Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 23. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
„Hvad vi bor sige vore Born"
„Fars og Mors Undervisning
have taget op. —
Begge ta’r de sit Udgangspunkt i dette :
Vil Forcrldre et rent Tir» for sine Born, da maa de
selv holde sit hele TW rent i Gjerning, Grd og Tanke.
„Da vil, for at tale med en af Forfatterne, Barnet
paa tusindfoldige Maaderi al Ttilhed faa Indtryk af
scedelig livsopfatning, og Isndomsfuldt vil Tydelighedens
Tov blive indskrevet i dets Tind, saa den ikke bare blir
et Arav udenfra, men en livsmagt i det."
Hermed har mange brave Forceldre slaaet sig til Ro,
idet de har ment at det gode, dannede Hjem i og for sig
skulde være Værn nok for Barnet mod Udødeligheden
og dens Følger.
Men livet viser at saa er ikke Tilfældet. Man har
hidtil for det meste med Flid undgaaet at give Barnet
Aundskab om Ajsnslivet.
— Nu er det imidlertid gaaet op for mange, at der
er store Farer forbundet med et saadant Fortielsessystem.
Ver maa en Undervisning til, og Forældrene er de
rette til at give denne.
Men, — naar, og hvorledes skal man tale til
Bornene?
paa disse Tpsrgsmaal giver vore to Forfattere i
sandhed en beundringsværdig grei Besvarelse.
Tidligt bor det ske, uden derfor at krcenke den al
mengyldige lov for al Undervisning :
„Ikke at byde Barnet nogen Aundskab som det
endda ikke naturlig bryr sig om."
— Dog heller for tidligt end for sent. „Vedre at
forebygge Tkade end at bote Tkade." Det er Grundlæg
gelsen af Barnets Forestillingsliv paa dette Gmraade, det
gjcrlder.
Vi maa komme letsindighedens Gplysninger og
Hentydninger i Forkøbet.
Aommer der f. Eks. en liden Bror eller koster til
Verden, da er der en udenærket Anledning til at beloere
Barnet, dog uden gjængse Tyveformler.
Vi maa ikke lade Barnet gaa og undre sig, det vil
ganffe sikkert faa sin viden, og det kanske af saadanne
Mennesker, som vi vilde bede Gud fri vore Born fra,
om vi Hendte dem Ret.
— Undervisningsmethoden er ogsaa givet sundt og
sindrigt.
For Eksempel: „Der er Tider ved Ajsnslivet, hvor
man maa tage Undervisningen aldeles som et Tundheds
sporgsmaal, ikke som et Tcedelighedsspørgsmaal, og hvor
der ved Fortielsessystemet er anrettet übodelig Tkade paa
Tusinder af liv. — Der er ingensomhelst Fare ved at be
venncrvnte Boger er af Forfatterne besluttet ud
givet samtidig i Haab om at et saadant dobbelt
! Vidnesbyrd kun vil gavne den Tag, de for
fcegter, i det de begge vcesentlig behandler
samme Lmne, — et Emne man maa være
disse Ungdommens lærere taknemmelig for at
Af Matias Skard.
(22 3ider. pris Rr. 0.50)
Af O. «lykken.
(46 Tider. Pris Kr. 0.60.)
Ajsnslivet
i Rjsnsforholdet".
om
og
URD
gynde Undervisningen allerede ved tre — sire Aars Al
deren. —
Man maa imidlertid ogsaa gaa ind paa Forplan
telsen, som ovenfor ncrvnt, og da kan man begynde med
plantelivet.
Naar man en vakker sommerdag gaar gennem
Tkov og Mark med sit Barn, det falder jo da saa natur
ligt at aabne dets Gie for den underfulde Maade, hvor
paa Gud opholder planterne. Blomsterne, saa de kan
komme igjen Tommer efter Tommer, disse Vsrnenes
kjcrre Venner. — — Gg netop her kan da Forstaaelsen
af Individets Tilblivelse lagges saa fyldigt, at den senere
Dvcrlen ved de vanskeligere punkter i Dyre» og Menne
skelivet kan blive meget kort.
Arbeidets Vanskeligheder kan ikke skjules, men van
skelighederne vil falde for situationens Alvor, naar vi
frimodigt, „med Gud i Tind" tager fat derpaa".
Men lces, lcrs disse Boger, du Far og Mor, der er
overbevisende Araft i dem. —
Gnskeligt vilde det være, om de kunde blive lagt til
Grund for Foredrag rundt om i landsbygderne, hvor
der ikke mindst tramges til en vækkende, rensende Tcede«
lighedens luftning.
Intet bidrager saa meget til at gjore et Hjem lykke
ligt som god legemlig Tundhed. Tygdom og Død gjor
vort liv msrkt og sorgfuldt, og ofte er vi selv Tkyld
deri ved at opføre os saaledes, at vi paadrager os Tygdom.
Vort legeme trcenger til Hvile, og det maa have
Hvile. Det er saaledes anordnet af den alvise Tkaber.
Alt legemets Væv er sammensat af smaa levende Teller,
som er i uafbrudt Virksomhed. Medens vi hviler, bort
forer Blodet Vævets übrugbare og opslidte Ttoffer til de
Organer som kan udstille dem af legemet. Naar man
da vaagner om Morgenen, er Tystemet rent og fcrrdigt
til at begynde en ny Dags Arbeide. Men dersom man
paa den anden Tide er meget trcet og alligevrl ikke soger
at faa Hvile, foroges de übrugbare Ttoffer omkring Tel
lerne, de hindres i deres Arbeide, og en Folelse af Mat
hed indtræder.
Naar vi er udenattede, minder Naturen os om at
vi treenger til Hvile, og vi kan ikke tilsidesatte dens Ad
varsler uden at udsætte vore legemer for en Tvækkelse
som ofte meget langsomt kan raades Bod paa. Ved at
indrette os systematisk i Hjemmet kan vi udfore vort dag
lige Arbeide i meget kortere Tid, end maaske nu er Til
fcrldet. Ved at staa op om Morgenen, til en bestemt Tid,
ved regelmæssige Maaltider og ved at inddele Arbeidet efter
ethvert Medlems Ttyrke kan man faa den Tid som er
nødvendig til Hvile og Tsvn.
„ Zundhedsbladet".
<iA^^^^^^>
Hvile.
Dr. L. R. Laro.
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
