- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
143

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 9. April 1898 - Johanne Vogt Lie: Pariserindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fter lyse, stinnende Dage i Februar — Hpircean sprat,
og Trcrrne knoppedes, stærene stvatrede, og Fug
lene lagde 2Eg saa rent for tidlig, og iluxembourg
havens Gange gik den gamle scerling og lokkede
spurvene tilsig, de satte sig paa og spiste
graadigt hans Aorn, vaaren listede sig ind paa en
og gjorde 3indet mygt og vemodigt, som naar Hyrenerne
blomstrer i Mai — efter lyse, stinnende Februardage bryggede
Marts op et meningslsst veir med Regn og s>nesiller, tunge
s>kyer og kolde Gufs fra Nord. Vg om pludselig Maanen
en Nattestund brod frem og lyste over snehvide Taarn og
det kun for et Gieblik, — forrevne og vilde
skyer for afsted som midtvinters hjemme i Norge og
spaaede kolde, triste Dage.
Triste, graa Dage. Gmnibuserne vcelter tunge og
belastede gjennem louvreportene, det hviner i Tlotsgaar
den, og over seinebroerne stryger en bidende sno. Droste»
luskerne hytter sig vel i sine Rapper og liker veiret, en
god Frokost og et 3>lag Aort med vertinden i Aneipen
blir der kanske alligevel Tid til, — Pengene flyder ind,
og Drikkeskillingen betales rundere end i Godveir. pari
serne tager Tapuchonen over Hodet, og pariserinderne
holder Ajolen over Armen og gaar freidigt afsted i det
fiffige s>ilkestjsrt, de smaa s>ko, under en solid paraply.
Men saa alle disse, der hverken eier paraply eller Tilke
stjsrt? Naar man ved, hvilken livsenergi, hvilken strceb
sonihed og Arbeidsdygtighed, der maa Icrgges for Dagen
for at opnaa paraply og silkestjsrt, førstaar nmn bare
ikke, at der ikke yrer paa Gader og Htræder af elendige,
halvnsgne Mennesker. Tænke sig den underlige skjcebne :
man blir sat ind i en verden, hvor man modes med de
Ord: „Tag Alæder og sko paa dig, eller du fryser
ihjel, spis, drik, du blir ellers et vrag!" skulde man
kunne forlange, at alle disse stakkels Mennesker straks stal
opfatte situationens Alvor og tage Glidet paa Ryggen,
komme paa det rette spor, kjæmpe og arbeide Dagen
lang, indtil baade paraply og silkestjsrt er anskaffet, og
man udtrcettet og gammel kan sætte sig ned og nyde sin
Elegance? Arbeidet er en velsignelse, lyder det, den,
som ikke vil arbeide, stal heller ikke cede, — men naar
man nu fodes trcrt, muskelsvag, hjernetom, naar man
har sultne Generationer bag sig, saa man ikke faar livs
kraften og livssaften i vuggegave, da nytter det lidet at
snakke Moral. Eller hvem er disse Mænd af übestem
melig Alder, som man træffer overalt her i paris, for
pjuskede, magre, svagelige, de tigger ikke, de bare klem
mer sig op til Murene, staar stille, hutrende, krogede, übe
vægelige, som var de lammet paa livsnerven i Fodselen?
snefillerne duskede en ind i Ansigtet. Jeg fer dem
disse vaade, forfrosne, knoklede skikkelser af lurvede Fyre,
der i Frosten og Uveiret tyr ind gjennem louvres aabne
Dore; forbi Guide og Dsrvogter, forbi alle isnende kolde
Marmorstatuer med afhugne Arme og Ben, forbi stive,
crgyptiste Figurer og opad de brede, hvide Trapper, der
forer til varme slotssale; Arondiamanterne i den pragt
fuldeste af alle Haller i vor verden gaar den Mede, ryn-
*) Paa Forespsrsel kan oplyses, at „Paris — Rvinoeeksistenser"
var af samme Forfatter. Red.
f)ariserindtryk^)
Af Johanne vogt Lie.
Paris. — Marts.
URD
kede førsultne forbi. Betjenten kaster et haanende
Blik til ham; det er ind til de lange, vel opvarmede
Malerisale, han stiler, der ved han, at en floilsblsd Bcenk
venter ham, der er det, Varmen stiger op ad de sprink
lede, sorte Firkanter i Gulvet.
Ikke straks robe sig, først betragte Billederne med
samme Interesse som den engelske lady, kikke paa Aopi«
erne, indtil al Mistanke om saa lave Hensigter som at
stjæle Varme fra slottet er svundne.
Netop foran Mantegnas bersmte Aorsfæstelses
billede, — dette Billede, der faar en til at gyse gjennem
alle Fibre ved den Aulde, der slaar ud fra Uhyggens
nsgne Lftermiddagshimmel sollss og farvelos, en graa
bleg Himmel, mod hvilken Aorsene spriker, — netop foran
det Billede, der fryser sjælen til Is, sindes et af disse
velsignede Varmehuller, ligegyldig slentrer han derhen,
og de velgjørende Varmestraaler pustes opigjennem de
Ruiner af Benklær, der endnu dukker over Adam i ham.
Man faar lade som ingenting, hans trutte Gine
stirrer stig blinde paa Billedet, som stulde han strive lon
gere Afhandlinger derom, — og imens damper det vaade
Tsi, de tynde s>aaler ffrumper sammen, det er, som tsr
res stykke for stykke, Dampen stiger op og kaster en
Taage over det slidte Blik, — langt borte ser han, hvor
ledes man spiller Terninger om Thristi Ajortel ved Aor
sets Fod, og opad den steile Vei til Jerusalem vandrer
Menneskene i den golde Eftermiddag hver til sin Dont,
hver i sine selviste Tanker, mens den Retfærdige lider
Døden — men snart svinder det hele hen i en svag Dis,
han kjender lugten fra de vaade Alur, Gienlaagene
scenker sig blsdt igjen, Hodet dukker. Han drommer om
varme sommerdage, om Grusbakker og Fluers summen,
501, 50l i Ryggen, saa det svider, — Dorvogteren gaar
forbi. Ginene spiles atter op og stirrer lige ind i Rover
nes forvredne smertens Truk; der griner ham lidelse og
Aval imode, han kjender Frysningen gjennem Aroppen.
Bedst at snige sig herfra itide og ind i de mindre sale,
hvor man upaaagtet kan synke ned paa den rode Flsils
bunk. Naar Alokken er H, ved han, at Herligheden er
tilende, da stal de torre laser og de tynde saaler ud for
Veiret igjen.
Det er, som skyerne truer med aldrig mer at lette.
Men Airken er aaben i de katholste lande; koldt staar
det fra stengulvet, fra s>silerne og de klamme Mure,
men saa kan han til Gjengjuld her med Himlens salige
samvittighed krybe sammen i en stummel Arog og sovne
hen, ganste uforstyrret lade lemmerne hvile og i Tan
kerne spise de lukreste Retter, vellugtende Retter indenfor
de store Ruder, gjennem hvilke han saa mangen Gang
betragtede Mennestene i de benaadede Gieblikke, da listige
3ager bydes en med s>krab og Buk. Airketjeneren vuk
ker ham brutalt, og ud hinker han sammen med en Flok
havarerede Mennesteborn, og Airkedsren slaaes igjen efter
dem. lamgere kan jeg ikke folge ham, — af egoististe
Grunde, jeg har en Tifrancer, jeg tunker at fordoble oppe
i Jeg trøster mig selv i min varme Om
sorg for stakkelen, at der sindes Ratteasyler, hvor gode,
uegoististe Mennesker har en seng med en s>traamaorats
at byde de svage s>kud as livstruet, der vildrer om langs
Heinens blusende Aaier.
(Forts.)
N
143

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free