Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 12. Mars 1898 - e.: Marquisen af Dufferin og Ava (med Billeder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hamgig af nogen af de tidligere Foreninger har hun op
rettet det saakaldte „Grevinden af Dufferins Fond," hvis
første og vigtigste Gpgave det er specielt at skaffe Avin»
derne den fornødne Tcegehjælp, De Damer, som ansættes
med 3on af dette Fond, staar aldeles paa samme Trin
som Tcegerne i England og andre steder i den civiliserede
Verden; de har helliget sig til Tcegegjerningen; og de for
langer ikke af de indfødte, at de stal afsvcerge sin Religion.
De stakkels Avinder behsver Hjælp, legemlig Hjælp, og
først naar denne er rukket dem, kan man haabe at lsfte
og forædle dem ogsaa i andre Henseender. Men man
over intet f)res og opstiller ingen Regler for dem. 3ady
Dufferin tager det paa en førstandig Maade ligeoverfor
sine undergivne.
102
Det er saaledes 3ady Dufferin, som fra først af har
bragt de kvindelige Medicinere i Hjemlandet til at ofre
sig for sine uheldigere stillede Mostre i Indien.
Tiltrods for at der til at begynde med syntes at
frembyde sig uovervindelige VanMigheder, har dog in
gen Vel af 3ady D.’s Arbeide faaet et mere tilfreds
stillende Resultat end Ansættelsen af kvindelige 3ceger og
Fodselshjælpere i Indien. Den værste Vanskelighed at
overvinde var Aaste-
fordommene, den na
turlige Tilbageholden»
hed og Aarhundreders
nedarvede Anskuelser
om Privatlivets Hel
lighed, der syntes at ville
gjore det umuligt for de
indfødte kvindelige me
dicinske studerende at
faalndpasiHjemmene,
for ikke at tale om,
hvor vansteligt det til
at begynde med var
for de engelske at faa
fri ’og uhindret Ad
gang til Zenanerne,
Avindernesßum. Men
tiltrods for alle disse
Vanskeligheder „er der
nu," heder
det i en Aarsberetning, „255 Avinder, som studerer Me
dicin i de medicinste skoler, for at blive 3ceger, 83
sygepleierffer, lordemodre og Diakonisser," og sko
lernes Forstandere , og de med disse forbundne pensionaters
Bestyrerinder bevidner alle, at Llevernes Vpførsel og
Forhold i det hele og store taget „er upaaklagelig," og
at det stadig tiltagende Antal af Discipler langt over
treffer de dristigste Forventninger. De, der fortiden
studerer, tilhører de førskelligste Nationaliteter og Reli
gioner. Der sindes i skolerne Hinduer, Muhamedanere,
indfødte Aristne, lodinder, Europæere, persere, o. s. v.,
alle hjemmehørende i Indien. De, der gjerne vil studere,
men ikke har Raad til at bekoste sit Gvhold ved en
skole, faar stipendier, hvortil de fornødne Midler fra
forskjellige Aanter strommer ind til Fondet. Det hcrnder
ogsaa, at Venner af Gjerningen giver Medaljer og
Prisbelonninger, hvilke af de studerende skattes meget
hoit. For Tiden sindes der i Hospitaler for Avinder,
sygehuse og paa Apotheker, der mere eller mindre direkte
staar i Forbindelse med „Grevinden af Dufferins Fond,"
ansat kvindelige Tceger af første Grad, 56 Assistenter,
(2den Grad) og 52 Hospitalsasistenter, (3die Grad.
Trangen til kyndig medicinsk for Indiens
Uvinder er saa stor, ikke alene fordi de under sygdom
Victoria Zenana Hospitalet.
URV
ikke er tilladt at modtage Besog af INænd, men ogsaa
fordi de indfødte lordemsdre paa Grund af sin Ukyn
dighed behandler de stakkels Avinder med oprorende
Grusomhed. Man kan neppe tamte sig, hvor frygtelig
disse under Fodselen behandler patienterne, og der er ikke
Tvil om, at Tusinder af Borns og Avinders Liv
aarlig gaar tilgrunde, og at et langt storre Antal for
dommes til et Liv i Lidelse og sygdom paa Grund af
den Behandling, de faar, medens i ni af ti Tilfælde
Ajærlighed, Taalmodighed, friff Luft, Renlighed og Ro
vilde kunne gjore Underværker. Gmtrent overalt i Indien
benyttes nemlig usunde, trange, uluftede Værelser, en
TNamgde Tilskuere er tilstede ved et sygdomstilfælde, desuden
brænder der en Aulild, som just ikke bidrager til at forbedre
Luften, og Følgen af dette er meget ofte sygdom og Død.
har vi fra Lady 3.’s Dagbog et lidet Lkempel
paa, hvorledes Folket behandler sine spcedbørn: „Vi
traf heroppe i Fjeldet paa en eiendommelig 3>kik. Ved
Bredden af alle de smaa Elve saa vi en Alængde lave,
trange, straatcekkede skur, og da vi Horte, at disse havde
noget med 3>maabørn at gjore, og vi saa en hel Vel
Avinder komme gaaende med Born paa Armene, gik vi
ind for at undersoge, hvad dette var. Vi fandt da, at
Vandet lededes ind i
opfort. Ve spede smaa
lægges nu med Hove
det lige under disse
diminutive Vandfald,
— af hvad Grund kan
jeg ikke rigtig forståa.
Modrene siger, at det er
for at faa dem til at
sove, men det syntes mig
at være en besvcerlig,
tungvindt Gmvei at
bringe dem til Hvilepaa.
Imidlertid krsb jeg
ind i et af skurene for
at se, hvorledes dette
gik for sig. Enkelte
Msdre lcia flade paa
Gulvet og ammede Vornene, medens den kolde Vusch
flod ox>er dem; en fortalte mig, at hun ofte maatte
være der hele Dagen, andre mente, at det var nok med en
halv Time eller i det høieste en Time om Vågen. Endog
om Vinteren fortsættes denne Behandling, og da maa det
være pinlig koldt baade for Moder og Barn. Jeg undres,
om mine 3ceger i Tobet af næste Århundrede vil have naaet
til at udrydde denne barbariske Tklk."
Gm et Besog ien skole fortæller 3cedy 3.: Det var
et interessant syn; i Haven var der opreist en liden Tribune
for mig; vaa den ene Tide stod de hinduiske kristne Aiger fra
NormalTchool (mangeaf disse unge bliversenere 3cererinder);
de var alle klædte i hvidt, de celdste havde ogsaa Hvideslorpaa
Hovedet. Oaa den anden side af Tribunen stod Slever fra tre
disse var alle meget smaa og bar for detmeste de
indfødtes Vragt, kulsrte silkeskjerf og en INcengde smykker
Armbaand omHaandledog Ankler,Grenringe
Haaret var strsget glat tilbage og knyttet i en stor Anude, —
NaturensManglerbliverafhjulpetmedenangefarvedeVaand,
— enkelte havde ogsaa brogede Ret, andre igjen havde hele
Hovedet og Grene bedækket med gyldne prydelser; men 3ce»
rerne forbyder ofte Bornene at bcere saa mange smykker paa
skolen, da de ikke vil bcere Ansvaret for dem. (Horts.)
smaa Render, og ved
Mundingen af hver
Rende var et lidet skur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
