Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 16. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
an svinger op i en skjult, liden Gade ved Mont
martre. En gronlygte vinker en ind til Billar
dens grsnne Bord med det nedfaldende grsnne
Tys. Vet er lidt tidlig endnu,Orofessorerne er ikke
komne, man sætter sig paa det lille, amsiteatral
ske Galleri og forlanger en Vermuth Torino,
den franste Vermuth er sur og tor, mens den italienske run
der sig blodt i Munden. Der staar opslaat plakater, der for»
tæller, at den belgiste Champion, den „behcendigste af alle
behcendige" stal give en Gpvisning. Ven belgiste Cham
pion? Det kan da ikke være Monsieur Goffard, denne
underscetsige, bitte lille Fyr, med den svære Haarmanke og
de hoie Hæler, der lægger en Alen til hans Vekst, og som
klamper tungt i Gulvet? Denne Fyr, vi hadede forleden
Aften, da han tabte vore Aenge i en Irritation paa sin
Modstander; midt under spillet haanede han Aonkurrenten
for hans Ajævhcendthed, de begyndte at true hinanden,
men den kolde, beregnede Franskmand eggedes og vandt
med Glans, og vore jDenge førsvandt i en andens 3omme.
Hvor vi foragtede ham fra samme Ttund; her under denne
Vreddegrad viser man sine lidenskaber, og da han fordristede
sig ttl at tro os dumme nok til at sætte ind paa ham
endnu engang, maalte vi ham bare fra Hælene til Nakken
med et knusende smil og Trcekken paa skuldrene.
Men nu tsrres Elfenbenskuglerne med det semstede
s>kind, man borster Ariddet af Teppet, og den store Billard
paa de udskaarne Egefsdder staar fcerdig til Væddekampen.
Unge lapse, celdre lapse. Gentlemen og siotle Damer med
smaa Guldpunge indtager sine Oladse og drikker sit lille
Glas efter Middagen.
Monsieur Goffard har idag blanke stovler, men
Hailene klamper som scedvanlig. Bonjouren af, — og
det gaar los med (karambolage af mange Augler paa
engang; han carambolerer i en Floshat, paa Halsen af
en Champagneflaske — han tager „Garconen" i Nakken,
stikker ham en snadde i Munden, lægger Auglen paa
snaddehodet, carambolerer med en Virtuositet og et Humor,
som faar en endog til at glemme hin Tort, da han i en
Fornærmelse sicengte vor dyrebare louisdor i Fortabelsens
3vcelg. Belgieren blir hyldet, hans vitser er trcrffende
og fra nu af er han Billardens enfant Zat6. Hans
Aokurrenter blir misundelige, og senere horer man dem
kalde hvert et mislykket stsd for „un Goffard."
Nu sættes Oenge ind til den første Match, man snur
og vender sin Guldskilling — hvem stal man vcedde paa :
Mr. (karter, Amerikas Champion, Ture eller Verten?
s>aa kaster man sit Guld ind i det Gab, hvorfra det sjelden
kommer ud igjen.
Men der sidder de atter de to unge Mennesker, —
der vover de igjen sine surt Fortjente. Han sidder kanske
naglet til Aontorkrakken fra Morgen til Aften og tjener
knapt 200 Frcs Maaneden. Nu er Tummen hcevet, og
store Tanker om at fordoble den i løbet af en Time gaar
gjennem hans Hode. Med en uryggelig Tro paa, at
Verten maa vinde, sætter han sine Oenge ind. Men den
smarte Amerikaner med den normale Hodeform og de
stanke Lemmer, der gir ham et sikkert Herredomme over
den store Billard, med det sjelden sigter feil,
der lynsnart beregner Vinkelen gjennem tre Bundter, er
f)ariserindtryk
Af Johanne vogt 3ie.
(slutning).
paris. — Marts.
URD
en farlig Ronkurrent; jeg ser, hvorledes den lille, spaede
Frue krammer sine Hænder, eftersom verten gir tabt; de
hvide Rinder gloder af smaa, runde, hektiske Roser, hun
boier sig fremover, og der synker noget i hende ved hvert
et mislykket stsd, Ginene blir ganske bedende. Amerika
neren er iaften „i s»tod" og afgjor seiren hurtig. Ve
vcedder vaany. Hvor ser jeg hende ikke tydelig, denne sine
skikkelse, der hun sidder i sin hjemmesyede, snevre silkekjole
med de mange Baand, der paa en flot Maade ffal bode
paa tapper og slitage, hendes hvide Hænder er smudsige,
og Hatten er en omhyggelig eftergjort Model.
Hun er flink og vinstibelig, hun gnider sine Gine
den aarle Morgen, naar Rlokken kalder, hun stjstter sit
Hus og regner og regner for at faa de magre 200 til at
strackke til Mad, Rlcrder, sko, Vrikke, Hus, Hjem, A3gte
fcelle og Luksus. Kaminilden sioifes, „det er jo faa varmt
og vaarligt allerede", siger hun og hakker Tcender, mens
Gardinet blafrer for de aabne sprcekker og vifter : „hvor
her er varmt og vaarligt allerede". 3om hun skynder
sig, naar han er borte — da tripper hun fra s>lagter til
Grsnthandler, spor paa alt, kjøber knebent og betaler
akkurat. Han klager over al denne Hverdag, der spreder
Uhygge om dem, hun tier, mens Hjerte og Hjerne skrumper
ind under al den dræbende Gkonomi. saa var det, at
han en Aften bragte 50 Frcs hjem, han havde vundet
paa Billarden. Det lysner op i dem begge, de aner nye
Indtægtskilder, nye Glæder. Gg nu sidder de der med
store Illusioner, mens verten ligegyldig roger sin Havaneser
og leger med deres dyre Guld.
De tabte, hvad de havde, men de reiste sig ikke og
gik, ganske stille blev de siddende, han stirrede tomt fremfor
sig, hun anklagede ham ikke, det hele ramlede sammen
for hendes Tanker, Gienlaagene faldt trcette i, hun sov.
Ruglerne ruller og pengene ruller. De spillende
Damer rundtom lader alt, hvad Gridsthed rummes i deres
sjcrl, komme tilsyne uden Blussel. De mest indsmigrende
Ansigter forvandles til begjærlige, forvrcrngte Master.
Orofesseurernes Fruer kurtiseres, de ler stsiende, forvirrer
fine Mcrnd, saa sigtet blir usikkert og blodet slapt, der
opstaar Jalousi, Hrgjerrighed, der kastes Haansord og
eggende Blikke. Den Tabende foragtes, og ma i drikker
med Teierherren.
Regn og s>ne udenfor; vaade (Cigarstumper og halv’
rsgte Cigaretter sankes op af mystiske skikkelser, der ved
Nattetide med en Lygte i Haanden streifer langs de store
Bullevarder og boier Ryggen for, hvad der falder fra de
Riges Bord. Fra Gperaen og Teatrene strsmmer fest
klædte Mennester, deres vogn venter — hjemover til lune
Rorridorer og varme Taloner. „Tandheden og Retscerdig
heden seirer nok" lyner det en om Grene; over Rirker,
lustitspaladscr, Forlystelseslokaler er der indridset i gyldne
Bogstaver „Frihed, Broderstab, Lighed." krater
nits, TZg,lit6.) Gg Menneskene trøster sig med de lysende
og lukker Ginene til.
Bare solen vilde stinne, den gyder en usigelig Ret
færdighed, som aldrig skuffer. Naar den indfinder sig,
stal der telegraferes til Norge „Retfærdigheden er steet
Fyldest", for ikke.
U
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
