Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 9. April 1898 - Træskjæring (Billeder) - Impregnerte Tøier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
ne og Regn og 3>lud! Vaade Alcrder og
solede 5tovler! Hvor lei den Vaaren er,
De, med al den Væden!
Et lyspunkt er der dog i al denne Taage, et
eneste, og det er„deimvregnerteTsier". Ja for
nu behover man da ikke atblive vaadlængere end til detyderste
Coisplag, selv om det stridregner aldrig saa meget. Nei
Msnsier til plade for Vorde, skamle osv.
Toier
Trceskjæring.
UR V
ikke det mindste fugtig engang, thi de impregnerte Toier
har den Evne, at de lukker sig til for al Raadamp og
alt Vand der er i 3uften, uden derfor at lukke sig til for
Tuften selv. hvad synes De? Lr ikke dette Fremskridt?
Jeg syntes De talte noget om Farven paa Veres
nye Aaabe! Farven? den forandres ikke det aller
mindste, om De lader Veres Aaabe impregnere, og jeg
vil raade Dem til ogsaa at lade Deres nye Vaardragt
tage sig en Tur nedom Impregneringsmagafinet inden
De tager den i Brug. Vaaren er slem, den, ved De, med
Regn og med Taage og ofte med Aulde ogsaa, og det
er derfor bedst at være forberedt for alle Eventualiteter.
Flekker, sagde De? Ja det er netop Tagen, at Flek»
ker gaar saa uhyre let af paa impregnerte Tsier. Det
er ogsaa en af de store Fordele ved Impregneringen.
Flekker som man ikke ffulde kunne faat af paa alminde
lige Tsier, gaar ganste let af paa de impregnerte. Gg
saa er det det gode ogsaa, at Mollen ikke faar nogen Bugt
med dem.
Lr De nu overbevist? Tundt, siger De, Tuftveks
lingen? Jeg fortalte Dem jo, at impregnerte Tsier ikke
er lufttcette, og hvis De endnu ikke foler Dem overbevist,
saa stal jeg citere noget af hvad „Norst sundhedstidende"
i sin Tid strev derom.
I denne Tid, — — — — har vist de fleste fslt, hvor let man
fryser i slig fugtig Luft, selv om Temperaturen ikke er synderlig
lav. Dette har fin Grund i, at Fugtigheden i Luften trcenger ind
i vore porsse Ulæder og fylder Tsiets porer med fugtig istedetfor
tor Luft. som vi ved, er Uld og tsr Luft meget daarlige varme
ledere og derfor godt stikket ttl at bevare Legemsvarmen, men i
samme Gieblik som Tsiet bliver gjennemtrcengt af Fugtighed er det
forandret fra en da arli g til en god varmeleder, og Legemets
varme vil uhindret ledes ud i Lufteu. Derved lider Legemet et
varmetab, som kan have Følger for Helbreden.
Dette varmetab foroges endvidere derved, at det vand, som
Ulæderne har suget til sig, lidt efter lidt fordamper, og den dertil
nødvendige varme maa for storste Delen tages fra Legemet, hvorved
dets Temperatur yderligere nedsættes. Uld har en betydelig Evne til
at tiltrække Fugtigheden fra Luften. Det er ved nøiagtige Forsog
godtgjort, at ganste tor Uld, som henlcrgges i fugtig luft, meget
hurtig tar til sig af sin vcrgt med vand, og i et Rum,
mcettet med Fugtighed (Taage), kan Uld optage over 60"/ u vand.
Man ser saaledes, at det ikke blot er medens det regner, man
er udsat for at blive vaad; men den Fugtighed, som omgir os i
Taage og fugtigt veir, kan let volde os ligesaa store Übehageligheder
og et ligesaa foleligt Varmetab som Regn.
Efter hvad vi ovenfor har paapeget, maa det være klart, at
det ingenlunde er ligegyldigt for vor sundhed, om vi gaar med
vaade Alæder eller ei Der er ingen Tvil om, at Ligegyldighed i
denne Henseende meget ofte har skjebnesvangre Følger for vor
sundhed. Hvor ofre f. Eks. skoleborn efter at være kommen
ud for en Regnskur har paadraget sig Forksslelse og deraf folgende
sygdomme ved at sidde vaade paa skolen i flere Timer.
En udenerket Beskyttelse herimod har man i de impregnerede
Tsier, der er berøve Evnen til at suge vand og Fugtighed til sig,
uden at de derved i mindste Maade er blevne lufttcette, stive eller
besidder Egenskaber, der i nogen Henseende forøvrigt adskiller dem
fra ikke impregnerede Tsier, ligesom de ogsaa er garanteret giftfr»
Indhold: En Oacistesaga (Digt med Titelvignet). Af
Gleditsch. — variserindtryk. Af Johanne vogt Lie. — Vlciseret.
Af Dagny. — Literatur. — vore selskaber. Af Ester. — Den civile
Ekoiperingsforening. Af E. A. — Et Vpraab. — De, der er den
værd. Af Emil selmer. — f»aa Vamken under Hængebirken (med
Titelvignet). Af „Marie". — Et Ord i Tjenestepigesporgsmaalet.
Af En af den gamle skole. — Fysiologi og Hygiene. — Trcestjce
ring (Villeder). — Impregnerte Tsier.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
Lntycrbord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
