Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 4. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ført rundt om Barnets Hoved under lesning af et Fader
vor og en Von. Akten stuttes med, at en Ildglo fores
rundt Barnet under følgende Ord:
„herre Jesus! Hjelp os fra det onde — Amen".
Vandet, hvori Stsbningen er foregaaet, faar Moderen
med sig. Dette stal nemlig Barnet benytte dels til at
drikke, dels til at vaskes med.
I Forbindelse med dette tor jeg minde om den be«
kjendte signeformular i Asbjsrnsens norste Huldre-Eventyr
og Folkesagn 5870 5. 2H3:
„Jeg maner for Svig og jeg maner for Svek".
kigeledes har jeg af Hr. Bistop Bangs og Oro
fessor Molkte Moes samlinger af norste Svartebsger
og Hekseformularer faaet opffrevet følgende:
„At stsbe for Svek.
(Optegnet i Flaa i Hallingdal
Man stober Bly ned i vand; kommer det til at
ligne et „Rumpetrold", da har Barnet Vandsvek, der hel»
bredes saaledes: Tre Thorsdagskvelder efter hverandre
stikker man Barnet ind under en Avernrende. De, der
gjor dette, maa ikke tale, for de har sovet. Sidste Gang
kaster man en Fille udi Elven og siger:
Viser Blyet andre Figurer, har Barnet andre Slags
Svek (som Troldsvek, Jordsvek, Steinsvek, Arvesvek osv.)
Da leser man enten i Salt eller Afkjslingsvandet fra
Smidjen, roger med „Elva-Never" eller lignende, sam
tidig bruges Formularer som:
En sceregen Art af Stobning er optegnet af Bistop
Isrgen Moe i Setersdalen i
Man stober Sølv til en Ring i en Form og setter
den paa den syge; bliver Ringen hel, lykkes Auren.
Sølvet skal være arvet eller sammentigget. Det er ikke
usandsynligt, at denne Tro paa Ringens Magt over Syg»
dommen kan staa i Forbindelse med gamle Forestillinger
om Ringen som symbol paa Solen.
Tildels kommer denne samme Opfatning af Ring
formen ogsaa frem i en anden Slags Behandling, der
over store Dele af Europa og ogsaa i vort land anvendes
mod Rakit — nemlig „Smoigingen", der bestaar i at
bringe det syge Barn gjennem en trang, mere eller mindre
ringformig Aabning, saasom et Hul, der er gravet i
JordeN paa en Aorsvei, eller dannet af opsat Grestorv,
eller saasom naturlige eller kunstige Aabninger i Trer, især
Rogn, eller saasom en Arestekrave, prestekjole eller lignende.
Foruden den nevnte Forklaring af disse Aabninger som
et Slags symbol paa Solen, har man ogsaa tenkt paa,
at Oprindelsen til at benytte saadanne Aure kan have
veret, at man derved vilde førssge at afstryge eller afstreife
sygdommen af legemet, eller at man symbolsk vilde gjen
tage Fsdselsprocessen, hvorved den Syge paa ny skulde
komme til Verden og da selvfolgelig uden den sygelighed,
som hans tidligere liv havde paadraget ham.
Endelig er der ogsaa anvendt Maa lin g mod den
engelske Syge. Denne foretages med en llldtraad fra Isse
til Fodsaale og paa de udbredte Arme fra Fingerspids
til Fingerspids, paa For- og Bagsiden af legemet. Jo
større Forstjellen er mellem legemslengden og lengden
fra Fingerspids til Fingerspids, desto lamgere fremskreden
er Sygdommen. Maalingen maa oftere gjentages, Maale
Reis med vandet, du onde svek,
enten du er kommen fra Elv eller Bcrkl
Dig Llvetrold stal stuge nu,
enten du kommer fra va eller Vru.
„svek, som gjør skræk,
jeg blæser dig vcek
med Vcrlg
til Troldets 3vcelg.
Tieg driver dig ned i dette vand.
Jeg driver dig ned i Havets sand".
URD
traaden graves ned i Jorden eller opbrendes, ofte dog.
først efter at den Syge har baaret den i 3 Dage og Natter
bundet om venstre Arm.
Tilslut kan nevnes, at der foruden disse forskjellige
Tryllemidler ogsaa af Almuen anvendes legemidler mod
Rakit. Af saadanne, der ligeledes er meget vanskelige
at komme over, har jeg fra Dr. Randers faaet en in
teressant Sending, som ved Undersogelse viste sig at inde
holde stoffe dels til udvortes Brug bestaaende af Ter
pentin, Eneberolie, salmiakspiritus og fed Olie, dels
indvendig Brug, bestaaende af Aalk, Rabarber,
Jern, lakrits og Fennikelvand.
Tom en prsve paa, hvor hsit udviklet Behandlingen i
denne Henseende er i Danmark, stal jeg faa lov til at
hidsette folgende Optegnelse af E. T. Aristensen fra.
Jylland. (Jydste Folkeminder H. S. 4.)
„Naar Smaaborn har „engelst Syge", er de fødte
med det, og det stal have lige saa lang Tid til at gaa
tilbage, som det har havt for at gaa frem, og begynder
man saa ikke at kurere paa dem itide, bliver de let for
gamle. Naar de saa er Aar, inden de er kurerede,
faar de, hvad vi kalder „Glasben", og naar de saa falder,,
brekker de Benene. For at kurere engelst Syge stal Mo
deren feste et lommetsrklede for neden bag i et grønt’
Skjsrt med Anappenaale, og saa gaar hun over Markerne
om Morgenen, naar Duggen er falden. Dernest gaar
hun hjem og vrider Duggen stiltiende af Aledet i en Skaal.
Nu smsres Barnet avet om i alle led med den Dug, og,
der maa ikke glemmes et eneste led. Der stulde nu«gjerne
begyndes i en bestemt Orden, men det gjelder dog mest
om at dreie avet om for hver Gang. Saa smsres Bor
nens daglig bagefter med en Salve, der er lavet af syv
Slags Fedt: Hestefedt og prestefedt og Aapegsiefedt og.
Slangefedt og Hjertebensfedt og Bjsrnefedt og Hesselfedt.
Saa stal der „Stanthenriker") til. Men det gjelder da
om at tage de rette, for der er syv Slags af den, men
kun den ene hjelper, de andre seks gjor dem Fortred, og,
da de ligner hverandre meget, maa man kjende dem noie.
De stal knuses, og Taften stal man smore avet om med
ligesom med Fedtet. Dernest smsres med Alteasalve, og
naar Børnene er eldre, er et Myrebad meget godt for dem."
Hos Masurerne, en polsk Folkestamme i Ostpreussen
staar man nu i Henseende til ndenerkede Midler mod
Rakit ikke tilbage. Der antager man, at engelst Syge
fremkommer ved, at Barnet har faaet Aattehaar i Maven.
For at fjerne disse stal man stege en Hane,pulverisere Maven,
blande pulveret med Rsdvin og give Barnet at drikkes.
I Siebenburgen, hvor man har den samme Opfat
ning af sygdommens Aarsag, steger man selve Aattemaven
i persille og tvinger Barnet til at spise denne sandsynligvis
mindre velsmagende Ret.
Aonkurrerende med denne Behandlingsmaade angives
fra samme land følgende Aurmethode : En Haandkvern
bliver sat paa Dsrterstelen. Oaa Msllestenen anbringer Mo
deren det syge Barn og medens hun langsomt dreier Stenen
omkring, raaber Barnets Fadderste ind af det aabne Vindu:
„Hvad maler Du, Oilalus’s Hustru?" Moderen svarer:
„Isdernes Retferdighed". Faddersten spørger:
stal du bruge den til?" „Jeg giver den til den engelste
Syge". Faddersten siger nu: „Mal, mal! saa at den
engelste Syge kan førsvinde, og det kristne Blod blive
stort og kraftigt".^
i) d)NLnapo6mm dc>nu3
2) Efter Toeppen: Aberglauben aus den Massuren. Danzig^
5. N
’) Lfter v. w lislocki volksglaube und volksbrauch der sieoen>-
burger Sachsen, Verlin, 3. 88.
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
