Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 26. Mars 1898 - S—n: En famille - M. H.: „Hjemmenes Vel”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mens vi med Tantaluskvaler tænkte paa Aarterne derinde,
paa pensionens rigelige cline-r. Madame udspurgteos
om mangt og meget — iscer voldte vor Etsistens paa
egenhaand i Verdensstaden hende meget Hovedbrud, ja,
vi sank ned til de Tvivlsommes Sfcere, da vi havde
berettet om en Aften alene i IlieZ.tr6 Hun
trak begge Gienbryn i Veiret, Ansigtet sik et isnende
Udtryk, fom ingen varmende Nektar kunde smelte. Jeg
begyndte paa den traditionelle Forsvarstale, som har
været holdt af mangen norst Dame ved lignende Anled
ninger. „De, Frue, som har været i vort Tand, maa da
forståa os bedre end — —." Dette Arguments Vegt
blev aldeles tilintetgjort ved Monsieurs pludselige og over»
rastende Afbrydelse. Han havde hele Tiden set ud, som
han memorerte, stirrede ret frem for sig med et halvt
begeistret Udtryk,nikkede saa bifaldendetil sinegenialeIndfald.
Nu kom del Straalende siger han, henholdsvis til
Mally og mig: „Du er en artig Au, du er et gammalt
Naut." Da kjendte jeg en uimodstaaelig Tatterbslge
drive ind over mig, jeg 10, saa stolen rystede, Taarerne
trillede. ZranclL clams derimod blev angrebet af en
mere dannet indvendig Alukken, som dog farvede hendes
Ainder rsde som Ajolen og satte hende ude af Stand til
at faa Munden op. Tilslut opgav hun 2Evret og lagde sit
sortlokkede Hoved paa Bordet, saa Tallerkenen dansede,
— Madame saa ud, som hun stulde falde «H stolen af
Indignation. Endelig fikjeg Talens Brug. voila
cIL3 LxprL33ionL trs3 familisre3». »Du jargon norvyZisn,»
supplerte Madame og mindedes med Rorelse sine Venner
Skydsgutterne, som med saadant Held havde taget sig af
hendes ALgtehalvdels Sprogkundstaber. V, Norge, hvad
Fryd for dine Fjorde, at de smukkeste Sprogets Blomster
blir strsd for alle Vinde, kommer helt ned til Frankrige,
hvor de blir presset som et dyrebart Minde om det Tand
og det Folk, de stammer fra.
Taffelet hcevedes, og vi blev vist ind i Talonen, et
aflangt, koldt, utriveligt Værelse, msbleret langs Væggerne
— og yderst paa en Aonsol en svagt skinnende Tampe,
hvis Skjær ikke naadde os ien msrk Sofakrog. Vi
famlede i vore fortumlede Hjerner efter Thema — endel
opsparte Hilsner fra vore Aaarorende satte Madame paa
Glid igjen. „sig mig — Deres Bror, er det en dygtig ung
Mand? Er det ikke saa, at Deres yngste Søster er
hemmelig forlovet? Hvordan er det — er egentlig Deres
celdste ssster lykkelig i sit A3gtestab?" Mally svarte
forbindtlig «Oui, NaclamG,» eller «non, Ivlaclams,» mens jeg
kremtede forpint. „Jeg har en eneste Datter; hun er
gift med en Enkemand, — desvcerre med Born af første
Mgtestab. Men — han var smuk og rig," tilfoiede
hun undskyldende.
128
saa drsftede vi A3gtestabet i sin abstrakte Alminde
lighed — dog sik vi nogle smaa Vink om, at vi snart
ikke burde vente lamgere — „stjont jeg var saamen 26,
da mit Hjerte begyndte at slaa for Jean." Bemeldte
Jean gik op og ned paa Gulvet og „memorerte" for
modentlig. Der floi bange Anelser gjennem mig, da han
stansede op foran Mally: „Svista mi" — Himmelen
va:re lovet, at Morkel dækkede mit andet latteranfald.
Derpaa trak han op Uhret — „Alokka er mange, den
er halvti" — hvilket formodentlig skulde bety, at vi burde
tænke paa Refrainen. Saa forklarte han os, at den sidste
Vmnibus gik paa den Tid, saa de vilde ikke opholde os
længere, hvad vi var dem meget taknemmelige for. Han
ledsagede os med den ominose Tygt, og saa sad vi og
ventede en halv Time i Omnibussen, for den gik. Vi
vilde frosset umaadelig, hvis vi ikke havde leet endda
umaadeligere. Austen saa smilende paa denne glade Ung
dom, som havde været ude og moret sig i hans kjære Forstad.
URD
„Du, Mally, hvorfor tror du, de havde inviteret
det kunde da vel ikke være som Reklame? Det var saa
rart med alle de Vinkarterne." „Nei, da havde de vel
presenteret os nogle grover ved Bordet. Det var snarere
for at opfriste «Is jarZon norvsgisn,» mente Mally, og.
dermed stranglede „det gamle Naut" og „den artige Au"
alig,3 Zrancls ciame» indover til den deilige Stad,
som tydeligvis havde bedre Glæder at by os end Mid
dage en famille. 3—n.
lie Husmodre vil sikkert glæde sig over, at en
ny Forening, der bcerer Navnet „hjem
menes Vel", i disse Dage er stiftet her i
Aristiania. Gg de bor ikke bare snske den
al mulig Tykke og Trivsel, men ogsaa slutte
sig til den, vække Interesse for 5agen og
faa mange, mange, baade INcend og Avinder i alle
stillinger og samfundsklasser, med i Foreningen. For
det er en samfundsfag, det gjælder.
Hjemmet stulde jo være det bedste 5ted paa Jorden
for os, en solbeskinnet f)let, hvor Tykke, Fred og Harmoni
herster. TNen for at Hjemmet fkal blive dette gode 5ted,
udkrceves et tungt Arbeide af ofte skrsbelige Arcefter, saa
det hcender, at det gaar paa Helbreden los.
At kunne lette dette Arbeide, er vel alles Guste.
Vi vil gjerne have sunde, hensigtsmæssigt indrettede Huse,
stinke, vel uddannede Tjenestefolk. Vi snster al over»
dreven selskabelighed indstrcenket til rimelige Grænser, vi
længes efter billige Indkjob og renlig Behandling af vore
levnetsmidler. Alt dette er noget, som „Hjemmenes Vel"
har sat paa sit program, og med dette Maal vil den
arbeide ved Hjælp af Moder, Foredrag, Gprettelse af
Fagstoler og Veiledningskontorer m. m., efterhvert som
5agen udvikler sig.
Nåar vore Arkitekter og Bygherrer indretter Boli
gerne efter alle sundhedens og Bekvemmelighedens Regler,
med lyse, luftige Ajokkener indrettede til
Aogning med Gas, Bryggerhuse med amerikanske Vastekar;
nåar vi faar Heiseindretninger for Vastetoi og Brcende,
og elektrist lys — „da vil Husleien
blive ustyrtelig dyr," indvendes der — hertil svarer vi: „da
kan man hjælpe sig med meget mindre Tjenerhjælp, og
det er en stor Besparelse. Naar Tyendeforholdet ordnes
ved faste Regler for Tjeneres og Herstabs gjensidige
Rettigheder og pligter, nåar lose Attester, deri indbefattet
diverse Forfalstninger og Afskrifter, blir en saga
og skudsmaalsboger indfores, da glæd eder, Husmsdre!
Gg endelig, naar den overdrevne selskabelighed for
enkles, naar vi slipper at fordyre vore Indkjob ved at
lade Varerne gaa igjennem tre til sire andre Hænder,
inden vi faar dem, naar vore levnetsmidler behandles
renligt og godt, da oprinder en herlig Tid.
Gg det stulde undre mig, om ikke mange stappe,,
trcette eller nervost anstrcengte Avinder, hvem det paa
hviler at holde Husmastineriet i Gang, da fik et andet
af Tilfredshed og Glæde.
Indbydelse og program for Foreningen er sandsyn
ligvis allerede, naar disse linier offentliggjores,nedlagt iBog
laderne, saa det staar enhver frit for at gjore sig bekjendt
med statuterne og tegne sig som Medlem. Aontingenten
er Ar. 2.00 — to Ar., — som paa denne Maade vil.
blive godt anvendte. m. H.
„Hjemmenes Vel".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
