Dit Argument
er meget siaaende, Tom, og jeg tror ikke vi har Ret til her
at komme med alvorlige Indvendinger. Men det gjor
mig ondt, at det er gaat saa. Det ser ud som om vi
bare stal have skuffelser af vore Born. Horte du noget
om Joyce?
— Ikke meget, kun at hun var fornoiet og glad
tilmode. Hun var paa et Mode, saa jeg kunde ikke
træffe hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
