Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 12. Mars 1898 - Op med Roserne! (med Titelvignet) - Gode Raad bør man altid høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et er allerede Våar i tuften, Holen begynder at
titte ind gjennem Vinduerne og fylde Værelserne
med 3ys og Farve, og potteplanterne retter
sine kuede Stilke og faar Aulor i de blege Blade.
Nu er det paa Tide at tænke paa Roserne
nede i Ajælderen. De har allerede begyndt at
sætte Gine, som man siger, ja enkelte endog fremdrevet
nogle matle Skud. stakkels —vi maa se at faa dem
op jo for jo heller. Men ikke ind i Vinduerne med det
samme; saa brat en Gvergang taaler de ikke, og først
skal de ogsaa gjore lidt Toilette, vaste, studse og pynte sig.
De staar der jo med forrige dommers mange og
lange Grene, hele smaa Trcrr er de, og det er mangen
gang — især for den begyndende Rosendyrker — næsten saart
at lade alle disse Grene og lovende Gine gaa under laksen.
Men Erfaring viser, at det ikke lønner sig at være human
i dette Stykke, men at der — for de fleste Rosers Vedkom
mende ialfald — skal skarp Beskjæring til, hvis man vil
have nogen Glæde af dem. Altsaa frem med Saksen,
som helst bor være en saakaldet Rosensaks — et meget
praktisk Instrument, der gjor sin Gjerning sikkert og let
og sparer vore k)cender for de Rifl og Stik, som er uund
gaaelige, hvis man bruger Aniv — og saa vcrk med alle
torre og svage Grene, selv om de er noksaa grsnne og
fulde af Gine. Aun en to, tre, sire kraftige grsnne Grene
maa spares, og disse ffjæres ned paa en tre a fire Gine
ved et glat Snit midt mellem to Gine. Remontant- og
Mosroserne samt trance« og kan man
dog lade beholde indtil 6 a 8 Gine. En Undtagelse
gjores med «Nai-soKa! hvis Grene kun maa af
knibes i Toppen en Smule. Ved de podede Roser maa
naturligvis alle Skud, som kommer nedenfor podestedet
og fra Roden, fjernes, medens de Skud, der sidder nærmest
ovenfor podestedet, omhyggelig maa bevares, idet disse
giver de fleste og smukkeste Vlomster. Ved de rodcegte
Roser er Rodskuddene de bedste. Ved Bestjcrringen bor
man ogsaa have for Gie, at Aronen faar en saa smuk
Form som muligt, uoget som ogsaa kan opnaaes ved
Bsining og Gpbinding af skuddene, eftersom de vokser til.
Efter Veffjcrringen er det raadeligst at tildcrkke snit
fladerne med podevoks i varm smeltet Tilstand, iscer hvis
man har skaaret Grenene stærkt ned.
Er man saa fcerdig med Saksen, saa lssner man
med en Aniv førsigtig, for ikke at ffade Rodderne, pottens
overste Jordlag, fjerner mulig Mug og Skimmel og paa
fylder lidt ny Jord. At omplante Roserne behover man
ikke, undtagen hvor Rodderne ganste har fyldt potten,
saa den bliver for trang, og man bor helst undgaa det i
det længste og heller hjælpe paa med Gjsdning. Derpaa
vandes potterne grundig igjennem med lunkent Vand
indtil dette flyder ud af Afiobshullet — de kan gjerne ogsaa
staa i Vand Natten over — hvorpaa man Dagen efter
vander med flydende Gjodning. En saadan tilberedes af
Del fersk Aogjodsel og 6 Dele vand, som under daglig
Gp med Roserne!
URD
Gmroren ber henstaa en sire a fem Dage, hvorvaa det
afsiles og’kan bruges, halvblandet med vand. man
ikke Anledning til at faa Gjødsel, kan man ogsaa med
god virkning bruge Guano, en toppet Theste til 5 Titer
kogende vand, som bruges, naar Ekstraktet er afkjolet.
Efter Gjsdningen vandes potterne atter igjennem
med rent lunkent vand og hensættes saa i et ikke for
varmt Værelse under et Bord eller paa et sted, hvor det
ikke er 50l eller meget lyst. Her kan de forblive staa
ende en 8 Dages Tid, indtil Ginene er kommet godt i Drift,
og først da flyttes de hen i vinduerne mod syd og Gst.
Hvis det er meget koldt, bor de om Natten flyttes vcek
og ikke staa bag nedrullede Gardiner, ligesom de kun i
ganske mildt veir bor staa i vinduet under luftningen.
Trcrk taaler de siet ikke. TNed koldt vand bor man ikke
vande — helst varmt — 20 a 25 "/« R., og forat Aronen
kan faa en jevn Form, bor man af og til vende potterne,
saa ikke den samme side altid vender mod lyset.
Frossen Jordbund optines let, naar den dcrkkes med et
tyndt tag ulcestet Kalk blandet med sne.
Mod Hoste er Taften af Ananas et udenerket Middel,
Mod Vrandsaar. Vplss dobbelt kulsort Natron eller i
Mangel heraf almindelig soda i vand — dygtig sterk maa Oplas,
ningen være — dyp en linnedklud i denne Opløsning, Icrg den paa
det skadede sted og hold den fugtig indtil al smerte er førsvundet.
Ver vil ingen Vlærer blive og smerten ret snart give sig.
Mod Hæshed. Man gurgler sig daglig med tynd Havresuppe.
— <3n ung Pige stulde fremsige et Vigt ved en Eksamensfest. Vig
tet var Icert og alt iorden, da bliver hun pludselig hces nogle Vage
for Festen. Nu var gode Raad dyre! Hun fir hore, at Havresuppe
skulde hjælpe, førsogte det og blev istand til at fremsige Vigtet. —
Ver siges oqsaa, at stemmen skal blive smuk og boielig ved dette
Middel.
Mod Rynker, vask først Ansigtet i varmt vand og gnid
det derpaa med en salve, der tillaves paa folgende Maade : ’/4 Liier
Hyldethe tilscrttes under stadig Vmroring Gram Vensintincture,
6 Vraaber Myrrha og T.ste Glycerins. Naae Huden atter er
blevet tor, masserer man de steder i Ansigtet hvor de stemme Ryn
ker har sat sig med Fingrene, idet man haardt, men langsomt
gnider den modsatte vei ad den Rynkerne har taget — vertikalt,
hvis Rynkerne er harisontale, og omvendt. Massagen maa fore
tages 5 Minuter ad Gangen.
Mod daarlig Lnft i sygeværelser stal en Votte friskt
vand, hvori en ske Terpentin, hscelpe. Alle usunde Vunster op
tages heri.
Middel mod rode og saareHcrnder. Ve amerikanste
Vamer af Middelklassen, der udforer storstedelen af sit huslige Ar
beide selv, benytter stadig Glycerin blandet med Citronsaft for at
holde sine Hcrnder blode og hvide. I en vortion Glycerin
Ore» krystes saften af en Citron; naar man har vasket Hænderne
om Aftenen, indgnides de med ovennawnte Vlanding.
Gode Raad
bor man altid hpre.
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
