Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 21. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hjælpe den anden. Manden har kanste mere det rolige
Overblik, Avinden den sine, nervose Fslelse, og igrunden
er det baade latterligt og ssrgeligt at holde paa at trcette
om hvem der er den styrende, naar begge disse Arcrfter
saa vel behoves, forat Rursen stal holdes ret Gfte har
vel ogsaa Manden for liden Forstaaelse af hvilken Hjcrlp
Avinden kan yde ham, og vi Avinder har kanste ofte ikke
opdraget og toilet disse Folelser som vi burde, saa de un
dertiden lober lidt lybsk med 05.
— Men om nu Mand og Hustru, for med Nelly
at være lidt vraktist, bliver uenige om hvor s>kabet skal
staa. Hvem stal saa have den afgjorende Myndighed?
kom det lidt stjelmst fra signe.
— Ja derpaa kan ikke jeg svare, sagde Mathilde;
men det var jo heldigst om den seirede som i det enkelte
Tilfcrlde havde den førstandigste Mening. Forresten tror
jeg nok jeg vilde gratulere den som, ifald det var nsd
vendigt for den gjensidige Forstaaelse og sympati, gav
Afkald paa sin Mening.
— Ja du er god du, Mathilde, der er ikke Raad
at faa noget Tag i dig. Glat som en Aal slynger du
dig smidig bort fra alting. Ikke et crrligt ja eller nei!
lo signe. Ellinor underststtede signe ivrig, men Ma
thilde afbrod dem hurtig.
— Ja jeg kan ikke anerkjende bare to Farver i Avet.
Der er mange schatteringer mellem fort og hvidt, og Avet
er ikke enkelt; det er tvertimod sammensat af en Uendelighed
af Arcrfter, og stal vi domme retfcrrdig, maa vi tage alle
Faktorer med. — skal jeg saa strive tilbage til Nelly og
bede hende og hendes begavede 3>sster sende 05 en Aorre
spondence en G«ng imellem?
— Ja gjor det, sagde jeg. Det har altid sin Inte
resse at hore en Rost udenfra, og crrgrer hun signe
med sine Aaastcmde saa — never min 6 — signe er saa
morsom naar hun bliver cergerlig saa!
en af Norges mindre Byer deltog jeg for faa
Aar siden en hel Del i det selstabelige 3iv.
Grænsesijellene mellem Byens forskjellige so
ciale Enemærker var skarpt afstukne.
D Fcerdedes man i den ene 3fcrre, var man
saagodtsom umulig i den anden. Aun nogle faa,
sterne og deres Familier for Eksempel, havde Fribrev paa
at fcrrdes baade her og der uden at resitere hverken spurve
eller Tranefornemmelser.
En „societet" var der, som det sig hor og bor.
Byens Spidser i Stands- og Blandt dem
enkelte Matadorer, der vistnok havde baade Tyst og Evne
til at slaa stort paa. Men i de smaa og gennemsigtige
Forhold turde man ligesom ikke slippe sig rigtig los, turde
ikke trodse de skarpe Tungers uundgaaelige „Derefter".
Saa blev det da med en Flom af Dameselskaber, »siv6
o’clock tdee» med Dessert, og meget sen
Aaffe med do. ved hsitideligere Qiligheder Middage
for begge Ajon, hvor man levede godt, meget godt med
baade Mad og Drikke, Næstens ve og vel og ganske
Rygte. — Aldrig forekom der dog Beværtning i Retning
af Hovedstadens Gpdistning og Champagnemani. ved
Bryllupper gik det naturligvis meget galant til.
I enkelte Tirkler herstede en meget gemytlig Tone,
hvor man, kort sagt, hyggede sig. Man kunde ogsaa
finde Mennesker med høiere Interesser, baade religiose og
andre, og i hvis Selskab man altid fik sin Aand beriget,
Vore Selskaber.
URD
og hvor Hovedvagten aldrig blev lagt paa de materielle
Nydelser.
saadan gik det til i den lille By, og der er delvist
akkurat ligedan den Dag idag.
langt oppe i Tandet, i en afstcengt Bygd, hvor jeg
fcerdedes for endel Aar tilbage, var man udelukkende
henvist til nogle faa brugbare fra et
j)ar Embedsmands og Vestillingsmænds Familier, samt
en og anden af Bygdens Folk.
Vi dannede en meget førskelligartet Gruppe, baade
hvad stand og Interesser angik. U7en ikke destomindre
kom vi rigtig godt ud af det med hverandre.
Jeg husker skildringer af slig sammenbragt societet,
for Eksempel i Alvilde Arydz’s „Gunvor Thorsdatter",
hvor der fares rigtig ilde med de stakkars INennester.
Det forekommer mig som staar Forfatterinden helt
udenfor eller rettere ovenfor, som et høiere Vcrsen paa en
Estrade, hvorfra hun rammer saa en, saa en anden af
selskabet med sin noksaa übarmhjertige Vittigheds svsbe.
Der hænger latterligheder ved Telskabsmennesker, det
er sikkert nok, iscer ved landsfolk, som i selskabsdragten
er kommet ud af sine vante Folder, og det kan jo være
gavnligt, at latterlighederne blir trukket frem i Dagen af
og til. Vi deroppe i vor landlige Areds, vi havde vore
saarbare punkter, det staar ikke til at nægte, — men, —
vi trcengte til hverandre, det er den store Hemmelighed
ved at komme overens trods Ztcmd og stilling og alle
scereiendommeligheder. Gg saa var der heller ingen rigtig
storfugl mellem os heldigvis. Ingen af os stillede sig
udenfor, vi var med allesammen — og vi fik istand en
ugentlig læseklub, med cerlig landsens Aaffe Al. 5 og
veritabelt smsrrebrsd til Aveldsmad. Varm Mad var
forbudt. Tildels nyere literatur, men ogsaa celdre Tager
blcv forelcest. Fra først af gik det jo kanste lidt traadt
med Indbjergningen af denne Aandens Grsde for enkeltes
vedkommende, men sandelig, livet er en skolegang ogsaa
i det selskabelige, — det gik saamæn bedre og bedre efterhvert.
Det som fra først af kunde synes afstrækkende for
vore sammenkomster, vor Uensartethed, det blev vor Red»
ning fra Ajedsommelighedens luntetrav.
Aunde to sympatisere i en Retning, var der altid
nok af Divergenser igjen til at holde baade Humoret og
Diskussionen oppe.
leilighedsvis gjorde vi smaa Middagsselffaber, altid
samme Gjester. Vore Aunstnere, for dem havde vi da,
og de kvikkere Hoveder ssrgede for musikalst ja endog
dramatisk Underholdning. Vi angreb ganske djervt hver
andres svage Tider i en undertiden ganske aandrig spog
eller leg.
Efter Ugens s>lid og 3lceb glædede vi os altid til
vor Tamlingsdag. Aldrig klang Bjcrlderne lystigere, aldrig
var Tlædefarten morsommere end naar vi drog tilmodes
med vore Alubvenner for at placere os ved det indbydende
Kaffebord i de lune, hjemlige stuer.
Naar jeg tænker tilbage paa hin selskabelighed, er
det altid med et suk over, at det nu er saa vcmsteligt at
faa noget lignende istand. Hine Dage kan ikke regnes
for de gamle Dage, det er ikke det, der er i Veien, at
vor Cid nu disse Aar senere skulde være saa umedgjorlig.
Ganske vist maa der heldigt sammenstodende Omstændig
heder til for at faa en saadan s>elstabelighed til at gaa
i Grden — men, meget, mest ligger dog i gjensidig Imøde
kommenhed, en vis Forstaaelse Individerne imellem. For
staaelse, ja, Forstaaelse det er’ det uforanderlige „sesam",
der lukker op Dor mod Dor og Hjerte mod Hjerte.
Ester.
207
<»^s>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
