Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 4. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
underholdt sig med dem. Gg det var morsomt at se
Ibsen i ivrig samtale med Agnes, Rebekka, Hjsrdis og
Fru Inger til Gsteraatl Ja da han stod i ivrig Sam«
tale med Nora, boiede Deres cerbødige Referent sig uvib
kaarlig fremover for at hore efter.
.^! ! — Mon Digteren spurte, hvordan det var gaat hende
efter Afreisen fra Manden, og hvad mon Nora svarte?
Det flulde være morsomt at kunne fortcrlle Nr d ’s læsere det.
Men det var ikke muligt at opfange Grdene; jeg
saa bare Nora le, hjertelig og godt, akkurat som vi andre
dodelige, og saa vendte jeg mig beroliget bort.
— Det maatte vist være gaat hende bra; thi hun
saa saa fornsiet ud.
Men vi glemmer jo rent Talerne, «og af disse var det vel Frk.
Gina Krogs og Dr. Ibsens, om hvilke Hovedinteressen dreiede sig.
Frk. Krog takkede paa Kvindesagsforeningens vegne Digteren for
det Eksempel han havde givet Arbeidere for aandelige værdier, som
endnu ikke førstodes og endnu ikke vurderedes, for det Tys Digteren
havde kastet over det kvindeforladte Samfund som kun var befolket af
Mcend, hvor de fineste Spirer i Kvindens Sind forkrsbledes, og hvor
hun tog Skade paa sin Kjærlighed, paa sin Tro og paa sin Tillid. Hun
takkede, fordi man i Digterens Kvinder midt i Forvridningen og For-
virringen fandt Krcefter, Forvandlingsevne og Fremtidsudsigter, fordi
bag Grdene.
begyndte Henrik Ibsen at tale Det var ikke saa mange
at det var „de forlssende Ord" han traf, de Ord om Kultur og Di
sciplin, som Grundlaget for Menneskenes Reisning.
,, . >. (vi vil senere vende tilbage til denne i saa mange Henseender
ere en nation, m meo, merkelige Tale, den erafsærlig Interesse for et Kvindeblad som „Urd".)
vi smaa — Gg vi tomte vore Glas paa de Ord, paa Ordene og for „Manden som
stod bag dem".
. , . » . . .«..«« <- s De unge, lysklædte DaMer som under det forlsbne allerede fiere
ne:, hvad siger )eg, m er )0 slet ikke smaa lamgere, mange havde sunget sine vakre,.Hurra",samlede sig nu i Grupper nederst
af 05, hverken bogstavelig eller figurlig talt, og hvad den i Salen, hvor de foredrog en Sang, en Hilsen fra Ibsens Kvinder til
traditionelle „Alen" angaar, saa har vi vokset fra den Digteren og hans Hustru,
for l<°n«e siden °«k-et «s store og sterke o« mooige s»a
modige at m mdbyder Landets Dlgterkonge Kl Fest og var jo Ord. som Digteren havde al Grund til at glcrde sig over, og
slaar Ring om ham i tæt Fylking. da Sangen endte med
Gg dette Mod steg, da vi bamlede os om de lange »Et Hurra vi
Borde i Rokokosalen paa Grand hotel, og vidste, at denne "u stemmes
Aften fluide vt have Digteren ganske for os selv. Den Jubelen til det høieste, mens „Hurrasangen" atter lod.
store Mand var falden i Avindehcender, men det var sine. Det var nok en meget morsom Tale Frk. Aasta Hansteen holdt —
blode hcender, der havde flettet den deiligste Rrans af at dømme efter Ansigterne rundt om. De eneste Ord jeg kunde høre
Monne Tanker for varsomt at lceaae den om bans Oande "" „Übetydeligheder, Utydeligheder, Taagebilleder og Lvner som
manier for variomi «i:«gge oen om yans . . formoder fluide være en Vetegnelse for
. < "k?" °f det wldgamle Rlge" ’„Kvinderne i gamle Dage", og hermed maatte jeg da lade mig’ noie.
lsd bonerne md tll os fra Ulrchestret, og vt alle „ostre Vlehr oplæste nu en Del Telegrammer, hvorefter Salen blev
af Norge", reiste os uvilkaarlig — nu kommer han! ryddet, og enKantate af Fru Signe Lund Skabo med Tekst llf Frk. Gina
Ja der kom han! og aldrig har vel hans vei været Nrog blev foredraget. Den var saa gribende vakker. Meget Vi
saavakkert„hegnetom"somdenneAften;thiopoverTrappen, fald vandt, den da ogsaa «>..>.«. «.^
>» ,. > ». > < » « « <- l vrogrammet var meget righolmgt: „Nora" dansede Tarantella
giennem Gangen og Ilge md : den store Rokokosal var saa yndig og fint og let, som om Tivets Skuffelser intet Merke havde sat
der et levende Gjcrrde af unge piger i lyse Dragter, der paa hende og Anitras Dans var ligesaa vild og passionert som i selve
tilviftede ham et velkommen og sang et vakkert, melodisk per Gynts Dage.
Surra idet han, ledsaget af Fru statsministerinde Vlehr og Digteren var hele Tiden livlig interessertog snaksom, og daFesten
<l <-i 4 <. < t." i» v> ’ e O, var tllende, og han stod ved Foden af Trappen med Hatten : Haanden,
Fru Statsraadende banede sig vel frem tll sin plads de hvidklædte unge Piger atter bragte ham sin Hyldest ved Sang
ved Vordet. og viften, var det Gloede, varm Glcrde, der aandede ud af den store
Men hvad var det? der blev pludselig msrkt i Salen, Tamkers Ansigt,
mens en Skare fantastisk klædte, tilflsrede Avinder drog over ?/ "
ben lille Scene og Tonerne af „Margretes vuggesang" Men da han var gaat, hyldede vi Fru Vlehx, som havde forestaat
lsd dcempet i Vaggrunden. Toget bøiede ned i Salen, og det hele, og som havde ordnet alt faa smukt og saa vakkert, og beredt
URO
os alle en saa glad Aften.
eftersom demystiste Avindeffikkelser nærmedesig
Ibsen, gled slorene tilside og Digterens egne
Fantasibørn i Ajsd og Blod stod foran ham.
— Ln Rose fra Agnes, en Rose frasolveig,
saaledes lsd og Digteren tak
kede, smilte og — betragtede sine Fosterborn.
Gm han kjendte dem igjen? Tor ikke sige
noget bestemt derom ; men vist er det, at han
hele Aftenen igjennem — vi havde nemlig
den ALre at sidde tilbords sammenmed „Ibsens
Avinder"og tilbringeAftenen sammenmed dem
— fulgte dem med megen Interesse og oftere
— a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
