- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
166

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 23. April 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166
tænkte jeg, min Aola er en retskaffen NIand, Forholdene
har forandret sig, han har havt dykken med sig. . . Jeg
ringte, — man vilde ikke lade mig komme ind . . . Men
jeg gik ind alligevel . . . Jeg sik vide at ... at du ... er
. . . gift . . . lykkelig gift . . ."
Aolossov ringte. Tjeneren kom.
„Hvem var det, som kom og spurgte efter mig
igaar, efter at jeg var gaact fra Aontoret?"
„Ingen". —
„Hvem var her igaar?" næsten skreg han.
„Jeg var ikke ude igaar, — det var ingen her".
„Hvordan kan dette gaa til? Men en Dame?
<3n Dame var her?"
„Nei, Hr. Advokat, det var ingen her . . . Bare
ct Avindemenncste, men jeg tror, det var bare for at tigge,
eller kanhcrnde det var en, som ikke var rigtig".
„Hvordan det? Hvad? Fortæl" . . .
„Hun kom ind og bad om at faa tale med Advo
katen. leg sagde hende, at Advokaten tager ikke imod
uden om Formiddagen, og at han nu var reist paa bandet,
til Fruen. Hun udstsdte et skrig .. . leg blev ræd, —
hun saa saa elendig ud, saa medtaget . . . leg var ræd,
der skulde hcende en Ulykke; hun saa saa sygelig ud; men
— Gud fke 3ov— dct gjorde det da ikke. 3aa begyndte hun
at spørge mig ud, om Advokaten var frist, om han havde
været gift lamge o.s.v. leg havde Tyst til at kaste hende paa
Dsr, — jeg syntes, der var noget mistænkeligt ved hende, men
paa samme Tid maatte jeg synes 3»ynd paa hende ogsaa .. .
Vgjeg svarede hende,at her var,Gudffelov,fnldstændigTykke" .
Tjeneren trak sig tilbage og Aolossov vedblev at lcrse:
„Jeg vilde se dig igjen, se dig for sidste Gang, men hvor
for? Det kunde ikke bringe dig nogen Tykke ... leg har
taget min Beslutning ... leg maa do ... leg var trcet og
anstrcengt. leg gik til dig. Du var mit eneste Haab ... Gg
nu, hvad har jeg nu? ... Farvel A01a! ... Tilgiv mig!
Tak for de lykkelige Gieblikke,du har givet mig i gamle Dage
... leg maa ds ... Gg kjære, det er dog saa godt at leve !
leg vilde saa gjerne leve, men nei.. . leg maa do .. . leg
maa ... Ajcrre Ven, jeg giver dig ingen skyld! ... Tilgiv
mig, Aola, tilgiv mig! ... <3ndnu et Gieblik ... Ajcrre,
tilgiv mig ! . . . Vcrr lykkelig ! . . .
Vin
Nikolai sergueievitch blev lamge siddende med Brevet i
Hænderne. Alan meldte ham, at der var Folk, som ventede
. . . Aolossov rsrte sig ikke.
„Hr. Advokat, der er nogen, som vil tale med Dem",
sagde Tjeneren og leverede ham et Visitkort. Det var en
indflydelsesrig Alient. Aolossov rorte sig ikke . . .
„Aan jeg vise ham ind?" —
„Nei, jeg modtager ingen idag".
Tjeneren gik, men kom straks tilbage igjen.
„Han siger, det er meget presserende, en vigtig
Tag. Aan jeg lade ham komme?"
Nikolai Hergueievitch svarede ikke.
„Aan jeg vise han: ind?"
Aolossov var fremdeles taus.
Tjeneren gjentog endnu engang sit sporgsmaal, og
Aolossov vaagnede.
„Tade ham komme?"
„Ja" . . .
Han gjemte Brevet, uvilkaarlig saa han sig i speilet
og . . . rettede paa sit 3lips.
Klienten traadte ind.
Maroussia".
URD
et er ikke min Mening at ville førsoge at trække
noget af Dagens ofle uskjsnne politiste j)arti°
kamp ind i „Nrd"s spalter.
Vet vilde være en synd mod Bladet, og
Redaktsren vilde nok heller ikke tillade noget
saadcmt.
f)aa den anden 3ide er jeg overbevist om, at 3psrgs
maalet om Avinders stemmeret interesserer paa en eller
anden INaade en Flerhed af „Urd"s 3cesere, og hvad
nedenfor folger, er en kort, objektiv, politisk ufarvet
Fremstilling af Tpsrgsmaalet — saaledes, som jeg tror,
at det opfattes af mange flere end nærværende Forfatter.
Jeg vil straks tilstaa : Jeg tror, at det var en Tykke
for samfundet og for Avinden selv, at hun ikke krcevede
stemmeret ved de politiste Valg og de halvt politiske:
de kommunale.
selvfølgelig er vor Tids Avinde istand til at opgjøre
sig selvstendige og vel begrundede Meninger om disse
Ting ligesaa godt og ligesaa let soin de fleste Mcrnd, naar
hun vil og har Tid.
Jeg tror ikke, at Avinden vilde tabe noget af „das
ewig rveibliche", om hun fik stemmeret og derved kom
til at deltage i det offentlige 3iv.
I det hele tror jeg, at det offentlige 3ivs Farer for
den personlige Aarakter ikke vilde være større for Avinden
end for Manden.
De gammeltestamentligteologiffe Grunde, der af enkelte
har været anfort mod Avinders stemmeret, anser jeg for
en uendelig naiv Anvendelse af den hellige skrifts Grd.
Jeg mener, at Mcrndene ingen Ret har til noget
socialt Hegemoni, endnu mindre til en social Eneraadighed.
Gg dog gjentager jeg mine Vrd: „Det var en
tykke for samfundet og for Avinden selv, om hun ikke
krcevede politist stemmeret".
Vg hvorfor?
politiken lægger i vor Tid altfor stort Veslag paa
bindene. Det er sandt, at politik er uadstillclig fra et
moderne, konstitutionelt styret Tamfund; den maa til, og
der kan komme Fremgang, aandelig og materiel, der kan
komme Velsignelser af den; men i vor Tid har den sneget
sig ind i hvert eneste Hjem, i hvert Hus og Hytte — ikke
som en rolig, fordomsfri Vestrcebelse for de flest mulige
Borgeres Vel, men som et hadfyldt pro et contra, som
en stammende Ildskrift paa 3tuens Vcrgge: „Enten
— eller"!
Altfor megen Fanatisme og Ufordragelighed har fulgt
den paa dens Vei fra Hus til Hus.
stikordene har spraket, og Fraserne gnistret og revet
bindene op.
Dg det mindst hyggelige af det hele er den Utidig
hed, vi har vcennet os til, kanske fordi vi er et ungt Folk
— den Utidighed „at holde ved i Tide og Utide" med
politisk passiar og Diskusion — i Foreninger, der egentlig
er „upolitiske", ved private sammenkomster snart sagt af
enhver Art, i selskaber, ved Aortbordet, i Aups, paa
Dampskib — ja helt til det tilfældige Mode af to Mamd
paa Gaden.
Naturligvis gjelder dette ikke lige meget i alle Aredse,
men dog i vide Aredse.
Gg selv de, der har Lavoir vivrs nok til at undse
sig for at trække den politiske passiar og Diskusion med
Avinders Stemmeret.
Af Asbjsrn syrrist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free