Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 19. Mars 1898 - Fysiologi og Hygiene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Karoline Steens andet Foredrag i Uni-
versitetets fysiologiske Auditorium dreiede sig om
Vlodets Rredslsb. Doktoren havde sluttet
sit første Foredrag med at betone, at Blodets
Ttceringsvceste altid maatte være tilstede i Legemet.
heraf kunde vi slutte, at denne Itceringsvceste
maatte forbruges og atter igjen fornyes, stadig og jevnt
bevæge sig hen til alle Grganer, og her kom vi da straks
til Blodomløbet. Blodet maatte imidlertid have en hoved
station hvorfra det gik ud, og en saadan hovedstation
var Hjertet.
Det var dette hjerte og dette Blodomlsb vi denne
Aften skulde dvcele ved.
Lad os nu tænke os, begyndte Doktoren, at vi kan
folge et rsdt Blodlegeme paa dets Reise gjennem Legemet.
Vi gaar da ud fra hovedstationens venstre Del, det venstre
hjertekammer. Med stor Fart drager vi ind ien stor,
md Tunnel, Legemets store Oulsaare — Vi
passerer mange sidetunneller, og Væggene bliver trangere og
trangere; Væggene er elastiste og vider sig ud og trækker sig
sammen alt efter Tilgangen af Blod fra hjertet, men efter
som Tunnellen bliver trangere, bliver Væggene mindre
elastiske. Tilslut bliver Tunnellen saa trang, at blot et Blod
legeme ad Gangen kan trcenge sig igjennem, og nu er vi ved
haarrorene, der er saa sine, al de ikke kan sees med det
blotte Gie. Der sindes en uendelig Væv af haarror
spredt over hele det mennestelige Legeme; Valggene er her
tynde og gjennemsigtige, saaledcs at Blodet gjennem disse
Vægge kan paavirke det Grgan de kommet i Berorelse
med. Alle disse haarror samles atter igjen i større og
større Ror, men Væggene er nu slappe, ikke elastiste. Vi
har flere Blodaarer end Oulsaarer. Oulsaarer kaldes
alle Aarer som forer Blodet fra hjertet; Blodaarer alle
som forer Blodet til hjertet.
Vi fortsætter altsaa Reisen gjennem en af disse Blod
aarer og kommer saa tilbage til hjertets hsire Forkammer.
Fra hsire Forkammer drager vi gjennem dobbelte Flsidsre,
Alapperne, ind i høire hjertekammer, drager saa i god
Fart ind i Lungernes Oulsaare, der deler sig i to, som
forer til hver sin Lunge, forgrener sig videre og danner
Lungernes haarkarnet. Disse haarror har tynde gjennnem»
sigtige Vægge, som vi senere stal se er af stor Vigtighed,
haarrorene samler sig atter i større og større Aarer,
Lungernes Blodaarer, som fører Blodet tilbage til venstre
Forkammer, herfra kommer vi gjennem dobbelte Dore,
Alappernc, ind i venstre hjertekammer, og vi er saa
kommet tilbage til vort Udgangspunkt.
hjertet er afstorrelse som en knyttet haand; det er hcengt
op som i en dobbelt j)ose — hjerteposen. Alipper man hjerte
posen op, ser man at den indeholder en Del Væste. For
meget af denne Væste er Tegn paa sygelighed i hjertet.
Doktoren tog derpaa Hjertet af en spedkalv, star
Hjerteposen op og viste os det blanke lille Hjerte, som
hun troede var vel saa lidet son: et fint lidet Damehjerte.
Derpaa star hun det over i to Halvdele. Disse to Halv
dele, oplyste Doktoren, er fuldstændig adstildte fra hinanden,
og Blodet kan ikke komme fra den ene Del til den anden;
det var i Virkeligheden to Hjerter der var vokset sammen,
og hvoraf det ene var større end det andet. Hjertets
Vægge bestaar af Mustelkjsd, og da venstre Hjerte
presterer et større Arbeide, idet det er dette som slynger
Vlodet ud i hele Cegemet, mens Blodet fra hsire Halvdel
blot gaar til Tungerne, som er en meget kortere Vei,
bliver dette mere udviklet, Musklerne stærkere og Væggene
tykkere. Hver Halvdel bestaar af et Forkammer og et
Fysiologi og Hygiene.
URD
Hjertekammer; Forkamrene presterer mindre Arbeide, der
fordres derfor mindre Muskelstyrke og Væggene er tyndere.
Fra hvert af Forkamrene forer Dore, de saakaldte Alapper,
ind i Hjertekamrene. Disse Alapper kan kun aabnes ind
til Hjertekamrene; naar derfor en portion Blod, som er
kommet ind i Hjertekamrene, der moder Modstand og trykkes
tilbage, lukker Alapperne sig til, og om Blodet trykker
aldrig saa haardt paa, aabner de sig alligevel ikke, fordi
sine smaa scenetraade holder igjen, bukningen er saaledes
ganske hermetisk, dette forudsat, at Klapperne er sunde og
gode. Alapperne er trefliget i hsire og tofliget i venstre
Hjertehalvdel.
FraHjertekammei et og ud i Aorta er der ogsaa Alapper,
de saakaldte 3omme- eller Aoseklapper. Disse aabner sig
ogsaa bare ad en Vei, da der ogsaa her er scener som
holder dem fast.
Hjertet er en kraftig Mustelmastine, som setter
Blodet i Bevægelse. Naar det trækker sig sammen,
tommes det for Blod; naar det vider sig ud, fyldes det.
Forkamrene trækker sig sammen paa en Gang, ligeledes
begge Hjertekamrene. Dette ster i Takt, i Rytme, iet
bestemt Antal i Minutet. Det er dog ikke paa egen, men
paa Nervernes Aommando Hjertet udforer denne Be
vægelse, og Hovedstationen, hvorfra denne’ Aommando
udgaar, er den forlængede Marv — den sverste Del af
Rygmarven som hcenger sammen med Hjernen. saalænge
Hjertet er sundt, lystrer det Hovedstyrets Aommando.
Hvor stort Arbeide er det nu Hjertet udfører? 70
Gange i Minutet udslynger det 70 Gr. Blod, og hvis
dette Blod ikke msdte nogen Modstand, vilde det med en
Gang blive slynget to Meter ud i Aarerne; men eftersom
Aarerne bliver trange og Væggene stappe, moder det
Modstand, og naar det kommer saa langt som til Haar
rsrene, har det liden eller ingen Fart, og Blodet siver
langsomt fremover.
Hvorledes skal nu Blodet fra de yderste Tcm-og Finger
spidser komme titbage til Hjertet? Det maa have Hjælp,
og det faar det paa forskjellig Maade. Forst er der Alapper
i Blodaarerne som hindrer Blodet fra at komme tilbage,
dernæst trykkes Vlodet fremad af Musklerne, dels af
Muskler i Aarernes Vægge, dels af nærliggende Muskler
(hvis Blodet i legemets nedre Del flyder trcegt, kommer
det derfor af at Musklerne er stappe, og dette kan da
ophjælpes ved Massage), og endelig hjælpes det fremad
ved at der bliver bedre f)lads i Forkammeret, naar en
portion Blod gaar ind i Hjertekammeret.
Hvilken praktisk Nytte har vi nu af Aundstaben om
Hjertets Arbeide? Jo, man vil af dette forståa, at om
man stjærer Hul paa en Aulsaare f. Eks. ved Haandleddet
vil Blodet med Araft sprsite ud i Veiret, og vi maa da
skynde os at knytte noget haardt om Armen, men nærm
ere Hjertet; stjærer man derimod Hul paa en Blod
aare, maa man for at stanse Vlodet knytte noget om
Armen længre fra Hjertet, men stjærer man over en
Aare i Haarkarnettet, vil Blodet sive langsomt ud, og
Blsdningen snart stanse.
Blodtrykket viser hjertets Tilstand; dette Tryk forplanter sig som
en Vslge gjennem Aarerne til Haarkarrene, og her har vi hvad vi
kalder Pnlsen. Pulsaarerne ligger imidlertid saa langt inde i Legemet
og saa godt beskyttet, at man ikke mere end et par steder kan hende den
ne Vevægelse. ved Haandleddet ligger spolebenets Pulsaare saa nær
Overfladen at man med Lethed kan fole Vlodets Volgeslag. pulsen
viser os altsaa hvor ofte og hvor kraftig Hjertet slynger Vlodet ud i
Aarerne, og om dette ster regelmcrsfig, d. v. s,, om Hjertet er sundt og
arbeider godt.
Til slutning foreviste Doktoren d. s. k. Pulsskrift, ved Hjceip
af hvilken man kunde se, hvordan Hjertet arbejdede, om det arbeidede
normalt eller mindre normalt.
119
,^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
