Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 9. April 1898 - Et Opraab - Emil Selmer: Kun de, der er den værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
hinanden. Udenlandske Tidsskrifter har med megen In
teresse behandlet Sagen i sine Spalter, og engelste og
franske skoler stal kunne opvise glimrende Resultater af
denne Aorrespondence.
Da vi første Gang lceste herom, slog den Tanke os
straks, at det maatte kunne være noget for os; men, som
saa mangen anden „god" Tanke, der ingen Næring faar,
døde den snart hen. Da kom imidlertid en vakker Dag
Redaktsren af Idun, vort svenste Søsterblad, og Aam
raten hid til Hovedstaden. Hans Reise gjaldt Urd,
og blandt andre Forslag han havde at gjore, var ogsaa
det, at faa istand en Aorrespondence mellem den norske
og den svenste Ungdom. Iduns Redaktsr havde længe
havt dette i Tanke, interessert som han var i den livlige
Aorrespondence mellem engelste og franste Skoler, da et
Vrev fra en svensk skolegut pludselig kom og gav denne
Tanke Tiv og Form. Dette Brev indeholdt nemlig et
inderligt Gnste om at komme i nærmere Bersring med
den norske Ungdom og lære den at kjende, og efter i
varme Grdelag at have udtalt sig herom fortsætter Brev
skriveren med at foreslaa, at en Aorrespondence aabnes
mellem de to Tandes Ungdom. — „I Sommerferierne
kunde man saa maaste trcrffe sammen, skriver han, og Fod
ture og Udflugter foretages. Naar disse ynglinger saa
vokser op og bliver modne Mænd, har de trofaste Ven
ner i Broderlandet, og vilde det da ikke ogsaa være
ganske naturlig, at de elstede sine Venners Fædreland?
Vg Avinderne, som i Ungdommen rodenende har betroet
hverandre sine dyrebareste Hemmeligheder, stulde ikke de
indpode sine Born at den skandinaviske
Halvss Indbyggere inderlig stulde elste hverandre?"
Nu dette var virkelig en vakker Tanke, og naar
vi her henvender os til den norske Ungdom med Op
fordring til at deltage i en saadan Aorrespondence, er
det i det Haab at rigtig mange af vore norste Smaapi
ger og Smaagutter vil rcrkke den lille svenste Gut, og
mange, mange svenste Gutter og piger med ham, Haan
den, og aabne en Aorrespondence, der sikkerlig vil blive
baade til Nytte og Hygge for begge farter.
samtidig med dette Gpraab staar et lignende i det
svenste Blad Aamraten, og eftersom de af den norste
Ungdom der snster at deltage i denne Aorrespondence,
melder sig til Urd’s Redaktion, vil Navnen: blive sendt
til Stockholm til Idun’s og Aamr at en’s Redaktsr, som
saa „parrer sammen" to og to, en norsk og en svensk
pige og en norsk og en svensk Gut, der er saa nogen-
lunde af samme Alder, og Aorrespondencen kan begynde.
Lt Opraab.
i strev for en Tid siden om en ny 5lags sprog
undervisning, der i den senere Tid efter en stor
Maalestok har været drevet i Udlandet, idet
Born af forskjellige Nationaliteter har lært
hinandens Sprog ved at korrespondere med
URD
De der onster at deltage i denne Aorrespondence, maa
opgive Navn, Adresse og Alder paa en Seddel for
sig selv; snster de at give nogle andre Oplysninger, maa
dette ste paa et andet Stykke papir. Lt Fri
manke bor vedlægges. Saasnart Svar fra Stockholm ind
træffer, bliver dette sendt rette vedkommende, og — Aorre
spondencen er aabnet. De norste Smaapiger og Smaa
gutter skriver paa norsk; de svenste svarer paa svensk.
Senere vil man maaste „bytte Sprog" og rette hverandres
Breve. Aorrespondencen bliver naturligvis af en ganske
privat Natur; man kan fortælle om hverandres Hjem,
Forceldre, Sostende, Venner, Tanter, Tcengsler, Interes
ser etc. ete.; men stulde nogen af vore unge norste Ven
ner faa et Vrev fra Sverige, der var af scerlig Interesse,
stulde Urd gjerne aabne sine Spalter for det. Gg hvem
ved, maaste dette kan give Stsdet til en anden Tanke,
som vi længe har næret, den nemlig med Tiden at aabne
et par Spalter i vort Blad for Børnene og de unge.
Saa venter vi da bare paa, at vore unge Venner
stal melde sig. Gg mange Smaapiger og Smaagutter i
Sverige venter ogsaa, lad dem ikke vente forgjæves!
En ung Mand gik til en Vismand og sagde: „Sig
mig Fader, hvad stal jeg gjøre for at vinde den Avinde,
som jeg elsker?"
„Bliv bedre end andre", svarede den vise.
Den unge Mand gjorde, som der var bleven ham
sagt, uddannede alle sine Lvner og opnaaede sine Vnsters
Maal. Aaret efter kom den unge Mand igjen til Vis
manden og sagde: „Hvorledes bevarer man den Ajærlig
hed, som man har vundet?"
„Ved at give den noget at elste."
„Gg hvor lange varer da Ajærligheden?
„Saa længe, den har noget at elste", sik den’unge
Mand til Svar.
Aaret efter kom en ung Avinde til Vismanden og.
sagde: „Sig mig Fader, hvor langt stal man folge den,
som man elsker?"
„Saa langt, som Ajærligheden gaar", svarede den visc.
„Hvor langt gaar da Ajærligheden?" spurgte hun.
„Saa langt, som man kan gjøre den, som man elster,
lykkelig."
„Dg hvor langt er da det?"
„Intet bringer Tykke, der ikke er retfcerdigt."
„Sig mig da, hvad er retfcerdigt?"
„Aun det gode", svarede den vise.
„Flere Aar efter kom Manden og sammen
til den vise for at takke ham. Denne spurgte da: „V<’b
I nu, hvem det er, som naar Livets rigeste Tykke?"
„Ja", svarede de begge, „kun de, der er den værd."
„Vg hvem beholder den?"
„Aun de, der er den va;rd", svarede de begge.
„Hvoraf ved I, at det er saaledes?"
„Fordi Tykken kun kan vindes; den gives aldrig."
Da sagde den vise: „Saaledes er det ogsaa; thi der
er kun en Tov i Tivet, Nødvendigheden. Der er kun en
Tov i Tivet, pligten. Der er kun en Tov i Tivet, Ret»
fcerdigheden. Der er kun en Tov i Tivet, Ajærligheden.
De, der ikke førstaar det og lever derefter, naar aldrig.
Tivets rigeste Tykke, kan aldrig naa den.
Kun de, der er den vwrd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
