Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 30. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
„Ajob Gaasunger da di, plukket paa Bygds"! „vil
Fruen abonere paa „Monsterblad". „Har di noe og slibe
idag da. Frua mi". „Fin Makkril i Gaarden". Tilsidst
indfinder ogsaa den kjendte Fyr sig, som har rod Næse
og elleve Fingre. Men da er det forbi med min Taal«
modighed: De faar da huste paa, at vi har Htorvast
idag; jeg har ikke Tid til slige Afbrydelser, og De kan
arbeide istedenfor at tigge; det maa vi andre gjore endda
vi bare har ti Fingre! Efter denne Halve førsvinder han,
og jeg gir mig til at servere Mellemmaden; men ikke
for er jeg fcerdig med Opvasken efter den, for Middags»
stellet begynder. Aomfyren slaar sig vrang, jeg tcrnder
op atter og atter og blir sodet helt op paa Næsetippen;
for at bli ren igjen maa jeg skrubbe tanderne mine saa
de sprcekker og svier og mister sin naturlige Hkjsnhed.
Fint Hkind taaler lidet, ved De, og alt for fint taaler siet
ingenting. —
Maden blir saa la- la; men alle Grin og Misfor
nsielser affeier jeg med: vi har jo Htorvast idag! Jeg
faar ikke Tid til at spise stort, men maa atter begive mig
ud i Gvvastebaljen, for Oigen maa jo ned i Ajelderen
saa fort som muligt. Oaa Husholdningsskolen har jeg
lært at vaske op, det vil si, hvormange Vand man stal
bruge, og jeg tæller nu samvittighedsfuldt paa Fingrene:
6t til Glastsi, 6t til Holvtoi, 6t til magre Hager og st
til fede sager, 6t Hkyllevand
Men dette tar Tid, og efterpaa kommer Aaffeopdcrk
ningen. Haa skal jeg da endelig unde mig lidt Ro ; men
nu begynder Telefonen; alt stal jo komme paa en Gang
paa en slig Tycho Brahes Dag: „Vil De si til Aaren,
Aigen Deres, at hun maa komme i „Den Gudbrands
dalste Forening" iaften; Dansestolen der stal opfore
—
Et Minut efter: „Aa be Madam Jansen nsite sig
iaften og komme i Vaskekonernes Massemode; vigtig Hag".
Et halvt Minut efter: „Godag Frue, De og Deres Mand
kommer vel i: „Vor venskabelige Alub" iaften; der stal
diskuteres et meget interessant Emne". Haa et kvart
Minut efter: „Vornenes „Anti Roge og Hpytteforening"
holder konstituerende Generalforsamling iaften". — Dette
var en udenerket Forening, som burde sinde Htstte og
Hympati inden alle lag; men jeg er nervos og svarer
uheldigvis i Farten, hvad jeg fra første Htund af har
havt paa rede Haand og afvist alt andet med: vi har
Htorvast idag; punktum. —
Ouh! omsider er alt Maset over for idag; jeg lcrgger
mig, men det værker i alle temmer, som om jeg hadde
besteget Tinder; min eneste Tanke og Bon er: gid Hjem-«
menes Vel, Tjenestepigeforeningen og alle andre Anti- eller
ikke Anti» foreninger kunde samles om em stor Ting: at
scrtte som første lovparagraf: Htorvast forbydes, Over
trædelse heraf straffes med Boder efter loven. Thi tar
først Foreningerne det op paa sit program, er det nok
ingen, som vover at tvile paa, at det kan gjennemfores
til det almene bedste.
Vrev til Dameklubben.
u er et Tossehode Nelly", sa Onkel, da jeg
fortalte ham, at jeg havde lovet at mode frem
i Dameklubben næste Gang med Dusin førstjel
lige Retter Grsnsager. „Hvorledes skulde f)ige
bornene kunne fordsie dem paa engang? Eller
kanske man i Norge er kommen saa langt, at
S. v.
URD
man baade har Marmorpaver og Marmormaver? „My<
stifaks" fortcrller jo lidt af hvert om Videnstabens Under»
gjerninger i den gamle Verden. Nei, indbyd Hmaapigerne
hid for et Aar Uger, og giv dem solid amerikansk Mad
med samt Aotetes, at sige, — dersom de er saa
materielle, at de behsver anden Fode end The". —
„Ja Onkel, det stulde være uhyre morsomt at faa
dem hid! Men hvordan stulde det gaa til?" „lad dem
svinge sig paa Videnstabens Vinger vel, — luftskib,
Valon, Vandsti, lykkens Galoger, den flyvende Kuffert,
— udenerkede Opfindelser! Villige, hurtige Befordrings
midler mellem Venner. Forkjolelse undgaaes, Reisetoi
spares ! Hig dem, at de kan dale ned i Htorstuen, hvor
2 Henge, som hver rummer H personer, venter dem.
Ja mine Damer, der horer De! Onkel er min gode
Hamvittighed, naar han mener noget er «all da
mukker jeg sjelden. Maa jeg da først faa lov at prcr
sentere Dem for Familien, som nu kun bestaar af Onkel
og hans Datter, min Oleiessster Vivian, og deres cerbo
dige Tjener—inde. Vivian repræsenterer Aandslivet her i
Huset. Jeg, mine Damer, stammer mig ved at maatte
bekjende, at jeg kun sorger for legemets Fornødenheder.
Dog trøster mig det übodelige Ord: „Uden Ol og Mad
er Helten — ingenting". Naar der kommer Themaer
fore i Deres Dameklub, som er mig for hoie og for dybe,
saa sender jeg med Deres Tilladelse Vivian afsted for at
sige sin Mening. Oaa denne Maade tror jeg vi stal
faa det rigtig godt sammen. Der er De nu for Eksp. ude
og taler om „ægteskabet". Jeg ved intet andet derom
end : naar Hkabet er tomt, bides Hestene. Og det er min
sikre Aaastand, at „Veien til Mandens Hjerte gaar gjen
nem hans Mave". De kan gifte Dem med saa god en
Gentleman De vil, — trakter ham med gruddet, kold
Aaffe, naar han stal have sin Eftermiddagshygge med
Avisen og Tigaretten, og se saa om hans Htemning ikke
blir paavirket af den gruddede, kolde Aaffe. — Vel, —
hvad lærer De deraf?
Deres hengivne
Nelly.
Deres alvorlige Betragtninger over 2Egtestabet frem
kaldte Tanker hos mig, som De venligst vil tillade mig
at dele med Dem. Imidlertid be’r jeg om Deres Gver
bærenhed og førsikrer Dem om, at jeg virkelig mener det
godt med Mennestene, selv om jeg stulde komme noget
tungt med det.
Om TEgtestabet kunde man jo skrive Boger, thi det
er et rigt Emne. Jeg vil dog prove at erindre, at det
denne Gang er Aonversationsemne i „Dameklubben".
Det Htandpunkt jeg gaar ud fra, er en Aristens.
Aampen for at blive en god, tro Aristen, og Aampen
for at blive en god, tro Hustru kan derfor ikke adstilles.
Mathilde siger: „Man maa ikke give efter paa
Handhedens, Htolthedens og Værdighedens Bekostning".
Jo, det tror jeg man maa, dersom man er nodt til det.
Ikke paa Handhedens. Men paa Htolthedens og Vandig
hedens nok. Mesteren selv holdt ikke paa sin Htolthed
og værdighed. Hkulde vi ikke stræbe efter at faa hans
Hind? Men den Htolthed og den Værdighed ikke at
nedlade sig til at „grine" og „stjcende", den er levnet
den kristne Hustru.
Det forekommer mig, at Helvopdragelse og Helvop
ofrelse er den kristne Hustrus lod, naar hun ikke modes
med Hympathi. Ja, maaste nok ogsaa da. Thi hvor
tungt falder det alligevel ikke mangengang at opgive sine
egne Tilboieligheder, eller rettere indordne dem under en
andens.
Mine Damer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
