Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 12. Mars 1898 - L. B.: Om Skjønheden i Hjemmet - Den nye Balkjole (med Billeder) - Om Løg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værd at eie, — og for det andet for at kunne anbringe
den „standsmæssig". Jeg for min Del bryder mig ikke
meget om at komme i Besiddelse af noget „antikt", det
være sig en Ttol, en Krukke, en Tkaal eller hvadsomhelst,
hvis jeg ikke kan anbringe den i passende Gmgivelser.
Et Ttykke antikt Tkulpturarbeide vilde for mig — om
jeg end kanske kunde beundre Gjenstanden for dens egen
Tkyld — gcmste tabe sin Tkjsnhed, naar den var anbragt
ved Tiden af andre mere moderne Tager — være som
„en Tpurv i Tranedans". —
Vi almindelige Mennesker har paa den anden Tide
fuld Ret til — og mange Gange ligesaa godt som Kunst
neren selv — at omgive os med og eie de smukkeste og
mest crgte Gjenstande, naar vi har Raad dertil, og —
glcrder os derover ! Men saa kommer igjen det, at iallefald
for mig vilde Nydelsen og Glcrden blive større, hvis jeg
kjendte Gjenstandens Historie, dens Oprindelse og historiste
Vcrrd. Vette bringer mig til at tænke paa noget, jeg har
læst, nemlig, at „hvis den naturlige Tilværelse selv havde
været tilstrækkelig til at give Tkjsnheden klar Aabenbarelse,
saa vilde Aunsten aldrig være opstaaet, — idet mindste
ikke spillet saa stor en Rolle, som den har gjort gjennem
hele Historien".
I denne Forbindelse vil jeg fremholde, hvad Jens
Thiis skriver i et af sine „Breve om Aunst" i Nordisk
Tidsskrift for om denne Tkat, hele Menneskehedens
fcrlles Eiendom, hvorigjennem næstefter Avssviren Guds
gnisten viser sig klarest for os — jeg mener den crdle,
fribaarne Aunst!
„I Gldtiden", siger han, „blev Aunsten først og
fremst anvendt til Religionens og Ttatens Forherligelse;
i Middelalderen udelukkende i Airkens Tjeneste; og kun
for at gaa Religionens 2Erinder overstred den de private
Hjems Tcerstel. Renaissancen sted Baandene over og lod
Aunsten holde sit Indtog i Tlot, Borg og Ttue — som
Aortrcrt, Genre og Candstab, der for hang sammen med
Helligmalerierne i Freskerne paa Airkevcrggen eller Andagts
billederne paa Alterbordene, men som nu brugtes som Oryd
for Vcrrelser, Mobler, Fade, Vaser etc.
3ige til slutningen af forrige Aarhundrede var en
hver Tamling af Aunst Udtryk for Eiermcmdens personlige
Tmag — mere eller mindre god. Tom Regel blev i gamle
Dage al Aunst arbeidet med Hjemmene eller en bestemt
og gjerne Aunstneren bekjendt offentlig lokalitet for Gie.
Deraf Harmoni og Enhed saavel i Billedværker som i
det hele Rums Virkning, der af os betegnes med Grdet
„Ttil". Men i 3sbet af dette sidste Aarhundrede har
denne Ttilsans desværre givet sig tilkjende som en rædsels
fuld Tmagens Depravation paa saaaodtsom alle Industriens
Gmraader — den merkantile Tvekulationivold, Jagen efter
Effekt osv. —
Mon Tcmsen for Annst og alt, hvad der er stjønt,
helt kan do ud i et Folk? (Forts.)
URD
jj egen er en plante, som har været
kjendt og siattet lige fra de celdste
Tider. Allerede omtaler
den, og HOS de gamle A3gyptere
ansaaes den for hellig. Dens egent
lige Hjem er Grienten, hvor den
er stærkt udbredt og forekommer i flere hundrede forskjellige
borter ligefra Alleasien indtil Thibet. Meget yndet af
alle de osterlandske Folk var det iscer Isderne, der nærede
en afgjort Forkjærlighed for den. Den i Tyrien og f)a
lcestina voksende Ehalotlog (3og fra Astalon), der som
bekjendt er den sineste og bedste af al Tog, kom med Rors
farerne til Europa, hvis sydlige og sstlige Folkeslag snart
lærte at sætte Aris paa den. Vgsaa mod Vest og Nord
udbredte den sig, og baade hoie og lave fandt Vehag i
den. I de høierestillede Alasser tabte dog smagen for
3og sig, og det blev anseet for meget simpelt at spise den,
men i de lavere 3ag vedblev den at være og er den Dag
idag et stærkt yndet Nærings» og Nydelsesmiddel. I Italien
og det sydlige Frankrige kan man se Gadegutterne spisende
raa 3sg, som man her spiser 2Ebler, og Grcekerne, Rus
serne og Tyrkerne er stærke Tsgspisere.
Det eiendommelige ved Togen er dens starpe 3ugt og
smag ; den indeholder en flygtig, svovlagtig Glje, der virker
stærkt iriterende paa Gine og Næse, pirrer Appetiten og
hjælper paa Fordoielsen. Nydt med Maade er den sund,
men har den Ulempe at selv en ganske ringe Nydelse af
den foraarsager et ildelugtende Aandedret. Denne virk
ning kan man dog neutralisere ved bagefter at tygge en
eller et Aar brændte Aaffebonner.
I gamle Dage anvendtes 3og meget som Tcegemiddel
— og som Tryllemiddel — og spiller endnu en fremtrædende
Rolle blandt vore Husraad. s>e her nogle Eksempler paa,
hvad den er god for:
Mod Forkjslelse stal det være et aldeles probat Middel at spise
raa eller stegt Rsdløg.
Friskt presset Løgsaft blandet med sin vegt i Levertran samt
5 Eggeblomme stal, naar man hermed indgnider Haarbunden, be
fordre Haarets vekst og rense Hovedbunden.
stegt 3sg stal ogsaa være udenerket at lægge paa Hævelser
fremkaldt ved ydre stsd.
At gnide sig med Løgsaft eller en frist overstaareu Løg, stal
stille reumatiste smerter og Læggekrampe.
Vgsaa mod søvnlsshed og nervss Uro kan man med god virk,
ning spise Løg.
Løgsaft snuset op i Næsen standser den stcrrkeste Næseblsdning.
I mange Tilfælde kan det være nok bare at lugte til Logen eller
lægge denne paa Nakken.
Løgsaft med 3ukker nydt i Chestevis er et stillende og lindrende
Middel i stærke Hosteanfald.
Vpstaaren Log, der i et Vogn har staaet paa (Ldikke, lcrgges
om Aftenen paa Ligterne og omvikles med en Uldklud, hvorefter
Tornen om Morgenen med Lethed lader sig fjerne.
Vgsaa mod Frost i Tcrrne anvendes dette Middel.
Flsiel kan renses ved at gnides med en overstaaren Løg. Det
samme kan forgyldte Rammer; i sidste Cilfcrlde opnaar man ogsaa
den Fordel, at Fluerne styr de paa denne rensede Rammer.
Frist overstaaren Log hensat i Soveværelserne holder Luften ren.
Disse Lksempler paa Løgens Anvendelighed kunne visselig før
steres, men de er nok til at vise. hvilke mangesidige Egenskaber den
besidder. Ven synes næsten at kunne gjøre „Vrcendevin og salt"
Rangen stridig som Universalmiddel.
Vm dens Anvendelse i Mad stal vi ikke tale ; som alle kraftigt
udprcegede Karakterer Kar den sine fanatiske Modstandere saavelsom
sine trofaste venner. Liker et Menneste ikke Løg, saa taaler det end ikke
synet af den, og liker det den, saa forhøier den for dette smagen paa
næsten al slags Mad og gouteres i saavel raa som kogt, stegt eller syltet
Tilstand.
Vm 3og.
111
selv sover ssdelig ind ved Bevidstheden om !^W/j
de Triumfer hun stal gjore vaa Vallet. MW
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
