Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 26. Februar 1898 - Nelly: Til „Dameklubben” - L. B.: Om Skjønheden i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Dette er Gprindelsen, mine Damer. Jeg har gjen
nem dette presenteret mig selv. Vover De nu at optage
mig som korresponderende Medlem af Deres Dameklub?
Gm jeg slet ikke har Tlcrgtninge i Aristiania? Jo,
jeg har en Grand» Vnkel. <3n ualmindelig skarpsindig og
genial Herre, som hedder sfinks og skriver i „Aften»
posten". Dette kun for at sige, at jeg tilhører en god
Familie, som staar pan den rette !s>ide i Tamfundet. Gm
jeg har Artium? Nei, ikke engang Middelskoleeksamen.
Gm jeg siet ikke har studert? )o da! Jeg har studert
Menneskene, deres Hoder, Hjerter, skikke og pengepunge.
— Adskillige Vegetabilier som i poteter, Tomater, pum
kin. Mais og Havre og endnu adskillige andre har jeg
ogsaa studert, og hvis jeg kan servere en eller anden af
disse Retter for Dem, staar jeg til Tjeneste.
rof. Monrad siger, at „3>kjsnheden langtfra er
nogen ligegyldig Tilgift i Tilværelsen, men et
af dennes væsentlige Formaal".
Vg hvor skulde vi vel soge og sinde
3>kjonheden nærmere end i vort Hjem? det
sted, hvor vore Gine første Gang i übevidst
Nydelse skuede Guds herlige s>ol — og hvor i 3ivets
Aften de igjen skal lukkes Hjemmet — der, hvor
Ajcrrligheden ffulde raade, og hvor Gmhu og Ajærlighed,
sagtmodighed, ja — alle gode Egenstaber kunde samle
til en Helhedens Harmoni!
Ikke blot det ydre, det der tiltaler vort Gie, betegner
vel s>kjsnheden her i Civet ; men ligesom s>jæl og 3egeme
for vore jordiske Gine er uadstillelige fra hverandre, naar
de skal virke som en levende skabning, saa maa den indre
og ydre Tkjsnhed være nsie forbundet for at danne det
ideale Hjem — det Hjem,
Aan der vcl tænkes noget deiligere og mere styrkende
gjennem hele livets urolige og omstiftelige Forhold end
Fslelsen af „disse blinder, der dcemrer for at blaane"?
Regn og Taage magter aldrig helt at stjule dem! —
I Forstaaelsen af gemmet beror jo Vårnets Glæde —
Forstaaelsen i Hjemmet betinger Mennestets tykke! Jeg
kommer til at tænke paa et vers af Bjsrnson:
og ligeledes:
Crawfordswille pr. Chicago, III., Febr.
Vm Skjonheden i Hjemmet
„ — — hvor alle dine Tanker
kan lege frit som Vsrn paa Faders Fang,
hvor ei din Rsst vaa Hjertedsren banker,
for 5varet lyder i beslcegtet 5ang.
Lt Hjem er det, hvor dine Håar kan gråane,
og ingen merker, at du aeldes dog, —
hvor kjære Minder dcemrer for at blaane,
som Aasens Rygning blaaner bagom 5kog".
„Hvem ei har Kjærlighed i det smaa,
han kan ei Mcengdens, ei Minnets faa.
Hvem ei kan bygge sit eget Hus,
hvad stort han bygger, gaar og i Grus.
Med 5eir fra Mostoa til Rarthagena
han dor dog ensom vaa 5ankt Helena".
Af T. V.
Nelly.
URD
Vm det gode i Hjemmet er vist alle enige. Men
det fkjonne — — ? 5aa langt afveien er det
vel ikke; thi „alt godt er stjont" er jo en gammel
Tcetning.
Hvis Tkjsnheden kun laa i det ydre udseende, kunde
der kanste opstilles en Regel; men kan der vel det for
den crgte Hjemmets 5kjsnhed — den, der udspringer af
Hjertets Harmoni mellem Individerne, sagtmodighed og
Fordragelighed?
Goethe siger, at „Fuldkommenhed er Himlens Norm,
— fuldkommen Villen er Menneskets". Heri sindes
ledesnoren sterk og kraftig nok I
Men ak — hvor mange smaa og store 5tene er
iveien; hvilket Utal af Überegneligheder til Hinder for
vor Villen — —
Dersom alle var skabte i en Form, var det ingen
5ag; men det er vi jo ikke. Forskjellig Opfatning og
Tynsmaade, 5magsretning osv. og deraf følgende 5trid
eller urigtig Taushed, Misopfatning af Udtryk — ja,
Illiberalisme raader paa alle Aanter; hvor blir der da
af 5kjsnheden i Hjemmet?
Det er saa sandt, hvad der siges etsteds:
Ja — hver eneste Blomst! baade Markens vilde,
der af Naturen skjod frem i vort Hjerte, — og Drivhus
planten, der treenger den smmeste Aleie.
Gjennem det smaa sinder vi det store, — gjennem
Bagateller tilslut en Enhed. Med „Bagateller" mener
leg her alt, hvad et Hjem er sammensat af, baade for
det indre og det ydre syn.
Det er væsentligst dette sidste, mine Tanker her vil
dreie sig om. Thi jeg tror, at i Almindelighed afhcenger
vort personlige og indre Velvære for en meget vcesentlig
Del af de ydre Omstændigheder; — er der rent, pent og
lyst omkring os, hjælper det meget paa Tindet ; det afleder
triste Tanker og indvirker saa igjen paa vore Omgivelser;
det fremmer vor villen og viser tilbage til det for udtalte
om s>jælens og legemets s>amvirken — en stjøn sjæl i
et stjønt legeme!
Monrad fremsætter det s>porsmaal, om der vel egentlig
er nogen Norm for en almengjældende Regel for det
stjønne? Han siger, at enhver, der paastaar, at noget er
stjønt eller ustjønt, forudsætter — enten han er kjender
eller ei — uvilkaarlig, at det er et slags cestetist lovgiv
ning, et cestetist Bor (i lighed med det moralske), som
den enkeltes Dom maa underkaste sig, hvis den ikke stal
være uefterrettelig og robe „en siet s>mag". Men hvor
er disse love? Der mangler vistnok ikke paa Autori
teter, og af strevne Regler gives der snarere for mange!
Men en Ting er vis — at det er en Umulighed at over
bevise Folk om, at noget er pent eller stal være pent,
naar de ikke selv synes det. Den individuelle smag,
hvor den findes, maa respekteres. Men denne smag kan
opdrages og udvikles. se, det er Kulturens Opgave. —
Derfor er det ikke sagt, at „alle Mennesker i lige
hsi Grad er istand til at fatte det stjonne, der af mange
„Et enkelt Hjem bar saa tit et tand,
naar ud det sendte dets Frelser»Mcmd ;
og mange tusen af Hjem det var,
som Landet frelst ifra slaget bar.
Vg det, wm bcerer det gjennem Freden,
er Hjemmets pulsslag i Travelheden".
„Ei skjsnhed naaes som i Dans;
der brydsomt vei maa hugges —
selv Diamantens straaleglans
maa ud af Hylstret lukkes;
og vil du binde dig en Krans,
hver Vlomst dertil maa plukkes".
lVodenstedt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
