Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 26. Mars 1898 - † Zacharias Topelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
det staar til nede i Hjertet,
i Folkedybet. Men denne
sandhed udelukker ikke en
anden, den nemlig, at Dig
terne er et produkt af sin
Tid, sit Land, sit Folk, og
at man kun Hender et tands
Digtere, i den Grad man
Hender tandet selv. tan
det. Folket, er den Bag’
grund mod hvilken vi bedst
ser Digteren, bedst Hender
ham.
Saaledes ogsaa med
Zacharias Topelius. Aun
med det kjæmpende, friheds
elstende, mod Skjsnhed og
Selvstændighed stræbende
Folk, kun med Finlands
rige, betagende, vilde Natur
som Vaggrund ser man ham
fuldt og helt — og i det
rette Skjær! Naar Vinden
bøier de gamle Furutoppe
i Finlands Skoge, da er
han Harpen, Folkeharpen, ved hvis strenge den rsrer; naar
Finland lyser mod os med sine tusen Sjser, da lyder
der Toner af Vandets skvulp i Skaldens Tange, og
naar tandet graater i Nederlagets og Undertrykkelsens
Tider, da hulker det ogsaa i Digterens Aen.
Det er en haard Aamp Finland under det sidste
Aarhundrede har havt at udkjæmpe, en Aamp for
Frihed, for Selvstændighed, en Aamp for Menneske
rettigheder. Gg hvad der i denne Tid dybest har rort
sig i Folkets Sjcrl, det har givet Gjenklang i skaldens
Digt i Toner saa vemodige, saa blode, saa rige som de
kun kan lyde fra Zacharias Topelius’ tyre.
Det sinste Folks Taalmodighed under Ulykken, Ihær
dighed under Arbeidet og varme Ajærlighed til sit stjonne,
men fattige Fædreland blev under denne Aamp sat paa
en haard Arove. Men Topelius troede paa sit Folk, og
han troede paa poesiens Magt til at rense og lsfte
Sindene. Derfor veg han heller aldrig tilbage.
Han lod sig ikke paavirke af partier eller Anstuelser;
hele det sinste Folks Hjerte bankede i hans Digtning —
an har sagt,
at Digterne er
Tidens store
Ouls, der vi
ser hvordan
Zacharias Topelius.
URD
1-
sit tands Historie i sin Her er det F in»
land som graater og ler ; F inl a nd som synger sine vemodige
Sange, Finland som kjæmper for Sandhed og for Frihed.
Zacharias Topelius var af en dybt religios Natur.
Aristendommens store Sandheder var den Grundvold
hvorpaa han byggede, og den Arast som han alene troede
kunde reise Folkene, adle dem og gjore dem stikket for
tivets Strid. Topelius har derfor heller ikke blot været
Digter; det sinste Folks aandelige Udvikling har altid
ligget ham paa Hjerte, og han har været en Folkelærer
i dette Grds dybeste og stjonneste Betydning.
For vel to Maaneder siden var Zacharias Topelius’
Navn paa alles tceber — Finlands store Digter, Skalden
i de tusen Sjoers tand, havde fyldt sine otti Aar. Nu
taler man atter om ham, ikke saa hoit maaske, ikke med
samme Jubel i Tonefaldet; Stemmen er mere scenket,
Grdene falder mere sparsomt — den gamle Sanger er
død! Dagen var lang; men den var rig paa Daad og
paa seierrigt Virke. Morgenen havde været rig og stjøn,
Middagen varm, og Aftenen kom med Stilhed og Ro
og med svalende Skygge.
Han elskede Fred; han har faat Fred!
han varNaturens ogHjertets
Skald. Hvor staar ikke hans
Hjerte varmt, naar han
skriver om sin Mor’:
finn3 en KarleK, 30in
3tar otoranclracl i alta oclen,
30IN lik Oucl3 6NZ6I 033
c»en intet forclrar, men allt
?aa clenna jorden tinn3
dancl ar 3jeltvi3kt, 30in
clen Kv33, 50M branner pa
6en nul6a famn, 30m en
cien 3pa6a arm, 30ln 033
vor da3ta van nar en lon
en mocler en3amt dar clet
Gg hvor maler han ikke
njertat din6er:
bructen3 Kin6er,
3V3ter racker,
darnet 3traeKer;
intil cwcken
ofvervakar,
for3akar ?
encla3t en i
3iZ ciromt,
td’rFwlnt.
allen.
G
HK»-’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
