Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 30. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Aldrig kan vel Italienerne glemme hvad deres Dron
ning gjorde for dem i Aoleratiden, da hun pleiede de syge
og deltog saa ivrig i Arbeidet ved Hospitalerne, at hun
maatte bytte Dragt indtil fem Gange om Dagen for at
kunne optræde i nogenlunde rene Alæder. Men saa elster
det ogsaa sin Dronning, det italienske Folk, elster hende
dybt og inderlig —
Men Dronning Margherita er ogsaa, og først og
fremst, en god Hustru og Mor for sin Gemal og sine
Bern, og Aong Umberto af Italien elsker sin Dronning
ligesaa dybt og ligesaa inderlig nu som da han for Aar
tilbage forte sin unge Ausine, Margherita af davoyen,
hjem som Vrud. Hver Fsdselsdag siden prinsen af
Neapels Fodsel har han forcert hende det vidunderligste
Ajcrde af crgte ferler, og da hun for et Aar Aar tilbage
erklærte, at hun „var for gammel nu til at bære hvidt"
— hun har nemlig altid baaret hvide Dragter om dom
meren, — svarte Aongen blot: vi vil sammenkalde et
statsraad til Droftelse af dette vigtige spsrsmaal, hvor«
efter han sendte Vud til det kongelige Tyetablissement,
som nogen Dage efter forelagde Dronningen de seks yndigste
hvide Dragter man kan tænke sig.
Dette var Aongens svar, og den Ajærlighed og Gmhu
som det indebar, var sikkerlig Dronning Margherita dyre
barere end alle hendes smykker og Juveler tilsammen.
Vet er solskin idag.
Hvert Vindpust har et forgjcrttende Drag.
Det smiler og nikker.
Vaaren er det, som banker paa Dor,
Vaaren er det, som ringer ind
smelter og tor.
50l i dit Zind.
Det lysner og letter,
spirer og sprcetter,
ulmer og tisker.
drypper og hvisker.
Der er kommen slig 3eg og Tiv i Sindene;
det kommer der sydfra med de feiende Vindene.
Det bcerer 50l i sin Favn
og Haab i sit Navn.
Det er Vaaren du, som kommer.
thi hun som Moder fostrer den,
og faar dens Rjcrrlighed igjen.
vaar!
>^>
Casper v. Rrogh.
URD
n Aop The Al. 5" lsd lannas Indbydelse paa.
Morsomt at trcrffe Veninderne engang; men
ellers er det ’en broget Fornoielse at være i
Airkeveien Al. 5, naar man prcecis samme
Alokkeslet faar fri fra sit Aontor i skippergaden.
Jeg slugte en Bouillon og en Bif hos Helene
Hansen og kastede mig saa i en Trik, hvor jeg fordybede
mig i Minder fra den Tid, da „vi syv" eiede Verden,
vi syv Veninder, som nu saaes en Gang i Ny og Nce
og idag skulde modes i Icmnas koselige Hjem. Vandige
Fruer alle de andre — jeg alene var undkommen fra
ALgtestcmden ned til mit Aontor, hvor jeg valgte Aassen
til min livsledsager. Aaa klaget 6 staar jeg i <3ntr6en
hos lanna. Min forelsbige Udeblivelse har ikke lagt
Bacmd paa deres Tunger — jeg begyndte at bli ræd for,
at der stulde være stor The, saadan Damethe paa 20, hvor
man har Hansker og silkebluse. Disse Attributer manglede
mig ganske, og jeg traadte med Undseelsens Rsdene paa
mine Ainder ind i den hyggelige, tusmorke stue. Men
jeg behovede ikke være bange, der var bare „Aliken", som
den hed engang. Desuden var de saa grebne af sine
samtaleemner, at min übehanstede Nærværelse aldeles
undgik dem. — saa for lanna op: — „Nei er du
endelig der, Thora, hvorfor kommer du saa sent?
Nu er Theen formelig kold". „Du ved, jeg sidder til Al.
5 paa Aontoret". „Aa ja — det er sandt —at jeg al»
drig kan huste det!" Den samme Vebreidelse gjentog de
alle til sin egen og min Opbyggelse, for at glemme det
næste Dag.
Jeg daler i min Uværdighed ned paa en Ouf —
ved Tiden af Maggie, som distrait rcekker mig Hacmden.
„3taar du op ?, siger du, Thora —uf nei, jeg tover nok,
jeg er lidt distrait, for her sidder Anna og fortviler mig
ved at paastaa, at hendes lille Aige sover i ett vcek til
Al. ?. Allegut er saa urolig om Natten". (Hacmden
stjuler en Gispen) — „et nervost Barn, slegter paa sin
Mand, hele hans Gren af lensenfamiljen er gjennem
nervos". Hun sender mig et hjælpelost Blik, og jeg tom«
mer i ett Drag den lunkne Thekop, drukner i den min
Uvidenhed paa Barne-Gmraadet. Men nu kommer Na»
thalie til — Alikens Faktotum, meget beundret og lidt
frygtet af samtlige. For var hun en „prcegtig" ung j)ige,
opstillet af alle Msdre som Monster, og nu er hun
selv et Monster paa en Mor. Fornuftig, grei, rolig
klarer hun alle situationer med en forbloffende sikkerhed.
som Mor er hun rent overlegen. 3cegevidenstabelig
drives hendes Bornepleie, hendes Gut taaler ikke „tuft»
overgange" fra et Værelse paa Gr. til et paa
Alle hans Alædesplag er Monsterklude — set fra et hy«
gienist standpunkt. Intet kommer i Beroring med den
unge Mand, som ikke er desinficert, sterilisert — og hvad
det nu heder altsammen. saadan er det først at være
Monster og saa at ha en Dr. med. til Mand ! Det sidste
Faktum er det eneste i denne Verden, som hidtil har for
maad at bringe Nathalie udaf ligevegten.
Bred, bestyttende og moderlig antar hun sig Maggie,
som ser imponeret og forvaaget ud. — „Ajære dig Mag,
ved du ikke, at Born stal strige ud om Dagen — ikke
klus med dem, fordi de stemmer i et Vrol — saa er de
rolige om Natten. Jeg glemmer ikke, da jeg spurte Half<
dan, hvorlænge Aarl Ferdinand taalte at strige ad
Gangen. „Aa, et Aar", sik jeg til Trost".
Her vil jeg i Oarenthes faa 3ov til at bemerke, at
5 0’ olock t6K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
