Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 16. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
plastik, Maste. — Hun kan styrte afsted gjennem masse
vis af Replikker, saa Grdene drysser og fyger — indtil
hun med et ligesom slaar an et eneste Grd saa hele Au
ditoriet dirrer.
Hun staber sig ikke plastisk, hvor hun kun stal være
menneskelig ; hun stiller sig ikke i positur, hun laver ingen
Maste; hun vover endog at være styg i de største scener.
— Maaste det er Veien til at betage vor Tids mis
tænksomme Mennester. skjsnt hvem ved? Et Geni
vcelger altid sin egen Vei, og den Vei er altid rigtig saa
længe Geniet gaar den.
Men traakker Mængden i hendes Fodspor, da bliver
det snart en Alfarvei.
Gg da kommer det næste Geni til at gaa en ganske
anden Vei;thi Geniet gaar altid alene og aldrig paa Alfarvei.
Det er blandt Danmarks unge Kunstnere nogle enkelte,
der scerlig paakalder sig en Fremmeds Gpmerksomhed,
fordi de ikke er som alle de andre, fordi de gaar sine egne
Veie, hvor de kan baade feile og falde, men dog altid
følges af vor Interesse og Hympathi. En af disse unge
er Fru Anna tarssen, Folketheatrets primadonna.
Fru Anna Larssen er, som man siger, et Theaterbarn.
Vegge hendes Forceldre var skuespillere og hun selv har
fcerdedes paa Vrædderne hele sit Liv. Allerede som q»Aars
pige spillede hun i Aristiania, — saavidt jeg ved i Dukke»
hjemmet. —
Dette er allerede et ikke uvæsentligt Bidrag til For
staaelse af hendes Aunst.
For de fleste andre som „vil gaa til scenen" bliver
dette at gaa ind i noget fremmed og uvant. Man bliver
ikke sig selv saa ganske let paa de straa Brædder. —
For Fru Anna Larssen derimod var de straa Vrædder
ikke noget fremmed. Hun var fortrolig dermed hele sit
Liv, det var hendes Hjem, — hun bevægede sig lige saa
frit der som i sin stue og talte ligesaa naturligt dersom
andetsteds.
Med sit glade, overstrommende Temperament var det
ganste naturligt, at Fru Anna Larssen begyndte som
Ingenue.
Gg hun var ogsaa al den Tid den mest indtagende
Ingenue. Det faldt hende saa ganste naturligt at le og
være nydelig og forelsket. — Gg det at agere en anden
end lille Anna, fandt hun ganste rimeligt og meget grin
agtigt.
Hun lob omkring og gjorde Lsirr paa den alvorlige
Tcene, og hun morede sig selv saa hjerteligt godt, at
Folk blev ganste glade og rorte over at se denne lille
pige, som virkelig var saa kviddrende fornsiet, og ikke
bare agerede at være det.
Itu er det en Ting som mange unge glade Tmaa
piger kan — det at spille Ingenue.
Men saa kommer det kritiste Punkt : er hun bare en
sod liden sksierpige, der kan fore sig paa scenen — eller
er hun virkelig en stor skuespillerinde, som kan tolke og
saa voksne Avinders Glæde og s>org?
Fru Anna Larssen gik over fra Ingenuefaget til den
alvorlige Karakterrolle saa let og naturlig, som om det
var den letteste og selvfølgeligste sag af Verden.
Hun har i de sidste Aar havt flere store Roller; —
ja, det er ikte for meget sagt, at den lille muntre Dame
bcerer hele Folketheatrets Repertoire paa sine spinkle skuldre.
— Vare hun forleden Dag havde ondt i Halsen, gik hele
Mastineriet helt istaa. —
— s>om Karakterskuespillerinde har hun medbragt
alle Ingenue-Tidens Egenstaber: den frapperende Natur
lighed, den mest uforfalstede ALgthed og en ualmindelig
Evne til at rsre Folkehjerter.
URD
Men ved Tiden heraf er der kommet Fasthed ind i
hendes Aunst, Glsd, Lidenskab, Vildhed, Gmhed og ind
smigrende Avindelighed.
Der er noget uendelig fristt, natursprunget over hendes
Aunst; og for mig staar Fru Anna Larssen som den af
de unge danske skuespillerinder, der sidder inde med det
cegteste Talent og de største Muligheder.
tage Damerne tilbords, og Aar efter Aar
svingede forbi hende, medens der
og tænkte: „Aa, — jeg kommer saa vist
til at blive igjen her ganske alene, og saa
saa maa jeg gaa alene ind i spisesalen ogsaa da!
Lller kanske Klokkeren ; uf nei, — jeg tror dog,
at jeg alligevel heller vil gaa alene end med Klokkeren,
for han "
Hendes tause Betragtninger sik en
en ung Herre skraanede over Gulvet og helt uventet bod
hende Armen, idet han presenterede sig som student
lvith fra Kristiania.
Ordene naaede hendes Gren, havde ikke
det fjerneste Vegreb om, hvad han sagde; thi hendes
Forlegenhed havde nu kulmineret og levnede kun Rum
for en undselig Higen efter at førsvinde. Men, inden
hun vidste, hvordan det var gaaet til, laa hendes behan
stede Haand paa hans Arm, og kort efter sad hun ved
siden af ham og lyttede beklemt til den summeude 3yd
af Gjæsternes Tale og Tatter.
Hun kunde ikke vinde Mod til at hceve det samkede
Blik; men ikke destomindre en instinktsmcrssig
Fornemmelse af, at hans Blik sugede sig fast ved hendes
Ansigt, indtil hun maatte se paa ham, enten hun vilde
eller ikke, og dermed var hendes s>kjcrbne beseglet.
Hun saa lige ind i et Aar msrkegraa Gine, som
talte til hende i et hidtil ukjendt s>prog; men det fandt
dog Vei til hendes sjælelige Gre og vakte en anelsesfuld
3cengsel efter Forstaaelse.
Han holdt hende fangen med sine Gines Tryllemagt,
indtil hun veg tilbage med en indre, frydblandet Væven.
Taa lod han Giensproget iklcrde sig veltalende Grd, der
ligesom blev til en Hemmelighed mellem ham og hende
ved den sonore stemmes blode, dcrmpede Klang. Tilfal
det havde foiet det saa, at hun aldrig for havde truffet
sammen med en Mand, der forenede Ungdommens og
Tkjsnhedens tiltrækkende Egenskaber; og fra denne
Adonisstikkelses 3crber Horte hun nu for første Gang disse
halvt tilslsrede smigrerier, som dog var tydelige nok for
at give hende en berusende Formodning om, at hun besad
alle de Fortrin, der gjor Kvinden indtagende i Mandens
Gine.
Pllll Blenken under UnzMrKen.
aa opfordrede sorenskriveren Herrerne til at
(slutning)
/^<«/^/^^
Eftertryk forbydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
