Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 9. April 1898 - „Marie”: Paa Bænken under Hængebirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
sov ikke. saa mangen Nat havde hun ligget saa
ledes og stirret ud i Msrket og Icrngtet efter Mor
genen, medens hun grundede vaa det mere og mere
uafviselige Faktum, at hun ikke lamger kunde sine
nogen Udvei, hvorved hun kunde erhverve sig de
Fornoden heder, som udkrceves for at leve, om end de
Fordringer, man stiller til Tivct, er noksaa smaa.
Hun havde begyndt baade vaa det ene og det
andet med det Haab, at det skulde blive en Indtægts»
kilde for hende; men Enden vaa det blev altid Tab
og skuffelser, hvori der blandede sig en bitter Er
kendelse af, at intet kunde lykkes for hende: „Det
!vi!de ikke gaa".
Undertiden — i det sidst henrundne Aar — havde
den Tanke smget sig ind vaa hende : at soge Fatlig
vcrsenets Underststtelse. Men hun veg sky tilbage
for denne Blottelse af hendes legemlige og aandelige
Nød, indtil det syntes hende ganste umuligt.
Nu var hun kommet vaa det stadium, at hun
solte, hvorledes Tankerne flovedes, og Hjertet lige
som stivnede hen; og alligevel vedblev det svage,
afkrcrftede 3egeme at gjore sig gjcrldende med Arav
vaa Næring og Beskyttelse mod Aulden.
Hun klædte sig hastigt vaa og famlede hen til
Kakkelovnen for at tamde Ild i den. Det var gam»
mel vane, som drev hende derhen; men idet næste
Nu stod det igjen klart for hende, at hun hverken
havde ved, 3ys eller noget, hvormed hun kunde
stille den sugende Fornemmelse af sult, der gjorde
hende syg og mat.
Jo, endnu laa der nok et halvt Franskbrod i
Bordskuffen. Hun brod et stykke af det; men det
bod imod, og hun var ikke istand til at svcelge det.
saa satte hun sig ved den kolde Ovn og fort»
satte sine frugteslsse Betragtninger. Hun vidste det
saa vel: i hele den vide verden fandtes der ikke et
Menneske, som havde endog kun en flygtig Tanke
tilovers for hende, der her holdt sin ensomme Natte
vagt, ganske alene med de sorgfulde Minder og
skuffede Forhaabninger, som Aar efter Aar havde
var isnende koldt i Avistværelset, og
Nordenvinden havde fri Adgang gjennem
det daarligt sluttende Vindue og 3prcekkerne
i skraataget.
En sammenkroben Avindeskikkelse laa
paa sengen henne i Hjsrnet; men hun
147
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
