Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 5. Mars 1898 - Urd - Kvinden (Aforismer). II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Isor lykkelig? Ran man blive for lykkelig, og
kan Tykken ogsaa gjore en uduelig for Tivet? saaledes maa
man uvilkaarlig spørge, naar en af Alphonse Daudets
Biografer paastaar, at den store Novelist var for lykkelig
i sit ALgtestab, og at han derfor ikke blev den Mand
han kunde være blevet. s>tore Mænds hustruer er ofte
blevet bebreidet, fordi de har kunnet give sin Herre og
Husbond saa lidet, men hvordan skal det gaa de stakkars
skabninger, naar det er lige galt at de giver dem for
meget? „At hans 2Egtestab var lykkeligt", skriver den
ovennævnte Biograf, „derom var alle hans Venner enige;
men Zporsmaalet er, om denne Tykke tjente til at fremme
hans Aunsts høiere Interesser, eller om ikke disse paa en
heldigere Maade vilde være blevet ivaretaget, om han
havde levet som Ungkarl —— —" Et forunderligt
Resonnement! som om ikke Tykken, Ajårligheden stulde
være den Arast der mere end noget andet formaar at
lsfte og forædle Hjælene, klare synet og indgive nye
Impulser! Eller maaste ovenncevnte Biograf, der enddog
er en Avinde — skam at sige — vil paastaa, at der maa
en Zantivve til for at frembringe en 3okrates!
Gre Avinder, nei lad os sige fire Avinder stal i
disse Dage udove en scerlig Indflydelse vaa „den euro
pceiste Aonsert" — for at bruge et førslidt Udtryk. Den
første af disse Avinder er den danste Dronning, en af
disse politiske Begavelser, hvis Haand man aldrig ser,
men ofte foler. Hun korresponderer naturligvis med sine
Dotre i Rusland, Tystland og England, droster sammen
med dem de forskjellige Rigers Anliggender og viser dem
Veien deres Mænd eller Nonner bor gaa. Raadene falder
altid i god Jord, og mangt et Trcek paa det europceiste
Tchakbrcet stal i første Instans styldes den danste Dronning
og hendes Dotre.
On ny Slags Sprognndermsmng. Isorbauseude
Uesultater. M lære fremmede sprog ved Hjælp af Aorre
spondense, er noget som er ganske nyt for os her i Norge, men
som den allersidste Tid er blevet drevet efter en stor Maalestok
i Udlandet, scerlig ved engelske og franske skoler. Frem
gangsmaaden er folgende: Man sender en Fortegnelse
over Elevernes Navn og Adresse til den s>kole i et andet
Tand som man onster at sætte sig i Forbindelse med.
Kristiania 98.
URD
Man gjor derpaa et stjønsomt Udvalg, saaledes at Vorn
paa samme Alder og med omtrent samme Udvikling
kommer til at korrespondere, og saa begynder Aorrespon»
densen : En liden Oige i Aaris sender et engelst Brev
til sin Aorrespondent i Tondon, næste Uge faar hun et
franst tilbage. Ugen efter skriver hun tilbage paa franst
og retter sin engelste Venindes Brev, og næste Uge igjen
faar hun et Brev paa engelst fra Tondon, hvor hendes
engelste Brev er rettet.
En saadan Aorrespondense er naturligvis meget
morsom. Bornene deltager i den med megen Interesse,
og det bliver en ALressag at gjore Fremstridt. —
Der sindes ingen virkelig Tykke uden Avinden, men
der gives heller ingen Ulykke, uden at en Avinde har
noget med den at gjore. Aug. Vlanche.
Avinderne regjerer os; derfor bor vi gjore, hvad vi
kan, for at faa dem saa fuldkomne som muligt.
Sheridan.
Avinderne læser bedre i andres end i sine egne Hjerter.
Jean Paul.
Avinden kan ikke i nogetsomhelst være Manden lig.
Hendes Udvikling gaar i Retning af paa altid sinere og
mangfoldigere Maade at blive ham ulig. j)aa denne
Forstjellighed beror hendes Fortryllelse for Manden og
hendes egen Tykke.
Laura Marholm-Hansson.
Avinden ser dybt — Manden langt. Mandens
Hjerte er Verden — Avindens Verden er Hjertet.
Cl Grabbe.
Avinden tilgiver sin Mand alt, saalænge han giver
hende alt, hvad hun vil have. Men ved det mindste Af
slag, hvor megen Uret erindrer hun da ikke i et Gieblik!
Naar man vil overbevise en Avinde, maa man vende
sig til hendes Hjerte ikke til hendes Fornuft.
saphir.
Avinden elster i Virkeligheden kun en Gang.
Marie Corelli.
Avindens Tiv er Ajærligheo.
En Avinde uden Fromhed er en Blomst uden Duft.
L. Marlit.
Avinder har Falkeblik for Avindesvagheder.
Avinden.
(Aforismer).
11.
j)ontius vikner.
Schiller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
