Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 26. Mars 1898 - Kvinden og Hjemmet i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avinden og Hjemmet i Italien.
ydens Avinder og deres s>kjonhed er jo saa
mange Gange blevet beskrevet og besunget,
at det nu staar som en Ajendsgjerning, der
ikke kan modsiges, at vore sostre i syden
er aldeles henrivende. Vg dog vover jeg
at komme med et Aar Indvendinger.
Jovist er Trcekkene blode og sine, Vinene straalende
og Haaret af den deiligste sorte Farve; men der mangler
som oftest den Intelligence, for ikke at tale om Energi,
som kordens Folk er vant til at se hos sine Avinder,
og som bor sindes, hvis Tkjonheden stal være fuldt ud
tiltalende. Italienerindernes Gine er iscer straalende, og
med spillende liv og Aoketteri kiger den unge Oige paa
en; men Tankernes Rigdom mangler, og er Avinderne
kommet udover den første Ungdom, rober hendes Frem
træden kun Indolence og ligegyldighed, samtidig som
hun bliver meget fed og faar et temmelig tarveligt
Udseende. Hun har lidet eller intet lært og er ikke op
draget til at tænke for sig selv. som Barn ordnes alt
af Forældrene, og hun maa ikke komme udenfor Hjemmets
Vægge uden at være ledsaget af dem eller af en Tjener, og
som gift fortsattes dette liv, kun at det nu er Manden,
som tænker for hende, og uden hvis Følge hun helst ikke
tor vise sig paa Gaden, iallefald ikke gaaende. Ajsrer
hun, er det derimod noget andet, og en Dame af s>tand
viser sig aldrig tilfods. s>er man i Italien en Dame,
der spadserer alene, kan man næsten være sikker paa, at
hun er fra et andet land, som oftest da fra England eller
Amerika.
Italiens nuverende Regjering har oprettet mange
gode Folkeskoler; men disse er hovedsagelig for Gutterne,
og Digernes Undervisning lader meget tilbage at snste.
Tidt høiere staar den jo nu end for en 20—30 Aar siden,
da der ikke var andre 5koler end Alosterstolerne, hvor
Undervisningen kun indstrenkede sig til nogle Venner og
Helgenhistorier, og hvis Maal det var at holde Under
visningen paa et saa lavt Trin som muligt, saa Airkens
Magt over den uvidende Masse kunde vedligeholdes.
Derfor sinder man sjelden en Tjenestepige eller en celdre
Avinde, selv ofte af de bedrestillede, som kan lese.
Nu har Geistligheden paa Grund af Aonkurrancen
opgivet denne Metode, og de klerikale 5koler kappes med
Regjeringe/is om at tilvende sig Undervisningen for i sine
5>koler at oplere Børnene til den rette og Tro
paa havens Terdomme, mens Regjeringens snarere ind
poder sine Elever de modsatte Anstuelser.
gigerne af de høiere Alasser sendes endnu til Nonne
klostrene, hvor de, foruden de mest elementære Rundstaver,
undervises i Fransk, Musik og Haandarbeide. Af Historie
og Geografi leres lidet, kun det vigtigste om deres Fedre
land. De fleste ved kanske, at der er et Tand, som heder
Norge, men hvor de stal henlægge dette, aner de ikke, og
hvad der i det hele findes nordenfor Tystland, som for
dem nesten er verdens Gramse, staar meget uklart for
dem. De skandinaviske Tande slaaes ialmindelighed sam
men til et Island, hvor Isbjsrne og Mennesker gaar
om mellem hinanden. Vg dog er Italiens Fotk et saa
begavet og intelligent Folk. der straks forstaar og opfatter
alt, at det kun er Undervisningens 5kyld, nåar deres
Uvidenhed er saa stor.
Inden de høiere Alasser er Tilstanden naturligvis
bedre, serlig der hvor man har veret meget sammen med
URD
Uolendinger. Italienerne selv reiser meget sjelden, dertil
foler de sig altfor vel hjemme i det lille Italia.
De pigebørn, der sendes til Alostrene, bor ofte i
disse; i Byerne hentes de hver Morgen af Alostrenes
store Gmnibusvogne og bringes paa samme Maade hjem
om Eftermiddagen, for at Børnene stal undgaa Farerne paa
Gaderne. BørnenebliveriAlmindelighed saa glade iNonnerne
og Alosteret, hvor der i Modsætning til Hjemmene gjores
alt for at gjore Gpholdet tiltrækkende, at de nodig for»
lader dette, nåar de har naaet den voksne Alder. De er
ogsaa da saa ukjendte med Oververdenens Interesser og
Gleder, at de meget ofte tager kloret for stedse at kunne
blive i Alosteret og undgaa Verdens Fristelser, som Non
nerne fremstiller for dem i sin verste skikkelse.
Aommer den unge pige saa hjem, har Foreldrene
snart fundet en ALgtemand til hende; men selv spørges
hun lidet eller intet tilraads. Har hendes Hjerte allerede
valgt paa egen Haand, saa nytter hendes Indvendinger
lidet, hvis hun ikke griber til det i Italien ikke saa sjeldne
Middel at lade sig bortfore.
Manden leder nu hendes Tanker og Interesser, og
at fore dem i et høiere spor ligger ikke i hans Interesse;
thi hun kunde derved blive et mere tenkende og selvsten
digt Vesen, end han har Brug for. Hun er kun til for
hans Tyst, og lengere maa hun ikke gaa. Er den unge
Hustru af et blidt og fsieligt sind, som hun i Alminde
lighed er, gaar A3gtestabet som Regel udenerket, da ogsaa
Mendene med Undtagelse af en smule Heftighed af Na
turen er blode og elstverdige; men har hun selvstendige
Meninger, taber hun i hans Tanker al Avindelighed, og
et saadant Vesen kan han hverken forståa eller vurdere.
Manden besorger ofte selv storste Delen af Husets Forret
ninger, gjor Indkjøb og lignende, da hun ifølge skik og
Brug kun lidet kan vise sig paa Gaden. snart synker
derfor Aonen ned til kun at pleie sin Magelighed og sit
Toilette; thi det sidste førsommer ingen Italienerinde, hvor
fattig hun end er; iser ofrer hun megen Tid og Gmhu
paa at sette op sit Haar.
Alle Avinder hernede er derfor meget pyntede, naar
de viser sig paa promenaderne og i Aafeerne, men ogsaa
kun der; thi om Formiddagen i Hjemmet gaar de sed»
vanlig i et meget uordentligt Morgentoilet og kan ingen
modtage for spadserdragten er kommen paa. Derfor er
det heller ikke s>kik og Brug at modtage Vesog i sit Hjem;
man modes ved Eftermiddagspromenaden eller i Aafeerne.
Dog har de fornemme Damer sin Modtagelsesaften. s»er
man paa Gaden to Damer i samtale og tilfeldigvis
horer noget af denne, kan man vere aldeles vis paa, at
den kun dreier sig om Pynt, en ny Ajole eller en Hat
efter sidste Mode. Mendene derimod taler kun om penge,
»csntL lirs, milw lirs» er Parolen. I Rom, hvor Gm«
gangen med fremmede er livligere end de fleste andre steder,
er det bleven moderne at beundre Udlandets Damer, og
Giftermaal med disse er temmelig almindelige, da de unge
Italienere har lert at sette pris paa den Hygge, de for«
staar at sprede i Hjemmet. Iser gjelder dette amerikanske
Damer, men her spiller nok Dollaren ogsaa en stor Rolle,
og hvad dem selv angaar, bytter de gjerne sit Guld med
en principessa»Titel.
(Forts.)
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
