Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 19. Mars 1898 - Annie S. Swan: Wyndhams Datter. En Historie fra vore Dage - 34. Hvad det koster - A.: Kvinder ind i Politiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagene gik tungt for Beboerne af Aolonien i West
minster Bridge Road efter at Joyce var reist. Der var
mange som savnede hende; for hun havde under TryktVt
af sine egne s>orger og Bekymringer vist sig hjælpsom og
kjærlig mod sine Vmgivelser og vundet deres Rjærlighed
og Hengivenhed. Allermest blev hun savnet af Bobbie
Dane. Han ventede og længtede stadig efter at hun skulde
komme tilbage; og der var noget hemmelighedsfuldt ved
den hele Affcere som foruroligede og trykkede ham. Philip
taalle ikke, at Bobbie talte om hende, og bare det var en
stor Arsvelse for Gutten. Dertil kom ogsaa, at han saa
at Broren led, og at han ffjsnte Joyce var skyld heri ;
men han holdt fast ved hende og kunde ikke et Gieblik
tvile paa at hun jo vilde komme tilbage.
En Eftermiddag som han laa og tællede Alinuterne,
til Ohiliv stulde komme hjem, bankede det paa Doren.
— Aom ind! raabte han glad, og der viste sig en
hsi, imponerende Herre i lang Frak med en fin Floshat
i Hacmden. Han havde saadant venligt Ansigt, at Bobbie
straks fslte sig tiltalt af ham
— Acmske De onster at træffe min Bror Philip?
spurte Gutten hoflig. Han er ikke hjemme; men han
kommer snart.
— Ja min Ven, det er din Bror jeg gjerne vil
træffe. Du heder Bobbie, ikke sandt? Jeg har hørt saa
meget om dig.
— Jo, jeg er Bobbie. Hvem er De? De minder
mig om nogen; men jeg ved ikke hvem —
— Jeg heder Wyndham.
— Aa, raabte Bobbie straalende, er De Joyces Far ?
Ja, jeg er Joyces Far.
— Jasaa, jeg troede De var ganffe anderledes —
streng og msrk.
— Troede du det, sagde Wyndham med et lidet smil,
og hvad mener du saa nu?
— Jeg tor ikke sige det, sagde Gutten stsieragtig.
sig mig, er De kommet for at fortælle Philip, at Joyce
nu kommer tilbage; aa, han er saa strækkelig bedrsvet.
De kan ikke tro hvor stille han er ; han kan sidde i timevis
uden at sige et Grd.
Alfred Wyndhams Ansigt msrknede. Følgerne af
Joyces Egenvilje blev kanffe alvorligere end de havde
drsmt om.
— Jeg er bange for, at hun i hvert Fald ikke kan
komme tilbage nu straks, sagde han, det var ham ikke
muligt at fortælle hele sandheden til den stakkars blege
Gut med de store, længtende Gine. Tror du din Bror
kommer snart? Jeg vilde meget gjerne tale med ham.
— Han skulde være her nu; men undertiden, naar
veiret er vakkert, gaar han ikke lige hjem fra Arbeidet.
Er det vakkert veir nu?
— Ja det er klart, og duften er deilig. Du kommer
vist ikke meget ud?
— Jeg er aldrig ude, svarte Bobbie. Jeg har ikke
været ude paa aldrig saa længe, ikke siden vi havde
Demonstrationsmode i Hyde Oark en ssndag Eftermiddag
Joyce var der ogsaa, — aa, der var deiligt!
lVyndham kjendte en Klump i Halsen. stakkars Gut,
som laa her alene hele Dagen!
— Du er en kjcek liden Fyr, som kan være saa til
freds. Mange vilde blive grcrtne, naar de ffulde ligge
saa alene. (Forts.)
3Hte Aapitel.
Hvad det koster.
URD
i er vel alle enige i, at Avinder i en saa vid
Udstrækning som muligt bor hjælpes og be
tjenes af Avinder, Mænd af Mcrnd. Dette er
HV ogsaa noget man i mange Retninger har for-
ssgt at praktisere, og vore 3ygepleierster, lorde
msdre, kvindelige 3ceger o. s. v. har tilfulde
godtgjort det heldige ved en saadan Ordning. Run inden
politiet mangler man endnu den Hjelp som kun Avin
der kan give Avinder. Man vilde finde det hoist upas»
sende at sette Mend som Oppassere ved den kvindelige
Afdeling paa Mangeløgaarden ; men man har ikke fundet
det upassende at overlade berusede Avinder, der ikke er
Herrer over sig selv, i Mendenes varetegt, ikke alene
medens de bliver fort igjennem Gaderne, thi her har det jo
lidet at betyde enten det er en Mand eller en Avinde
som holder dem under Armen, men ogsaa senere, naar
de stal visiteres, bringes iseng o. s. v. o. s. v. —
„I Udlandet der "harcelerer „sfinx" i „Aftenposten;"
vi haaber dog „sfinx" undskylder, naar vi her bruger
den førslidte Frase og siger: „) Udlandet er jo
disse Forhold paa mange steder afhjulpet; i England,
Skotland, N)ien, st. petersburg, Paris og Amerika er
Avinder ansat som Vagthavende ved Avindeafdelingerne,
og det har Gang paa Gang vist sig, at de Avinder som
ikke har villet boie sig for Mend, er blevet medgjørlige
og snille ved den milde, sosterlige Behandling deres „egne"
har kunnet give dem.
Her i Norge er det Norsk Avindesagsforening der i
dette som i mange andre stykker har stodt i Basunen
og bedt om Forandring og Hjelp. I indsendte
Foreningen en til politimesteren om Tilladelse
til at faa kvindelig Betjening ved Avindearresterne, en
Ansogning som politimesteren ikke fandt at kunne ind
vilge, da de dermed forbundne Udgifter vilde blive
uforholdsmæssig store, og der desuden var faa Avinder
som blev indsat i Fyldearresten — gjennemsnitlig 3 om
Dsgnet. statistiken viser imidlertid, at i Gjennemsnit 5
a 6 Avinder indsattes i Fyldearresten hver Nat. Avinde
sagsforeningen har atter taget s>agen op, og som man af
Aviserne vil have set, blev der paa et Mode i studenter
samfundets sal forrige Uge enstemmig vedtaget et Forstag
om at indsende et Andragende til Aomunestyret om Be
vilgning til kvindelige Funktionerer ved Arresterne eller
Arresten; thi N. A. F. havde nermest tenkt sig Over
dragelsen af en af Byens politistationer til Brug for
Avinder. subsidiert vilde dog N. A. F. anssge om
Ansettelse af kvindelig Vagt ved Hovedstationen og am
bulerende kvindelige Betjente ved de ovrige politistationer,
ved det ovenfor omtalte Mode, hvor Fru statsm.
Blehr, Frk. Tchjoldager og Frk. Ida Velhaven, varmt
ststtet af Hr. Direktsr Greve, med levende Farver skildrede
Behovet af en saadan Reform, viste det sig ogsaa tilfulde,
med hvilken almen sympati planen var omfattet — ikke
en Rost hevede sig imod, og da man til slutning op
fordrede dem der var for sagen til at reise sig, stod alle
op som en Uland og en Avinde. — — — —
De var maaste et Udtryk for manges Tanker de
Ord en Dame ved Modets Afslutning hviskede mig i Oret :
— Hvor stal vi faa Avinder fra? Et Forberedelses
kursus nede i Turnhallen vilde sikkerlig ikke vere afveien.
Og jeg vil svare som jeg svarte vedkommende Dame :
—vi har dem jo allerede fuldt ferdige dernede ; det er
bare at gaa og hente dem. — A.
Rvinder ind i politiet.
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
