Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 02. Lørdag 14. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
fra Varme. Naar Hududdunstningen og Tveddannelsen
undertrykkes, holdes de übrugelige og stadelige s>toffe til»
bage i Blodet; dette bliver da af en slettere Beskaffenhed
og foranlediger mange sygdomme; det er derfor af stor
Betydning at Huden er hel og ren. At Huden virkelig
spiller en vigtig Rolle, ser man ved Forbrænding; hvis
Halvdelen af Huden er forbrændt, er det neppe Haab om
at redde patienten; hvorfor ikke? — Jo, da reguleres
ikke Varmen, vor Temperatur synker under det tilladelige
Niveau, vi taaler det ikke og — dor.
3ad os ikke glemme, at Hudens Aleie er af meget
stor Betydning; dens Hygiene er da: ren Hud og hel
Hud. Hvad nærmere Regler angaar, kan de ikke godt
gives. En taaler varmt Vand, en anden koldt, en trcenger
Fedt o. s. v. som Grundregel stal kun siges: Rens
Huden godt, brug Vand som hverken foles koldt eller
varmt, det er det bedste! Gg sceber? — De dyreste, de
overfedtede, er sundest, undgaa 3ceber med Farver og Tugt,
de irriterer kun Huden. — Forkjolelse undgaaes ved kolde
Vastninger; hvor kolde maa blive hver enkelts s»ag; men
gaa ikke for vidt, bliv ikke saa kold at du fryser, da re«
guleres ikke Varmen, det stader istedenfor at gavne. —
Der kunde endnu være meget at sige om disse Ting, ytrede
Frokenen tilslut, men Tiden havde ikke denne Gang tilladt
at gaa nærmere ind paa de enkelte 3>psrsmaal.
Fru statsminister Blehr takkede Frokenen for de in
teressante og laererige Foredrag, og udtalte Haabet om at
der maatte blive oprettet en fast 3cererpost for Froken steen,
saa vi kunde faa den Gloede at beholde hende hos os og
for vore Hjem og selv drage Nytte af Undervisningen i
disse vigtige Ting. Forsamlingen viste sin Tilslutning
herlil ved at applaudere.
Den aandrige Madame de Girardin skal engang have sagt:
skabens Kjendemerke. stsrstedelen af 05 vil dog ikke være enig med
hende heri, da vi ved, at utallige flinke, arbeidsomme Kvinder bruger
Hansker, og liker at bruge dem. Det er dog ikke for at diskutere
om, hvorvidt Hansker er Merke paa Dovenskab eller ikke, at vi
skriver dette, men for at give en liden Gversigt over Hanskens
Historie og fortcrlle lidt om den franske Hanskeindustri.
For Frankrige er den en af de vigtigste Erhverstilder, og i
varis lever to tusind Mennesker af den slags Arbeide. Aarlig ud
fores der for 58 Millioner Francs i Hansker. Fornden paris er
Vyerne Grenoble og vendome iscer bekjendte for sin storartede
Hanskeproduktion. I vendome har den været drevet i stor Maalestok
de sidste tre hundrede Aar, og fra vendome og Rom tog altid den fine
verden sine Hansker i det <6de Aarhundrede. Lt gammelt Vrd
siger, at gode Hansker maa skrive sig fra tre Tande: skindet fra
Spanien, snittet fra Frankrige og bommen fra England.
Den første Oprindelse til Hansken er de store skindvanter
med Haarene ind, som Krigerne brugte for at afverge Tansestsdene,
Jaegerne mod lagtfalkens Klor og Vsnderne mod Neslestik. Man
tror, at det først var vaverne, som indførte Hanster i deres Fest
kostyme. Det var blot de allerfornemste, som begyndte at bruge
dem, blandt de lavere Klasser blev de først almindelige efter
De forarbeidedes af Harens, Hjortens og Ekornets skind, og der
siges at den frygtelige Fouquier-Tinville endog brugte Hanster af
Menneskehud. f>aa Henrik den tredies Tid var det moderne at
parfymere dem med Mostus, Mandelolie og vommerants-essents.
Hanster af silke og Flsiel, prydet med 3slv og Guldfryndser eller
Tresser, brugtes under Tudvig den trettende og Tudvig den fjortende,
Hanstemagerne blev snart talrige. De gik om ide riges Hnse
og frembsd selv sine Varer, senere dannede de sit eget Tang, hvis
statuter vedtoges af vhilip August. Forssg paa at faa Hansten
afskaffet har ikke manglet, men den er gaaet seierrig ud af Kampen
og optræder nu i mange forskjellige Former, forandret og moderni
seret nedigjennem Tiderne. snart ser vi den lang, snart kort, med
to, fem endog tyve, eller aldeles ingen Knapper, med Broderier,
snorer og Agraffer. variserhansken er bekjendt for at være den
eleganteste og tilskjæres altid med Haanden, medens Englænderne
bruger Maskine. De franske har gjort Hansken til en Kunstgjen
stand, saa nsiagtig, fint og smagfuldt er den arbeidet.
Af Hanskens Historie.
M. H.
URV
Jeg stulde da fortcrlle
dig om de religiose Cere
monier jeg har bivaanet
her nede, og vil begynde
med «la sede 6e 3aint
som feiredes nu Sondag. Inden vi spiste
Frokost, iførte vi os den Dragt pensionærerne pleier at
bære paa Hoitidsdagene. Hvad mon du vilde have sagt,
om du havde set mig? Du vilde vel have begyndt at
studere paa, om jeg var blevet Novise, og jeg maa tilstaa
det: det var ikke frit for at jeg folte mig lidt urolig ved
saaledes at optræde som en rettroende, kalholsk liden pen
sioner, mens jeg uvirkeligheden var »l’ol-ZueillLux
Tilhcenger.
Men nu tilbage til Dragten. Sort Rjole. paa
Hodet en let, hvid, tcetsluttende 3ue med en Tylrysch rundt
Ansigtet, akkurat som et lidet Barn som stal til Daaben.
Vver Tuen drapperer ovede Hænder e’ langt, hvidt Slor,
som rcekker lige til Ajolekanten. Naar hele den.ungdom
melige Skare kommer ganste ens klcrdte, ser det meget
vakkert ud. pensioncererne sidder altid midt i Aapellet og
Nonnerne paa begge Sider i smaa aabne Bcenke.
Flere Altere med Kristus« og Mariabilleder er rigt
pyntede med Blomster og straaler i sterk Belysning. Lt
rodt Drapperi foran os, som strækker sig fra Gulv til Tag,
trækkes tilside, og vi ser ligesom et andet mindre Aapel,
hvor Alteret er endnu rigere smykket.
Her udforer Abbeden en Mængde forskjellige Ceremo
nier: der ringes med iilokker, roges, læses o. s. v. vi
to uindviede sad som faldne fra skyerne. Men Sangen
kan du tro var deilig — rent guddommelig vakker!
Du kan ikke tænke dig hvor underligt det var med
alle disse sorte Skikkelser, som ret som det var laa übe
vægelige paa Gulvet paa begge Tider af os. Vi syntes
rigtig Tynd paa de gamle af Aarene bolede Rygge.
Du onstede at hore lidt om vore Udflugter i paris,
men kjære Else, vi har endnu blot været ude to Gange,
saa det er ikke saa meget at sige derom endnu. Forste
Gang skulde vi gjore nogen Indkjob, og styrte naturligvis
vore Skridt til LoiMarcks. ved du hvad? Lt saadant
Uhyre af en Forretning virker næsten uhyggelig paa en.
Vg saa Trcengselen og den ulidelige Hede! Da vi var
blevet ekspedert og kom ud i frist 3uft igjen, havde jeg
en Folelse som om jeg var sluppet op fra Underverdenen
og onstede inderlig aldrig at komme did mere.
paa denne vor første vandring i paris estorteredes
vi af Alostrets cuncwi-ZL. Vi streifede omking i H Timer
og sik en vis Gverfigt over den store Stad; men det eneste
Sted vi besaa nsiere var Notre Dame, og vi blev i hoi
Grad imponerede af dens Storhed. Du kan vel tænke
dig at vi havde Tsmmermcrnd, da vi endelig kom hjem.
Lfter denne vor første Udflugt merkede vi imidlertid,
at Alostrets Mure er tykkere end andre, vi kan nemlig
nu ikke faa gaa ud forend vi faar en skreven Fuldenagt
fra vore Foreldre, som bemyndiger os til at gaa ud med
en af Alostret anerkjendt sikker Ledsager. Du kan stjonne
Paris den 2H. Vkt. ..
Ajcrreste Else!
lovede dig i mit
forrige Brev af ds. om
nogen Dage at sende dig
en Fortsættelse, og du ved
jeg pleier at holde Grd.
Hvad siger du om en saa
dan selvros?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
