Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 11. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mcrnd sogte at bestikke Tjeneren; han tog imod pengene,
fortalte hvad han førstod de snstede at hore, og førsvandt.
Det blev besluttet, at Roche Talmout stulde bringes af
bage, og man trak 3od om hvem der stulde paatage sig
det Hverv. Den ene af dem — salvius — faldt, den
anden reddede sig ved Flugten.
Roche Talmout og Aristina modtes ikke mere. Da
Dronningen i sine sidste 3eveaar kom paa de Tanker, at
hun vilde opsoge Marquisen for at se om han var lyk
kelig, og da man saa langt om længe sik Rede paa hans
Bosted, var hun allerede saa syg at Tcegerne ikke tillod
Reisen. Men paa sin Dødsseng modtog hun et Brev
fra Roche Talmout, hvori denne meddelte, at hans kjære
Tuisa havde stjcenket ham fem Zonner, og at de begge
med Taknemlighed mindedes hendes Majestæts Naade.
Tykken havde tilsmilet ham 3ivet igjennem, og der havde
kun været en skygge — en Erindring, der tyngede paa
ham, at man uden at ville det kan tilfsie en Menneste»
sjcrl smerte — — .
Naturfagenes Ftilling til RvindenogßmndensKrbeidsfelt.
e crldre af os har alle oplevet den Tid, da Na»
turkundskab siet ikke, eller i hvert Fald saa godt
som siet ikke, var skolefag i vore pigeskoler,
læstes noget saadant, da hed Faget siet og ret
„Naturhistorie" og omfattede det rent ydre Rjend
stab til Dyr og planter (lidt Zoologi og Bo
tanik). Men som havende nogen Betydning for den vor
dende unge Dames Dannelse opfattedes denne Disciplin
ikke. Noget Maal for hendes Rulturstandpunkt i det hele
var hendes Rundstaver og Viden paa dette Gmraade ikke.
saaledes saa det ud for kun nogle faa Decennier
siden; men allerede nu hvor meget anderledes. Den
unge Pige afslutter nu ret hyppig sin skoleuddannelse
med systematisk Undervisning i Zundhedslære, Zygepleie
og huslig Gkonomi. Uden denne Uddannelse anses hun
for mindre skikket til at fylde sin plads som Kvinde,
selv om hun ikke opnaar at blive Hustru og Moder.
Men fslg mig saa i Tanken lige saa mange Decen»
nier frem, og jeg stal sige Dem min Opfattelse af, hvor
ledes Tingene vil udvikle sig. Da vil det ikke længere
alene være Nyttehensynet, der bcerer Naturfagenes sag
frem, nei, da vil det være en Fordring til den „dannede
Dame", at hun er i Besiddelse af Rundskaber i alle Na>
turvidenstaber, lige saa vel som man nu fordrer, at hun
taler og læser levende sprog, Hender sin Kulturhistorie,
spiller, synger og tegner. s»aaledes bor og maa det inden
stakket Tid blive, hvis den ene halvdel af Mennestesicegten
stal kunne tage Rampen for Tilværelsen og for Deling
af Magten i statshusholdningen op med Haab om at
fore den seirrig igjennem. Hvis det tyvende Aarhundrede
en Gang stal kunne bencrvnes „Rvindernes Aarhundrede",
da vil dette kun kunne naaes ved Naturvidenskabernes
Hjcrlp — ved den Udvikling studiet af disse vil give os.
Med saadanne Forjættelser hvad Under da, at „Urd"
vil optage ogsaa denne Dannelsesfaktor og byde sine Lcr
sere Anledning til at vinde Forstaaelse af denne sags
Tidt Husholdningskemi
!,
URD
Betydning. Vi har valgt at begynde med en Rcekke Hmaa
artikler, hentede sra Aemiens Verden, men anvendt saa
direkte og saa praktist som mulig paa husholdningen —
dette Avindens rette Forum, dette hendes sande Aongerige
— uindstrcenket som det vel burde være. Ja burde
være — men ogsaa kun nåar hun har hjerte og „Dan
nelse" nok til at være Enehersterinde. Da bliver det
daglige Arbeide ikke som tidligere flovende, svækkende,
aandlsst; men den hjemlige Arne bliver det sentrum,
hvorfra hun regjerer sin Verden og derigjennem sam
fundet.
Thi Hamfundet treenger Avinder med videre Hyn,
bredere Aundstaber, høiere og cedlere Interesser. Ikke
en af os Avinder der har Anledning til at se mere af
Verden, fordi vi — som det endnu hed for tyve
Aar siden blandt vore Msdre — har svigtet vort egent
lige Aald, er blevne „forfeilede" Kvinder, med andre Grd
har optaget et Arbeide udenfor hjemmet, der bringer os
i Veroring med mange og mangeartede Mennester, tor
nægte, hvis vi stal være cerlige, at vort Hamfund treenger
nye og bedre Mennesker, lykkeligere og bedre hjem, en
sterkere og „mandigere" Hlcegt.
De, der har Magten i Hamfundet, foler det og soger
at hjelpe, og Veien, — ja den gaar gjennem Hundheds«
Icere, gjennem Naturkundskaben. „En sund Hjæl iet
sundt legeme", det er en bevist Hætning — ingen tvivler
et Gieblik derpaa. Haa indfortes da Hunhedslære og
huslig Gkonomi i Folkeskolerne — de tusind hjem i
Fremtidens Norge stal have sterke Avinder ved Arnen. —
Bagefter dilter de „bedre" Hkoler. Nogen Fordring fra
de „dannede" Modre til de høiere Hkoler om at optage
denne Gren af den almene Dannelse kom aldrig. Men
Hkolerne kommer dog med — en efter en — de viser
Modrene Veien. For tds upper ten tdousancl er det
nærmest en Modesag i dette Gieblik. For os alle, der
med Alvor stuer ud over Tiden, er det en Livssag
Derfor bor enhver af os Avinder til det yderste ud
nytte alle de Veie, der nu staar os aabne, til at udvikle
vore Evner, saa vi opdrager en Hlcegt, hvor Alkoholisme
og Morfinisme, Ajsnssygdomme og prostitution ikke vil
opfattes som nødvendige, uundgaaelige Tidsonder, en
Hlcegt, som har lært Disciplin, som elster Disciplin, fordi
de har seet sine Forcrldre i Besiddelse af den, fordi de paa
Basis af den er vokset op i lykkelige hjem, og fordi de
snster paa sin Hide at stabe lignende lykkelige hjem, hvor
Noisomhed med Trivsel bor tilhuse, — hjem med stolte
Honner og kloge Dotre.
En uendelig Rigdom af viden — trods al vor „be.
grcensede" Aundstab om Naturens Undere — kan vi da
ose af alle Naturvidenskaber. Men lad os begynde smaat.
Maatte det lykkes at interessere vore 3cesere ved at kaste
smaa kemiske Htreifglimt hen over hus og hjem.
Middel mc>d Tandpine. I et Nummer af det engelske Vlad
„Herald" findes følgende Middel imod Tandpine: „Man tager
Mnnden fnld af sod Flsde og ryster Hovedet saalænge, indtil Floden
er bleven til smsr. Tandpinen kommer aldrig mer igjen".
Fra Notisbogen
<i)^444^^^^
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
