Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 23. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bruge Mund, at man gik saaledes frem? Eller var det
almindelig s>kik i disse Huse?
Er det saa mange steder, da førstaar jeg gigernes
Raab om forandrede Aaar, om jeg end ikke kan gaa
med paa 3treiker og andet stidt.
Jeg har ofte forundret mig over, at der i et For»
hold som det mellem Herstab og Tjener ikke stal være
nogen Aontrakl. Vegge farter vilde staa sig paa det.
Herskabet lover sin pige det og det, men temmelig
ofte holder de det ikke. En pige siger, at hun kan
baade det ene og det andet, men det viser sig siden, at
hun enten ikke kan eller ikke gider gjore sine Arbeider
ordentlig, hvad der kommer ud paa et.
Var der en Aontrakt, vilde der hvile et Bacmd paa
dem begge. I det Gieblik, en af farterne ikke opfyldte
sine Betingelser, var Aontrakten hcevet.
Jeg gjor det altid saa, at mine Piger, nåar de blir
fæstet, faar vide, hvilket Arbeide jeg krcever af dem.
Forlanger jeg noget udenfor, faar de gjerne en paa
stjønnelse i Form af penge eller et Alædningsstykke. Men
det lader til, at en Aftale for mange er det samme som
uindstrcenket Ret til at fordre alt muligt.
Vort Tand er givet Opviglere i Vold. Alen stulde
der ikke være en Udvei aaben til at bode paa skaden?
At være Tjener er ingen skam, og at være Herre
er ikke altid en saa misundelsesværdig stilling. Tjenere
er vi vel alle, selv om vi har nogen under 05, og lad
03 da behandle vore undergivne saaledes, som vi snster
selv at blive behandlet.
s>tik ikke altid Hovedet ud af Vinduet for at se, hvad
og V gjor for sine Folk, men gjor selv noget for
dine egne. Vær bestemt, men hust paa, at de, som
er i vort Brod, er Mennesker af samme stof som os
selv; de trcenger Hvile og Gpmuntring. Et godt Grd i
Hjemmet gjore mere Gavn end timelange Taler paa et
Folkemode, og hvis man snster at gjore noget for de
underordnede, bor man vist underssge, om der ikke lige
ved ens Haand staar en, der først og fivmst har Arav
paa vor Næstekjærlighed.
Efter at dette var strevet. Inste jeg et Indlcrg i
Tjenestepigespørgsmaalet, der forekommer mig at krceve
et svar.
Det er „En af den gamle s>kole" der udtaler sig
temmelig starpt baade om piger og Husmodre. Hun
har selvfølgelig Ret i meget, men det synes mig, at hun
har vendt op ned paa Forholdene og lader Undtagelsen
gjælde som Regel. Jeg maa faa 3ov at sige min Me
ning om enkelte punkter.
Jeg tror, den cerede Indsender tager feil i, at den
sidste Tids unge Damer ikke førstaar Husstel; tvertimod
har jeg faaet det Indtyk, at det netop er moderne nu at
Icegge sig efter det huslige; ihvertfald er flere af de unge
Fruer, som jeg i den allersidste Tid har gjort Vekjendtstab
med, meget stinke og viser sig at kunne hjælpe sig dels
med en Maanedspige om Morgenen og dels helt uden.
Hvad Fruen siger om Upaalidelighed, Næsvished
og Uforskammethed kan i mange Tilfælde være sandt
nok; men skylden for disse mindre heldige Egenskaber
ligger vel neppe saa meget hos de uerfarne Husmsdre,
som netop hos de ovenncevnte Opviglere, der tuder
„Folket" Grene fulde af alskens ravgale Ideer.
Jeg tror ikke, at det er almindeligt, at Piger gaar
sin vei med Dages Opsigelse; desvcerre sindes de,
men da er det heller ikke værd at holde paa dem.
Hvad Fcestepenge cmgaar, da anser jeg dem som et
Vaand, der bor være tilstede; ja jeg vil som for ncevnt
5
->
-’!-
URD
gaa videre; jeg vil have et skriftligt Vevis, det vilde
efter min Mening lette Afgjørelsen af mange vanstelige
Hpsrgsmaal. Man spørge hvilken man vil,
han kan vistnok fortælle, at Tjenerforholdet er en af de
vansteligste Rsdder at kncekke i hele hans praksis. Fce
stepenge paany er noget, jeg aldrig har hørt Tale om.
Forresten vilde Fcestepenge i det hele taget bortfalde, om
man fik en Aontrakt istand.
De gamle Dages piger var saa og saa.
Indrsmmet! Men meget var anderledes i gamle
Dage, og vi kan ikke forandre vor Tid.
Men jeg gaar ikke ind paa, at piger som Regel
ikke har ordentligt Undertsi — eller Ajskkenforklcrde eller
Vdertsi.
Jeg har havt Hus i adskillige Aar, og stjønt flere
af mine piger har været hos mig 3—H Aar, saa har
jeg dog stiftet en god Del, da jeg altid har havt to
piger; men aldrig har nogen af dem brugt mit Undertsi,
— aldrig har jeg mærket andre Udslag af den Tanke,
at de stulde staa paa lige Fod med mig.
Gg, dog har jeg ikke sat 3aas for mit spisekammer,
ei heller gjort scerlige Anstalter for at holde dem fra
mine Alædesstab og andre Rum.
Jeg har vist dem Tillid, vist dem, at jeg satte dem
paa samme Trin som mig selv, hvad A3rlighed cmgaar.
Et gammelt Grd siger: 3eilighed skaber Tyve; jeg
tror man med ligesaa megen Ret kan sige: „Mistro
vækker det onde i ens sind".
Jeg er bange for at blive for vidtløftig og siger
tilslut kun dette:
Modtag ikke en ny pige med Mistillid; snster man
ikke, at hun stal spise af et eller andet, saa siger man det
rent ud, men stceng ikke for Maden; jeg førsikrer Dem, at
hun da vil fristes til at forgribe sig paa det, hun kan
faa tag i.
Alt gaar med Elektricitet i vore Dage, og vil man
ikke blive agterudseilet, faar man efter bedste Evne følge
med og ikke blive staaende der, hvor vi stod for en Men
neskealder siden og mer, da vore underordnede taalte baade
s>lag og drsie Grd uden at knurre.
Intet er saa godt, at det jo kunde være bedre, men
ogsaa det mindre tiltalende har sine lyspunkter, om man
vil se efter dem.
Husmoder i 20 Aar.
Ver paastaaes, at et Menneskes Temperament kan kjendes paa
vedkommendes Latter. Sangvinikeren siger saaledes: hi, hi; Koleri
keren: ha, ha; Flegmatikeren: he, he og Melankolikeren Ho, Ho naar
han ler. Vet er dog itke blot Klangen og Udtrykket som forraader
Karakteren; Latterens varighed. Styrke osv. stal ogsaa være et
nmiskjendeligt Tegn. Saaledes vil et Menneske der er af en dy
bere Natur, sjelden le Icenge ad Gangen, en der af Naturen er
mismodig, aldrig hjertelig og kraftig, mens den overmodige ler
hsit og straldende og den livlige, varmblodige hjerteligt og af alt
muligt. Ven dumme ler anderledes end den kloge, Skyldneren an
derledes end den skyldfrie.
Latteren er en vakker Gave; men den kan misbruges og tages
i det ondes Sold, og da er den hcrsligere end alt hcrsligt.
En god Latter er ikke alene psykisk, men ogsaa fysisk sund.
Ven Rystelse af Nerverne som den afstedkommer, virker forfristende,
Blodet scrttes i en livligere Cirkulation og Aandecrcettet bliver
lettere.
Latteren er et Udtryk for Glcrde, derfor hører den ogsaa Var»
net og Ungdommen til.
Vor Latter
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
