Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 02. Lørdag 14. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endelig i september Maaned blev det igjen godt
at leve. —
saa hcrndte det en Vag, jeg sad paa min stol i
Melkeudsalget, og Madame talte om sin kjære socialisme
og udenalede sig, hvor smukt det vilde være at se den og
den dingle i en 3ygtepcel; — da traadte pludselig Mar
guerithe ind.
vi kjendte hende i Førstningen ikke igjen, — hun var
bleven bleg, meget bleg. Ansigtstrækkene var blevne tynde
og skarpe, og det var som hun forte en underlig stilhed
med sig.
Ve kan tro Madame spurgte. Vm hvorfor hun
ikke havde været der paa saa længe —? Vm hvorfor hun
komalene —? Gm hvor hendes Ven var henne nu? —
Oaa dette lsftede Marguerithe sit blege
Hoved: „Min elskede er reist," sagde hun stille og værd
ig. „Han er langt, langt borte."
s>aa tog den tykke brave Vcrrtinde til at snakke Mo
ral. — Jo, hun havde rigtig stellet sig taabelig, Mar
guerithe. kunde hun angre; men nu var det førsent!
Hun havde forladt sit Arbeide, og det var galt.
Men saa havde hun efterpaa kastet sig i Armene paa en
fattig, elendig Fyr; hvad skulde nu det betyde? Man
stal være fornuftig her i Verden; man stal vide at sætte
Oris paa sig selv; og tager man først et saadant skridt,
maa man ialfald se at faa Vederlag.
Marguerithe var fcerdig med sin Chokolade; hun
reiste sig og gik hen til Visten for at betale.
„)a, nu kan Ve angre, Marguerithe", sluttede Ma
dame sine Betragtninger.
Va svarede Marguerilhe med et Tonefald saa stjont
som en Tragediennes, med et Vlik saa stolt som en Vron
nings:
„Hvorfor stal man angre paa, at man har været
lykkelig —?"
Men hvor hun blev af siden, det ved jeg ikke. Hun
førsvandt. — Hun var som blcest bort af Jordens Gver>
stade. — Ven brave Vcrrtinde paa Melkeudsalget satte
politiet i Vevægelse — og jeg maatte hver Vag tage
mig en Tur ind paa la Nor^uL.
Hun førsvandt, pauvre Marguerithe, og ingen ved
hvad der blev af hende.
Gg nu har jeg fortalt min lille Historie; og Vaaren
bruser henover Verden og ind i vore Hjerter, og den lille
sypige over Gaden gaar til 3tcrvnemøde i Msrkningen,
og Anopperne brister og om fjorten Vage er skovcn
gron.
Livet ligner en Bog. Daaren blader flygtig igjennem
den; men den vise lcrser den med Eftertanke. Thi han
ved, at han kun kan lcrse den en Gang.
.’i-
5
Hs<»6«.<A^
«
Jean Paul.
URD
Blomsterpleie i Have og Hus
arets deiligste Maaned, den hsipriste Mai,
holder sit Indtog og klæder Naturen med
sit friske grsnne og sin straalende Vlomster
rigdom. Hangfuglene kvidrer, Trcerne
spretter, og over det alt kaster 5olen sit Guld
stimmer. Gver al denne Naturens Rigdom glæder Menne
skene sig, men allermest dog den, der er saa lykkelig at have en
Have og selv kan ordne og stelle deri. Gg der er nok at stelle
med; Jorden stal renses for Ukrud, gjodsles og vandes. Van
dingen bor helst ste om Aftenen, stiklinger scrttes og Fro saacs
i Aasser for senere at plantes ud. Nåar Tulipanernes
og Hyazinternes store Hcer er afblomstrede, beplanter man
i deres 5ted Bedene med pelargonier, Fuchsia, Heliotroper
og andre Arukkevcekster eller med sommerblomster. Geor
ginens Anoller og Gladiolus’ Toger, som i Mars Maaned
blev lagt i en halvvarm Mistbcenk eller — hvis man ikke
har det — i Aasser fyldt med Jord og stillet hen til
3yset, har nu sat 5kud og plantes ud i Haven.
Georginer staar hsit i Gunst nu, baade de storblom»
strede og de smaa, rigtblomstrende Eksemplarer. Af
arterne fortjener den prcegtige storblomstrede Trozyste He
bride Gpmerksomhed, baade paa Grund af fine smukke
Blade som for sine store og glimrende Blomsters 3kyld.
Den trcenger megen Gjsdning og rig Vanding. I sidste
Halvdel af Maaneden kan man plante ud alle sommer
blomster og lidt senere ogsaa Arukkevceksterne; dog bor
man, hvis Haven ligger koldt til, eller Vaaren er sen,
vente i det lcrngste; er Veiret surt gjerne ind i Juni; en
kold Nat kan let odelcrgge alt ens Arbeide. Bedst er det
at vcrlge en varm, overskyet Dag til Udplantningen.
Asters, Tevksier og lign., som man snster stal blom
stre ud paa Hosten, er fordelagtigst at saa paa Friland:
de udvikler sig der kraftigst, iscer i varmt og fugtigt Veir.
— Den som ikke har Have, men kun en Balkon eller et
Vlomstervindu, kan ogsaa her skaffe sig et rigt og afvek
slende Blomsterflor hele dommeren igjennem. Til Udsmyk
ning af Valloner egner først og fremst alle slyngplanter
sig. I store Trakasser eller Krukker kan man have
Vildvin, Epheu eller de hurtigvoksende etaarige slyng
planter som: 5nerler Vikker, Aarse,
Vlomsterbsnner, der med sit friste 3sv og sine smukke,
brogede Blomster tager sig godt ud. Især anbefalelses
værdig er den slyngende Cobaca med sine elegant fjerfor»
mede Blade og store lilla eller hvide Vlomster. Froet
spirer langsomt, saa hvis man ikke i god Tid har saaet
det, staar man sig paa at faa nogle planter fra Gartneren.
Vgsaa i Aasse eller Arukke udvikler denne Plante sig
hurtig, man maa ssrge for at den har kraftig Jord og
rigelig med Vand. Ved 5iden af pelargonia, Fuchsia,
Hortensia kan man til at smykke Balkonen med Held
anvende petunia, Verbena og Asters. Af petunia har
det lykkedes Gartnerne at skaffe endnu flere Nuancer og
vakre Former, baade enkelte og dobbelte. Af de storblom
strede petunier udenerker en henrivende ny 5ort: „Fa
vorit" sig, den er hvid med gronne Aarer, yderst i
Bladkanterne bleg rsd.
Mai.
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
