Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 5. Mars 1898 - Johanne Vogt Lie: Paris — Kvindeeksistenser - S. V.: Har De set det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ei, idag kan der ikke være Tvil længer, vaaren
er i Anmarsch. 5kyerne driver afsted, varme
vinde fra Middelhavet jager al Aulde nord
over, og Holen stikker en i Ryggen. Gppe
paa Boulevard 5t. Germain stod der en blåa
Dis mellem de nsgne, sorte Trcekroner. vio
lerne duftede, man maatte kjobe dem idag, indaande den
rene Aroma, og Roserne fra Nizza struttede mod en af
Fylde og Varme i den friste Morgenstund. De gamle
Avisscelgerster, som i de taagede, dustvaade Dage krsb
sammen i sin Bod, tullede sig i sine tynde shawl, bret
ter idag Aviserne sammen med en Energi og Lystighed,
som Holen alene kan fremtvinge. Inde i Haverne spa
der man op rundt de hoie Rosentrcrr med fuld Tro paa,
at de kolde Dage er forbi efter Midten af Februar.
Gamle, noble Aavallerer bringer friste Violer hjem fra
sin Morgentur, og de unge Aiger sætter frcekke, vaiende
Fjcrr paa Hatten og Rose i Brystet, men Tiggeren ligger
som altid paa Ana» ved Airkemuren og byder Fillehatten
frem; idag maa han ha to s»ous, der kan ikke være Tale
om andet.
Dernede om Hjornet i den lille ensomme Gade stikker
man ind, skinnende Duge paa Marmorbordene, og
koladepigen bringer to stollende Aopper Buchard. Idag
er hun i sit fineste, nystrsgne Forklæde, ALrmerne har hun
smoget op, som havde hun en Trang til at strække Lem
merne i den lyse Vaar. Hvem bringer hende hver Morgen
den friste Buket paa Disken, som hun saa omhyggelig
duscher? Hun holder alt delikat og rent, og er man lidt
sent ude, faar man se, det er ikke saa lidet hun har at
gjore. Handeløbetjenten med silkehat, Mureren i sin hvide
Ajortel, studenten med den flade Flsilshue, unge Piger
fra Magasiner og Butiker i Kvarteret, alle stal de mellem
— have sin varme Frokost: suppe, Ajsd, Grsnt,
Ost eller Dessert, en halv Flaske vin og et stort Brod.
Man stulde tro, pariserluften var sterkt tærende; hvor
strubsultne er de ikke af Brodet ligger kun smulerne
tilbage. Man kommer til at tænke paa, at nu har de
fra den aarle Morgen slidt for de penge. Frokosten koster,
og saa ind igjen i sine Fcrngsler og forbruge al sin Ung
domskraft, forat Middagen Al. ? ikke stal være tarveligere.
Men arbeides maa der, stal alt staffes, pariseren og
Danserinden er fordringsfulde, flot klædt, god Mad og
fremfor alt en Aftenadspredelse. For alle disse Behov
stal der meget Trcrllearbeide til, og hvorledes stulde man
fordre, at alle disse Gjennemsnitsmennestcr stulde kunne
tænke sig at foretrække mer Frihed og mindre Vellevnet.
Men lad dem gaa i Trceoemollen, de som vil, dermed er
de berget for dette Livs Gphold. Gg Thokoladepigen
svcever mellem dem alle, en spog om fordelagtigt A3gte
stabstilbud glider af paa hendes glatte Ansigt med en
let Haan. Naar Alokken er otte om Aftenen er hun fri,
da kan man mode hende paa et af de smaa Teatre eller
kanste overst oppe i l’KsKtre s>anc2i3 for to Francs, hun
er klædt som den fineste Dame, hendes Hanster er pletfrie,
og i pausen glider hun henover de blankpolerte Gulve
med samme Fornemhed som Grevens Datter. Hvem
stulde gjætte, at denne Avinde med den stanke Figur og det
stive Ansigt i den aarle Morgenstund pudser Gvnen, Disten,
Vinduerne oppe i den lille Aneipe paa Boulevard st.
Germain?
Laris — Rvindeeksistenser.
Oaris, februar.
URD
(Chokoladen var udenerket, atter ud i sollyset, forbi
de løbende Avisscelgere ; der er ikke fier Toner igjen i
deres Bryst; som fra en gammel, brusten streng kommer
det: Voila voila
Daarlig klædte og altid lobende. Det er, som springer
de ud af sin egen Ham, ud af sine lasede sko. Men
herhjemme i Hotellets Tonciergebolig er Avinderne stille
siddende; aldrig, nei aldrig har jeg endnu truffet nogen
af Familien paa Gaden. Deres Længsler og Lyster ind
skrænker sig til Maaltiderne, og spiser de ikke Frokost, saa
spiser de Middag og omvendt. Man vil nsdig førstyrre
deres Madro, men naar det ene Maaltid saa at sige
strækker sig ind i det andet, maa man alligevel banke paa
Doren og bestedent, forekommende, smilende elskværdigt
spørge efter hosten.
De smaa stovter staar fremdeles udenfor min Na
boerstes Dor. Hun ligger altsaa endnu; eller kanste eier
hun lyseblaa Morgensto med svanedun, som hun tripper
om i. Hun synger, traller hele Dagen, den ene Vise efter
den anden — hun er vakker og har en flot Figur, men
det besynderlige er, at hun altid er alene, og at hun altid
synger, nynner i egne Tanker; hvem er hun, og hvad er
det for en sommerfugltilværelse, hun forer derinde i den
lyse salon? Har hun ingen Far, Mor eller sodstende,
er hun vokset op som den bugnende straalende Blomst,
der ikke hekymrer sig om, hvormed den stal klæde sig, —
ved ikke af den Dag imorgen? Hvem stror alt dette sol
stin i hendes sind, hvor gaar hun hen Alokken 2 i sin
graa s>paserdragt, er hun brav eller siet, flittig eller doven,
jeg ved ikke. Jeg ved bare, at hun eier et Livsens Hu
mor, som hun — kanhcende — byder frem til hvemsom
helst eller kanste ikke. Hvo ved?
(Forts.)
paa et Museum var jeg nylig saa heldig at faa se
folgende Ting, der hadde stor Interesse, da de jo meget
ofte omtales:
Lykkens Aaloscher.
Lykkens rullende Hjul.
gavens Tkjceg.
Den forbudne Frugt.
Tvistens A3ble.
Roden til alt ondt.
*) Gvenstaaende kunde sikkerlig give Ideen til lidt morsom Under
holdning i vore 3elstaber. De forskjellige Ting som Ker er
ncevnt, som s. Gks. en Ralosche, et ALble, en Tand osv., var
meget let at tilveiebringe, og Forevisningen af „Tvistens ALble",
„pavens 3kjceg", ja enddog „Amors pil" maatte unegtelig
have sin Interesse, ved Todtrcekning at fordele de forskjellige
Ting mellem Gjesterne, vilde maaste ogsaa være en god Ide.
Tidens Tand.
Tugtens Ris.
Maddins Lampe.
Amors Pil.
Lidt af den rode Traad, der gaar gjennem alt.
En Meter af Blodets Vcmnd.
Den Ert, prinsessen laa paa.
Det Lys, du ikke sætter under en Tkjceppe.
Den Klud, du ofte bor bære Næsen i. ,
Det Bæger, som bragtes til at flyde over.
S. v.
t?ar De set det?
9?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
