- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
155

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 16. April 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Aftenposten" for 28de Februar staar en Artikel
om dette brændende Sporgsmaal, der efter min
Mening helt og holdent rammer Ssmmet paa
hovedet. Den er et Udtryk for mine egne Tanker
frem igjennem Tiden, Tanker, jeg ofte har givet
3uft, men uden at de har resulteret i noget. En
udretter saa lidet, man maa lofte i Flok og i Følge.
Enhver Sag, man vil have frem, maa der tales om af
de i Sagen interresserede og kyndige, derfor tror jeg, det
gjælder om at faa Husmsdrene til at udtale sig — ikke
de, der er fcerdige med Striden og har sendt Barneflokken
fra sig — for dem er Tjenestepigesporgsmaalet greit nok
— men de, som staar midt oppe i Aampen, det er dem,
som maa udtale sig; thi de ved, hvor Skoen trykker.
I Urd og andre Blade har der været tale om
Oprettelsen af et Bureau for Husmodre. Der har ogsaa
været Forslag om Oprettelse af Skoler for Tjenestepiger
og i den Anledning at sende ind en Adresse til Storthinget.
Dette sidste Forstag er efter Indsenderens Mening den
eneste rette løsning af Sporgsmaalet. Men der stal penge
til Oprettelsen af disse skoler, og inden pengespsrsmaalet
er ordnet og skolerne oprettet, — ikke alene i Hovedstaden,
men ogsaa ude i provinserne — vil Tjenernes Fordringer
være stegen i en foruroligende Grad til Skade for 3and
og Folk; thi det er ikke bare i Hovedstaden, man sukker
over disse Tingenes Tilstande, men i By og Bygd det
hele 3and over. Bsnderne ved ikke lamger, hvor de stal
tage Hjcrlp fra til Dyrkningen af sin Jord, i mange
Bygder er man rent hjelpelsse med Hensyn til sit Fjosstel ;
ingen vil stelle Kreaturerne, og Aonerne maa strceve med
det alene, men saa bliver ogsaa Stellet derefter. Husmoderen
er ogsaa et Menneske med begrcendsede Arcefter.
Alle stal til Byerne, og har de provet sig og lugtet
paa Forholdene i de smaa Byer, saa maa de straks afsted
til Hovedstaden. Der er et Eldorado for Tjenerne, og
de ofrer aldrig en Tanke paa det Sporgsmaal, om de har
Betingelse for at tage sig ud derinde, om de evner at fylde
en plads o. s. v. Mit Forslag er derfor : Send midler
tidig Foredragsholdere omkring i Landet, Folk, som evner
at klare Almuens Begreber om pligt og Ansvar ligeover
for de mange Hjem, som tager deres Born som Elever
og lonner dem for at faa 3ov at lære dem op.
3ad baade Forcrldre og Born inden Arbeiderklassen
faa Anledning til at hore om al den Tid og Msie, al
den Omtanke" og Araft, som gaar tilspilde for Husmo
deren under Opdragelsen af disse unge Piger, der kommer
i hendes Hus. Den Tid og Araft, som gaar tilspilde, er
ikke taget alene fra Husmoderen, men gjennem hende fra
det hele Hus. Mand, Born og den huslige Hygge faar
nok sættes tilside, nåar man faar „lønnede Elever" i Huset.
var saa den unge opdraget til at fole Taknemmelighed,
saa fslte den unge Fugl sig forpligtet til at blive nogle
Aar i det Hus, hvor man har modtaget hende i hendes
primitive Tilstand; men nei, naar hun har været der, til
hun er bleven kjendt med husskikken, saa maa hun et
andet sted hen og prove sig. — Jeg vil ikke engang
tale om de Piger, som flytter paa et halvt Aar og mindre.
Der er jo en Mængde, som hverken respekterer Aftale
eller Fæstepenge, og som i Kristiania gaar under Navn
af „Dusinkram". Nei, jeg taler her om den slendrian,
der er kommen ind selv hos de fra Karakterens side bedre
Piger i vor Tid —. Naar saa den unge pige er kommen
paa et nyt sted, at begynde paa nyt igjen; thi
hjemmets Fordringer er forskjellige i de forskjellige hjem
og — „aller Anfang ist schroer". hun er snart paa det
Tjenestepigesagen.
URD
rene med, at i det nye hjem er det ikke stort bedre end
i det hun reiste fra. Jeg skriver „hjem"; men det er
kun i uegentlig Forstand man kan tale om hjem for Nu
tidens piger, hvad de soger, er et nyt Togi med mindst
muligt Arbeide og mest mulig Ton og Frihed, husmo
deren, stakkel, vil hun beholde den pige, hun med megen
U7sie har oplært, saa faar hun lægge klækkeligt paa
Tonnen og gjore forskjellige Indrsmmelser, ellers er det og
saa for hende at begynde forfra. I ethvert Tilfælde er
dette et for husmoderen opslidende Arbeide; men er man
dertil saa uheldig at faa et Trold i huset, saa faar man
vide, hvad det er at leve, at scrtte hus og stifte Familie.
Lr derflere Tjenerei huset, saa ved hun at faa en ond Aand ind i
dem alle. Undertegnede, der har tre piger, har flere Gange
provet dette; men jeg har ogsaa provet at en pige af virkelig
godtstof kan holde de mindre gode iAve,det er bare ssrgeligt,
at saadanne er saa sjelden at sinde.
Tad os se efter i de mange hjem og vi stal i Tidens
Toshed medhensyn til Tjenerforholdene sinde Grunden til den
megen Nervssitet, som er kommen ind i Tlegten. Nloderen
bliver udslidt og nervos, og Varnet tager Arv efter hende.
Der ofres i vor Tid store s>ummer paa at lære
Taterfolket stadighed og Tyst til at indordne sig under
samfundsgavnlige Institutioner. Dette kan være godt
og vel nok; men det vilde være langt mere gavnligt for
Tand og Folk, om man ofrede en Del penge paa at lære
vore Tjenere at underordne sig de smaa Tamfundslove —
Familielivets Tove.
Der har i den senere Tid været skrevet en hel Del
Artikler om Tjenestepigesagen, hvoraf 3>umma 3umarium
er: Det er husmoderens skyld, at Tjenestepigerne er,
som de er. Ja, fra at være „det morke punkt" i Fami
lielivet, er de forfremmede til at blive „det lyse punkt."
Disse Artikler læses med Begjærlighed i pigeforeninger
og Ungdomsforeninger. „Der kan man fe," hedder det,
„Fruerne selv maa indromme, at det er deres egen 3>kyld,
naar vi ikke er snille."
vi har Forfatterinderne af disse Artikler mistænkte
for at være Damer, der aldrig har provet sig i en
husmoders vanskelige Aaar. De har vistnok aldrig havt
en Nland, hvis selskab og Medhjælp de stal være, ikke
Vorn, hvis sjæl og Tegeme er betroet til deres pleie,
havde de provet at have hjemmets mange sine Traade
i sine hcender, mens hvilkensomhelst uvidende og uop
dragen Pige, der kommer i deres hus, har Magt til med
plump haand at rive disse Traade over, da vilde de
have udtalt sig anderledes. Ven Husmoder, som har provet dette, og
som ved med sig selv, at hun efter bedste Lvne har gjortalt, for atpigerne
skulde trives i hendes Hus, hun skriver ikke Foredrag om Pigerne som
„Lyspunkt i Hjemmet", saadan som Forholdene nu er.
vi har alle nsdig at lære Taalmodighed, Overbærenhed, Fordrage
lighed, Udholdenhed og standhaftighed ; derfor soger ogsaa fornuftige
Msdre at ndvikle disseLgenstaber hos sineVsrn, mengjennemTjenerne
oves Husmsdrene sandelig ogsaa i disse Dyder. Stadig ser man ogsaa en
Vel velmenende Artikler om disse Dyders Nodvendighed for Husmo
drene; men derimod ser man sjelden fremholdt Nodvendigheden af disse
Dyder for Tjenernes vedkommende, vilde man ikke mere gavneHus og
Hjem, om man i Tjenestepigerne saaMennesker, der ligesom andre trcengte
Udvikling, moralske Begreber, kortsagt Betingelser for at kunne finde sig
tilrette blandt Kulturmennesker, for de kommer ud iverden. Lad os være
enige om at arbeide for større Klarhed i Tjenestepigespørgsmaalet baade
blandt indbildte Filantroper, der kaster sig over en Sag og kjæmper for
den uden at se hverken til Hsire eller venstre, og inden Arbeiderklassen;
thi Forceldrene staar saa ofte bag Votrenes üblue Fordringer.
Ver kunde være meget mere at sige om denne landsvigtige Sag;
men det faar nu være nok for idag, Jeg vil maaske siden komme til
bage til dette Lmne, som jeg i fiere Aar og i de førstjelligste Kanter af
Landet har havt Anledning til at scrtte mig ind i. Imidlertid haaber
jeg, at fiere Husmodre vil udtale sig, og at formaaende Folk vil gribe
Ideen om at sende Foredragsholdere ud i Landet, medens vi venter paa
disse Skoler, som nødvendigvis maa komme istand, hvis ikke Familieli
vet skal gaa sin Opløsning imøde og maatte erstattes af de forretnings
mcessige Samliv og kooperative Husholdninger. H. H.
155

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free