Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 12. Mars 1898 - Alvilde Prydz: Fra Fjeld og Sjø. I. Inde i Fjeldet - Fysiologi og Hygiene (med Billeder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Døden gav ham ingen Fred. Han driver om
her ved Nattetid. Derfor er Alofterne og de dybe Huler
fulde af 3kræk. Ingen, — hverken Gemse eller Mand,
Grn eller Grib vover sig ind der. Thi han gaar der
ved Nattetid. Det er ham der volder den vilde storm.
Den kommer helst efter Natten, der er saa stille, at han
kan ikke holde den ud. For at glemme sit Nag vcrkker
han alle Vindene til Vrede. Han tænker ikke vaa de
Mennester, der omkommer i Fjeldet og vaa 3joen.
Men om Dagen, naar kuften er lys, holder han
sig stille.
Da staar Fjeldet stort og blidt — og ser udover.
Gg solen gir det Guldkrone vaa. Thi Fyrste er
Pilatus, der han staar — en Fjeldenes Aonge! —
— — — ser du, se, hvor her er isende deiligt — koldt
og stort! — Du Menneske, jeg ser det vaa dig!
Det passer dig ikke — du gyser, og er bleg. Dine Gjne
ser intet længer! — Gak hjem i Fred til dine Tmaating!
Til din Handel og dit Ajobmandsstab!" — —
108
Gg han merkede hvor luften var fuld af hvide
Vinger — at nogen bar ham ned igjen til Mennesker
og solvarmt Tand!
m Fysiologi og Hygiene holdt Frk. Dr. Caroline
steen Gnsdag den 2den Mars i Universitetets
! fysiologiste Auditorium det første af den Rekke
Foredrag hun i de nærmest folgende Uger agter
at afholde.
Fysiologi og Hygiene, begyndte Foredrags
holdersten, var begge hver for sig saa omfattende, saa
selvstendige, at det næsten var en Blasfemi i 8 korte
Timer at førssge at tale derom; men hun vilde dog
saavidt muligt førssge paa denne korte Tid at dvele ved
de vigtigste og mest betydningsfulde Momenter.
Fysiologien var Videnffaben om de forskjellige Avs<
ytringer, som Aandedrettet, Blodomløbet, Udskillelsen af
forbrugte stoffe, Mustlernes og Nervernes Virksomhed,
Ernæringen osv.; Hygienen var Teren om alle disse
toves Indflydelse paa det praktiske 3iv, og det var Me
ningen her at give et kort Gverblik over disse to Ver
densriger. Foredragsholdersken vilde med en Gang fore
Tilhørerne op paa den hoieste Hside i disse Riger, flygtig
dvele ved hvad man passerer paa Veien derop, og derfra
igjen gjore streiftog til de forskjellige interessante „Egne".
Det var noget vi alle vidste, at om vi ikke sik til
strekkelig Nering, vilde vi do af sult, og dog var det
ikke nok at vi tog Nering til os. Maden kunde tygges,
svelges, gaa igjennem vort legeme og atter igjen forlade
det, uden at vi havde havt nogen Nytte af den. Det
var derfor om at gjore at ford oie Maden, d. v. s.
optage den i Blodet, og det var Vlodets Rapitel Fore»
draget denne første Aften skulde dreie sig om. Blodet
var nemlig den første Betingelse for legemets som for
Aandens Virksomhed, da det var Blodet som opbyggede
og gav Nering til alle legemets Grganer og erstattede
alle forbrugte stoffe. Anyttede man et Baand stramt
om en Finger eller om en Arm, vilde Blodet stivne og Ar
men lammes, d. v. s. den kunde ikke lamger bevege sig paa
vor Aommando; den var sat ud af sagaen, loste man
dette Baand, vilde Blodet atter stromme til, i modsat
Fysiologi og Hygiene.
URD
Blodlegemerne var to slags, de rode og de hvide
Blodlegemer. De rode Blodlegemer var set ovenfra
runde, set fra Tiden havde de en Fordybning i Midten.
De var lyse rsdgule af Farve, men Mcrngden gjorde,
at Totalindtrykket alligevel blev rodt. De fandtes hos
Avinderne i en Mcrngde af H’/2 Mill., hos Mændene i
i en Mcrngde af 5 Mill. i hver Blodsdraabe. Hvis man trak
alle de Blodlegemer der fandtes i et menneskeligt Legeme vaa
en snor (diametralt), vilde denne s>nor naa rundt 2Eq
vator en Gang, trak man dem stade vaa snoren, vilde
denne gaa rundt Jorden fem Gange. De farvelose le
gemer var ikke saa store som de andre; de havde før
stjellige Former, var af førstjellig storrelse og varierte
i Antal hos de forskjellige.
Naar man talte om Blegsot, saa var det egentlig
de rode Blodlegemer som havde Blegsot eller
(Mor betod gron; og Blegsoten var egentlig grsn. Da
det var Jernet som gav Blodet dets rode Farve, laa det
nær at drage den slutning, at man bare kunde tage
Jern; men det skulde man vatre meget førsigtig med, da
Jernet var vanskeligt at fordoie. Man behsvede ikke
andet Jern end det man fik ind med Fodemidlerne. <3n
sterkere Grad af Blegsot var Blodlegemernes
Antal kunde da komme ned til mindre end Million.
Denne Formindskelse af Blodlegemerne kunde være meget
skjebnesvanger, da Blodlegemerne havde den Funktion at
optage af Luften hvad vi behsvede, samt atter udstsde
den forbrugte Luft.
Lfter ved førstjellige Eksperimenter at have forevist
virkningerne af Blodets Beroring med Luft, vand osv.
sluttede Doktoren sit Foredrag med at forevise en Draabe
Blod set gjennem Forstorrelsesglas.
Fald vilde den Arm der for var rod og varm blive kold
og bleg; den var afskaaret fra den levende Organisme,
derfor vilde den do bort, torre, raadne. Hvert Grgan
maatte stadig fornyes og opbygges af i
Plodet; og her havde vi straks en hygienisk Lærescrtning.
Blodet maatte frit kunne stromme til overalt, og vi havde
ogsaa her et Hovedenoment for vor Alædesdragt : intet
Ttrammebaand, ingen Aorset, intet der trykker. Enddog
Gibsbandager havde kunnet volde übodelig skade, naar
de havde været lagt for haardt om det syge Lem.
Blodet bestod af en klar, ravgul Væske, Vlodvandet,
hvori der var oploft en god Del Trevlestof. I denne
Væste svsmmede nogen smaa Aorn eller Legemer, som
Doktoren derpaa fremstillede for os ved Hjcrlp af Lysbilleder.
Blodlegemer (forst. omtr. 500 Gange),
a. Rode Blodlegemer, d. R. 81. klumpede sammen som
ruller, c. Hvide Blodlegemer.
> Timdln’dHla’« sor stolen Hjemmet, I. W. Cappelens Forlag.
<> MZ
Ln Draabe Blod set i Mikroskop")
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
