Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 21. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
for en Tid siden, og som syntes al verden
maatte beklage dem.
For noget Tov! som om det stulde være
saa frygtelig at Mændene deres gaar fra dem
en Aftenstund nu og da! Gifte Aoner er da
vel ikke nogen Varn heller, som behover Tilsyn hver stund
paa Dagen. Manden min, han men det horer
ikke hertil.
Nei fordringsfuld bor man ikke være, det opnaar
man intet ved, og naar jeg her tillader mig at hcrve min
beskedne Rost, saa er det da fordi jeg har større Ting at
anke over end som saa. Vet er nemlig noget som jeg
har studert paa nu i lange Tider, og som jeg saa gjerne
vilde sporge U r d’s intelligente og førstandige Ccesere om
— jeg tænkte først at sende det ind under Rubriken „spsrs
maal", men saa fandt jeg, at jeg ikke kunde „fremstille
det i en kortfattet Form" og sender det derfor ind i en
særstilt „Artikel" —, og s>psrsmaalet lyder da ungefcrr
saalunde: Aan nogen af „Urds" Tcesere sige mig, hvoraf
det kommer, at vi stakkars Avinder bestandig stal blive
klandret for alt hvad vi gjor og ikke gjor? Jeg har nu
i samfulde tre Uger Nat og Dag førssgt at udgranske
dette Illysterium; men jeg kan ikke forståa det. Ingen
har jeg at sporge heller; og saa henvender jeg mig i
min Nød til „Urd". Hver eneste Avis jeg faar i gåan
den fortæller os bare at
og at det med Mændene forholder sig akkurat modsat,
udtrykt ungefcrr saalunde:
Jeg bliver ofte rent førskrækket, jeg, er det virkelig
gaat saa nedad Vakke med de gamle Guder — nei jeg
mener med de yndige Gratier da? Lller er det fordi
Mændene — — — nei fy, en stig styg Tanke vil jeg
da ikke engang tænke tilende! Nei det er klart, Avinderne
er nogen Dogenigter allesammen, for det siger Mændene,
og de sidder da inde med den høieste Gplysning — endda!
Men det er det jeg ikke kan forståa, og som jeg,
som sagt, har studert paa nu i samfulde tre Uger, hvor«
dan Avinderne egentlig bor gribe sagen an for at de
er var nogen Frimurerfruer som strev i „Urd"
)eg sige skal et tungt Farvel
med sorg fra Hjertebunden
til hvert et solvarmt Vakkeheld,
til hvert et Trce i tunden,
til Holtet scenen for vor teg,
hvor tusind Minder tale,
og hvor ifra den gamle Eg
jeg tidt saa solen dale, —
til Haven med sin tsn og Hæg,
hvor hver en sangfugl bygged,
til Huset med sin hvide va’g,
hvor Asketrcret skygget».
Farvel, Farvel for sidste Gang,
jeg elsked’ dig saa saare,
og mens jeg skriver denne sang,
neddrypper hedt min Taare.
Dn sted for hver en Barndomsleg,
for hvert et sommerminde,
du hvide Hus med Aldersprcrg,
velsignet er dit Minde!
„Kvindens tyder er uden Tal,
og ingen Dyder man finde skal",
„Mandens Dyder er uden Tal,
og ingen tyder man sinde skal".
Htakkars os!
URD
kan være som de stal og bor være. Ide gode gamle
Vage t. <3ks., da de brugte s>lceb, strev de stakkars plagede
Mænd stadig i Aviserne, om hvor frygtelig det var at
gaa efter „slcebdamerne" og indacmde alt det smuds og
alle de Bakterier som de hvirvlede op, og det var jo en
meget berettiget Alage l Men nu, da Damerne har taget
Hensyn til disse Alagemaal, og er begyndt at „lofte op",
nu er det heller ikke rigtig, for saa lofter de for hsit, saa
gjor de det paa en „ustjøn Maade", saa har de saa stygge
Underskjorter, saa „lofter de op" bare for at vise frem
sine „smukke" Underskjorter osv. osv. Gg det er nok des»
værre sandt alt sammen, naar Mændene siger det. For
Mændene har jo bestandig stjønt alting saa meget bedre
end vi Avinder! Men hvordan stal vi saa bcere os ad
med skjorterne vore. Nu fik jeg en lys Ide;
kunde ikke Mændene bcere skjorter, ja jeg mener ikke for
altid, bare en Maaneds Tid i den værste Vaarsslen
f. <3ksp. saa de kunde vise os, hvordan vi stal bcere os
ad. Vi er sandelig saa lærvillige, vi Avinder saa, naar
der bare er nogen som v i l lære os, og foregaar os med
et godt Eksempel!
saa lceste jeg her forleden Tsndag hvad „ssinx"
strev i „Aftenposten" om Hovedrengjoring. Det blev saa
frygtelig uhyggeligt i et Hus naar man stulde gjore rent
alt med en Gang, syntes ssinx. — Ja det er rigtig sandt
det, men nu bliver sporsmaalet igjen: hvordan stal vi
bcere os ad.
Aanste det var Meningen, at vi stulde vaske
en Væg til Aaaste, en anden til Ointse, en tredie til st.
Hans? Gg saa børste en sofa til sommerferierne, en
stol til Hosten og en Thaselongue til Jul? Men saa
var det den Hagen ved den slags Rengjøring, at den
kom til at vare Aaret rundt. Nei da var det sikkert
bedre at tage det som Hallingdolerne da, for de gjor siet
ikke rent nogen Gang, de, ialfald ikke saan med Alud og
Vand. Til Jul og Paaske tager de en spade og „maa
ger" ud det værste smudset, det er det hele. G s>finx,
stulde ikke De fole Trang til at flytte derop? Og alle
Mænd med dem?
Dog. spog tilside, alle Mænd kan jo simpelthen
ikke flytte til Hallingdal. Men naar Muhamed ikke kan
gaa til Fjeldet, saa kan Fjeldet gaa til Muhamed, bvil
fet i Gversættelse vil sige: Vi indfører de Hal
lingdalste skikke i vore respektive Hjem, flutter med at
gjore rent, tager to Gange om Aaret en spade og saa
videre. —
3>aa er det de Tommerne vore som aldrig sidder der
hvor de stal sidde. Ja hvor stal vi nu plasers dem da,
kjære mandlige Venner? Her gjælder det ogsaa, at vi
bare ved hvad vi ikke stal gjore. Vi stal ikke pla
stre dem ved Vagbredden af Ajolestjsrtet, det har vi hørt
saa mange Gange, heller ikke i 3idebredden — altfor let
Adgang for Tyvene —, end om vi satte dem midt paa
Forbredden da? Ttygt? Aa ja, men naar Dere bare
synes om det saa Ja for det stulde vel ikke
være af bare Gndst .... nei der kommer de stygge,
onde Tankerne igjen, er det ikke leit med de stygge Tan
kerne, De! kommer de ikke over en netop som en er mest
from og opfyldt af cedle Folelser? Ja for at Tceserne
skal faa et rigtigt Indtryk af hvor ræd jeg er for stige
stygge Tanker, og hvor dybt ssderknust jeg foler mig over
alle de Feil vi Avinder har, vil jeg nu lægge fennen
bort og bare tilbringe hele Aftenen med at gjentage ved
mig selv:
Kvindens Dyder — — —
nei hvad siger jeg! jeg mener:
Kvindens tyder er uden Tal,
og’ingen Dyder man finde skal.
sort hendes Hjerte — M,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
