Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 21. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sende Bud til mig; ikke tale derom. Tazaret paa Gausta
og derfra hentes Tcege. Flink Mand, men allerede over
anstrengt.
Hor nu Tmaapiger, kom hid. Ingen Frugt, hvad?"
„Aan professoren tænke saa vanvittigt", raabte Modrene,
her smages ikke Frugt", vi to ganste ligegyldige, tause
men med et lidet Tmil i Mundvigen, „professor", hvi
stede jeg, der kjendte godt hans Tmag. „Vil De have
Nogle glasserede 2Ebler med Hem? Ve er aldeles gjen»
nemsigtige og nogle sine Tommerpcerer og Reineclauder,
store svulmende med rodlig Taft!" „Tak", hvistede han
tilbage, „lceg pakken i vognen, men sig ikke noget. I
maa gjerne spise Frugt, nåar I er vant til det. Tpiser
selv Frugt hver evige Dag". „Hvad hvisker I om",
raabte Tanterne — der er et Forræderi". „Vare By
sladder, men nu maa jeg afsted, ser altsaa ikke mere her
op" og vips var han i Vognen og bed i et stort Glas
ceble, inden han var ude af synskredsen — bare synlig
for os unge, leende, letsindige Tmaapiger.
Hver Eftm. tog vi os en Tur gjennem Frugthaven.
Aa, for et Tyn! Ikke smaa, gronne, haarde Glascebler,
men store, glasserede med sin Tminke paa Ainderne, tunge
af sin egen Vægt, nedfaldne af Gvermodenhed. Hvor
de smagte. Bare to — det vil sige to hver Formiddag
og to om Eftermiddagen. Gq saa de tunge, krumme
pcerer fom Voks, glsdende af Tolens Brand med den fine
Tmag, der ikke kan sammenlignes med noget andet end —
pcerer. Men nu afsted til Blommerne! Nei, det var
for morsomt! Tusinder paa tusinder — disse spanst-grsnne
Reineclauder med enkelte violette Ttriber, sprukne, dryp
pende af Taft. Vi bed i en, bed den over. sugede lidt
Taft paa hver sin Tide af Ttenen og kastede overlegent
skallet. Taaledes gik det utallige Gange; tilsidst op af
Haven, mcette men med en tung samvittighed, aa — en
forfcerdelig tung samvittighed, et Vift fra Edens Have.
Engang hcendte en kurios Historie. En af vore Fcettere,
Medvidere og Medcedere i dette ALbletyveri, der ligger
Avinden og Manden i Blodet fra Evas Tid, gik ind for
at sige Farvel. Medens han gjor sit mest elegante Buk,
sprcekker Tommen, og «t uforskammet, stort ALble, triller
tver5igjennem hans permissioner over hans egen Fod
ned paa Mormors silkekjole. „Men Gutten min, du
spiser vel ikke A3bler i denne forfærdelige Tid", udbrod
hun. — „Io — jeg holder F—r—r—rugtkur", svarede
han skarrende paa R’et — men da brast vi i Tatter, stjont
der blev et Tkjcend uden Ende.
En Nat, da vi var sovnet fredelig ind med vor
omme Tamvittighed og vor frugtmcette Mave, vaagnede
vi ved ramlende Vognhjul paa Gaarden.
Vi rullede op Gardinet; det var endnu msrkt. Al.
var tre. „Nogen er bleven syg hos Husmanden — aa,
der kommer de bcerende med per — det er per selv.
Gaustadvognen kjorer frem med Tygter. Uf, hvor fcelt!
Jeg synes ogsaa jeg er syg, de forbistrede Blommerne!
Jeg stal aldrig spise dem mere. Icu er han styvet ind
i Vognen. Ttakkars Aari staar og graater. Tyvert er
der og Husjomfruen, der kommer Gnkel David — tænk,
han taler til ham! Nei, at vi stal faa den her paa
Gaarden! „Aom og lceg dig", raabte min Ausine, „du
blir kold i Vinduet. Er du frist?" „Ja, jo, lad mig
kjende, jo jeg er frist. Der kjorte Vognen. — Ttakkars
per!"
210
Næste Morgen var Alvoret rigtig brudt ud. Min
Gnkel og Tyvert kunde næsten ikke komme af Flekken —
Tanterne var ligblege, drak portvin og tog Draaber uaf
brudt. Aari og Barna sik en anden Udgangsdsr, og vi
var under en Tlags Bevogtning. Dagene gik — vi ven
tede flere patienter, men alle vedblev at være friste, og
URD
da intet indtraf, begyndte vi to Unge vor saakaldte „Frugt
kur".
En Dag førsøgte man at sende en stor Hskurv fuld
af den mest udsøgte Frugt paa Torvet til Talg. Men
Tyvert kom hjem igjen med hele Herligheden. De havde
budt 8 Tkilling for den kostbare Aurv, og det fandt han
var Tpotpris. Dagen efter var Blommerne anlobne:
„huf, giftige, smag dem ikke. Tad al Frugt raadne paa
Jorden, som den selv vil", saaledes lod den hoie Aom
mandoordre fra Ttorstuen.
En Aften blev det i det hoie Raad besluttet, at jeg
næste Morgen stulde folge min Gnkel i Giggen ind til
Byen for at udrette A3rinder. Tisterne blev gjort fcerdige,
og om Morgenen var der ikke ende paa Formaninger,
Grdre, Ays og Instruktioner i det vide og det brede.
Jeg benyttede Teiligheden, pyntede mig i en hvid Ajole
og en Hat med Roser, men blev hoilig forarget, da man
i Familieraadet paa Trappen begyndte at kritisere min
Habit: „Hvid Ajole — rode Roser — dernede i Torge
byen", hed det, „spring op, tag din morke Uldkjole og
din sorte Hat". Istedet derfor hoppede jeg op i Giggen.
„Ajsr", raabte min Gnkel, der havde en Tvaghed for
lyse Toiletter og munter passiar, og alle Raad og For
maninger om Maden, Vandet og Tolstegen tabte sig i
Tyden af de rullende Hjul. Det gik rastt med alle Ind
kjøb; thi Butikerne var næsten tomme, og jeg hellerikke
saa noie i Valget af mine Varer, men da jeg endelig var
fcerdig og kom ud, merlede jeg, at det var en forfcerdelig
hed Dag og Tuften ganste anderledes brændende og usund
end oppe hos os. Herrrrne sneg sig langs Husvceggen
med opslaaede paraplyer, af Damer var der næsten ingen.
Idet jeg stal boie om Hjsrnet til Gstre Gade tumler jeg
tilbage, da en Mand næsten falder over mig, og blev
liggende paa Næsen ved mine Fsdder. Jeg sprang et
Par Alen tilside, og et Gieblik efter var der saa suldt
af Mennesker, at ingen kunde komme forbi. Alle hvistede
og snakkede mellem sig, men ingen rsrte ham. Endelig
kom en Tcege som vendte ham om, lagde ham bedre til
rette i Tkyggen af Husvceggen, og det var ikke mange
Minutter efter, for Aoleravognen kom ramlende, og de
tog ham. Medet var Gaden fri — alle var som blcest
vcek, og med bankende Hjerte berort af en pinlig Angst
fortsatte jeg Veien til min Veninde paa det nuværende
Johan.
„Hvad vil du?" „Vesoge dig". „Er du alene af
den Grund kommen til Byen?" — „Aa, jeg havde lidt
at udrette da — men tænk du, en Mand faldt næsten
over mig nede i Aongens Gade, en Aolerapatient natur
ligvis. „Aa, du er ikke vant til de Tcener — her laa
en iforgaars og vred sig i Arampe, han var tyet ind i
vort portrum. Jeg turde ikke gaa forbi ham, men sprang
ovenpaa, indtil han blev afhentet. Gg saa stulde Du
hore Vognene rumle om Natten — det er ikke hyggeligt."
„Vi har da ogsaa havt Aolera paa Gaarden", sagde
jeg stolt over min lille Historie. — „Husmanden, du hu
ster den vakre per?" „Men saa tor jo ikke jeg se dig —
kom alligevel ind i Tpisestuen, der er kjsligt, der tilbringer
vi Dagen. Men om Aftnerne" „Naa?" „Jo,
da gaar en hel Del af os ud paa Tokkerne, og der danser
og synger vi, ror paa Frognerkilen, som om Døden ikke
var i Byen, men paa Hjemveien, naar vi kommer forbi
Tolli, standser vi og kommer stille og pene til Byen.
Vi maa more os lidt ser du, men om Natten er jeg saa
ræd, saa ræd!"
I dette Gieblik traadte hendes Far, Borgermesteren,
ind, en smuk Herre i sine bedste Aar med et overlegent
Væsen og fuld af Humor, naar han vilde.
„Ja — man kan ogsaa tage feil af Tygdommen",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
